Under emnet sociolingvistik hører arbejdet med de forskellige 'lekter' som dialekter, sociolekter, kronolekter og etnolekter.
Sociolingvistik er - i bred forstand - studiet af sproget i samfundet såvel som af sprogene i samfundet. Sociolingvistikken kan derfor siges at omfatte 'lekter' som dialekter, sociolekter, kronolekter og etnolekter.
De fleste af os er som sprogbrugere i stand til at veksle mellem mange sproglige koder.
Vi benytter os af forskellige koder afhængigt af, om vi mødes i sportsklubben tirsdag aften, om vi er sammen med IT-nørderne fra den gamle klasse, eller om vi sidder bænket sammen med resten af familien omkring mormors frokostbord.
Sprogkoder er livsstilsmarkører, der bruges til at sende signaler om, at vi tilhører en bestemt gruppe, og om at vi identificerer os med de holdninger og den smag, der er særlig for netop dette fællesskab.
Men vi er ikke sprogligt bundet til en bestemt gruppe. Unge mennesker er i stand til at kodeveksle på mange forskellige niveauer. Når husets teenager taler i telefon, vil de fleste forældre eller søskende være i stand til at udpege samtalepartneren i den anden ende af røret, bare ved at opfange ganske få ord af samtalen, mens de alligevel er på vej gennem stuen.
Som sprogbrugere er vi også præget af, hvor vi er vokset op og bor. I Danmark hersker der stor sproglig forskellighed baseret på geografien - der tales ikke på samme måde på Bornholm og i Vestjylland. Den slag sproglig forskellighed kaldes dialekt.
På hjemmesiden dialekt.dk som hører hjemme under Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, karakteriserer redaktørerne begrebet dialekter på denne måde:
"Fynsk, lavkøbenhavnsk, rigsdansk, multietnolekt, bornholmsk og sjællandsk er alt sammen eksempler på dialekter. Dialekt er talesprog, og talesprog er dialekt. Alle talesprogsformer (eller sproglige varieteter) som forbindes med et bestemt sted eller en bestemt gruppe af mennesker, kan betragtes som dialekter."
Endvidere anføres der:
"Mange års forskning, i hele verden, har vist at sproglig forskellighed (det som sprogforskere kalder sproglig variation) er systematisk. Nogle gange er forskellighederne - f.eks. i sprogbrugen mellem to provinsbyer - systematisk på flere niveauer. Der kan være forskelligt ordforråd, forskellige grammatiske former og forskellige udtaler. Når sprogforskere skønner at der er systematik nok i forskellighederne, taler man om en dialekt."
På den nævnte side kan I finde mange eksempler på forskellige dialekter - både gennem lyd og skrift.
Der er er forskelle på drenge og pigers sprog (kønsbestemt sprog), på den måde, unge med dansk og med anden etnisk herkomst taler (etnolekter), hvordan unge og ældre taler (kronolekter) og på, hvorledes man taler – afhængigt af ens socialklasse-tilhørsforhold. Sociolekter kalder vi det, når vi taler om sprogbrug knyttet til bestemte socialgrupper, og grænsen mellem sociolekter er ofte meget flydende.
Når forskerne undersøger forskelle på sprogbrugen i bestemte dele i og omkring København, anvender de betegnelserne højkøbenhavnsk og lavkøbenhavnsk.
Karakteristisk for lavkøbenhavnsk er bl.a. tendensen til at forlænge korte vokaler, fx na:kken.
Højkøbenhavnsk defineres traditionelt som den variant af københavnsk, der tales i højere samfundslag.
Den seneste forskning inden for sociolekter viser dog, at der i disse år foregår en markant forandring i forhold til, hvilke grupper der benytter sig af høj- og lavkøbenhavnske særtræk.
Kronolekter dækker som nævnt over generationernes forskellige måder at bruge sproget på. Brugen af slang kendetegner særligt de unges sprog og kan opfattes som en kronolekt. Et slangudtryk er ofte noget, der primært bliver brugt i ungdommen, og som man giver slip på som voksen.
Det kan også være måder som en bestemt generation udtrykker sig på til forskel for en anden generation, men hvor betydningen er det samme. Fx kan én generations udtryk for "sejt" på engelsk være "cool", men en senere generations udtryk for "sejt" er "hot".
Et andet velkendt eksempel på en kronolekt er udtrykket 'at gøre én en bjørnetjeneste'. For unge og gamle har dette udtryk ikke samme betydning – det har ganske enkelt skiftet betydning! For midaldrende og ældre sprogbrugere betydet det 'at gøre én en bjørnetjeneste' at en person gør noget for en anden, som ikke er til vedkommendes fordel, altså noget negativt. For unge sprogbrugere kan 'bjørnetjenesten' betyde en kæmpestor tjeneste, altså noget positivt, men udtrykket kan også stadig blandt unge sprogbrugere have den oprindelige betydning.
Kronolekter er et tydeligt eksempel på at sprog er i bevægelse og i forandring.
Udtrykket etnolekt anvendes i forbindelse med en sproglig minoritetsgruppe i samfundet. Betegnelsen kommer i spil, når der finder et møde sted mellem flere forskellige sprog, fx mellem dansk og arabisk.
Hvis dansk er det sprog, som er fælles for sprogbrugere med forskellige etniske og sproglige baggrunde i forskellige flersproglige miljøer, taler man om multietnolekter.
En multietnolekt adskiller sig således fra en etnolekt ved at være mødet mellem to eller flere sprog, der tales af sprogbrugere, der har dansk tilfælles og ikke blot ved at være mødet mellem dansk og et andet sprog. Unge, der færdes i flersprogede miljøer, kan udvikle et multietnisk dansk sprog. Multietnisk dansk tales således ikke kun af unge med anden etnisk baggrund end dansk, men også af etnisk danske unge.