Tekstens stemme

Enhver tekst har sin egen stemme eller tone. Dette er tydeligt, når teksten læses højt, for så kan man høre stemmen, men tekstens stemme er også til stede i det skrevne sprog. Det er faktorer som sætningslængde, sætningsopbygning, ordvalg, ordklasser og layout, der skaber tekstens stemme.

Her er et uddrag fra Jan Sonnergaards novelle "William"; vi skal i fællesskab prøve at beskrive den stemme, som høres i dette uddrag.

"Jeg lagde armen om hende, og sagde, at jeg tilgav alt, og vi gik langsomt ud i vores by, midt om natten, og der var varmt og alt var godt. Byen var næsten tømt for mennesker, og der lå en besynderlig hededis over det hele, som altid i august, og vores by virkede helt menneskelig nu, hvor bilerne stort set var ude af byen, og træerne levede, og der er ikke de store chancer for, at vi møder en vi kender, og helst ville være fri for. Vi var alene, og Ulla havde aldrig været smukkere, og jeg var  næsten sikker på, at hun nu endelig var blevet gravid, at det endelig var lykkedes, og hver gang jeg tænkte på det blev jeg ufattelig stolt over, at hun gik her sammen med mig, og ikke en anden."

Der vil ofte være mere end blot én stemme i litterære tekster, nemlig en bagvedliggende fortællerstemme og så de optrædende personers forskellige stemmer. 

Påfaldende og upåfaldende sprog 

Når vi lægger mærke til nogle særlige sproglige træk i en tekst (i bred forstand), er det fordi sproget skiller sig ud fra det almindelige og det vi forventer - derved bliver sproget "påfaldende".

Hvis sproget omvendt er uden tegn på særligt iøjnefaldende træk, finder vi det "upåfaldende", og dette upåfaldende sprog kalder vi med et fagbegreb for stilens nulpunkt. I grundbogen "Faglige forbindelser" defineres stilens nulpunkt således:

Øvelser

Øvelse 1

Læs nedenstående uddrag af Charlotte Weitzes novelle "Villy" og beskriv hvordan sproget her netop er upåfaldende og nærmer sig stilens nulpunkt. Brug begreberne fra skemaet ovenfor.

Øvelse 2

Beskriv sproget i nedenstående tekstuddrag så detaljeret som muligt og vis, hvordan de skiller sig ud fra det upåfaldende. 

"DET EFTERÅR FIK JEG en hest. Det var en lysebrun hoppe; hun havde en sort ål som en blød kuldstreg løbende fra et punkt i panden, et sted under pandelokken, og hele vejen ned gennem manen, hvor det mørke syntes at dele sig i hundredevis af mindre vandløb, idet den voksede ud i manens lange stride hår; de hår, som hele tiden snoede sig sammen om hinanden i tunge slangekrøller, var reb, der faldt til hver sin side. Hele vejen hen over hendes ryg løb den, som dråberne over ruden, det var en linje gennem dyret, som horisonten er en linje gennem landskabet, eller som en linje svunget under bugen på en lav sky over heden, en midterskilning skåret med skaftet af en benkam i solbleget hår - en linje i hvert fald, ud i den mørke hale, så langt at den nåede jorden. Brune, sorte, enkelte hvide hår ind imellem hinanden som samlet sammen fra et utal af pensler, dem vi lader ligge og tørre ind på de gamle aviser, vi har dækket vindueskarmene med; de pensler, jeg ser på broen i træskibshavnen, dyppet i olie, i shellak, i bådmaling, stive som nåle; bag det levende hegn af svedige hænder i plastikhænder."

                                                                                            Fra Josephine Klougarts "Stigninger og fald" (2010)

Øvelse 3

A) Individuelt: Sæt dig et sted på skolens område, hvor der sker noget (stort eller småt). Skriv en lille tekst (5-8 linjer), som beskriver, hvad du oplever. Gør teksten meget detaljeret/beskrivende/levende ved at bruge ord og vendinger og sproglige konstruktioner, som er "påfaldende". Du har 15 minutter til denne opgave.

B) Læs din tekst højt for din makker. Sammen vælger I en af teksterne og omskriver den, så den nærmer sig stilens nulpunkt. Diskuter undervejs, hvad der sker med teksten.  Beskriv efterfølgende, hvordan den omskrevne version adskiller sig fra den oprindelige version. 

Vis begge versioner til mig :-)