Hvad er sprog?

Det er et stort og vanskeligt spørgsmål, der kan gives mange forskellige svar på, afhængigt af hvilke tilgange man har til fænomenet sprog. Man kan fx lave en opdeling af vores måder at bruge og undersøge sproget på ud fra følgende tre kategorier: 

• Sprog som struktur

• Sprog som praksis

• Sprog som begrebsverden

Sprog som struktur omfatter alle dele og indbyrdes relationer fra konsonanter og vokaler til indviklede sætningskonstruktioner.

Sprog som praksis omfatter alle former for sproglige ytringer (det vi siger eller skriver) fra det at småpludre med babyer til store skriftlige afhandlinger, begejstrede taler, indviklede lovtekster… Fortsæt selv rækken.

Sprog som begrebsverden omhandler de forskellige områder, vi deler virkeligheden op i, når vi bruger sproget om den. Når vi fx kalder den samme person kvinde, mor, datter, søster, professor eller cykelrytter, er det et eksempel på, at vi bruger forskellige benævnelser, alt efter hvem der har synsvinklen, eller hvilken sammenhæng den person, vi omtaler, indgår i. På den måde bliver det tydeligt, at sproget også siger noget om den kultur, det er en del af, og om forholdet mellem de personer, der bruger sproget.

Ved at undersøge, hvem der siger hvad til hvem og hvordan, undersøger vi sproget både som struktur, som praksis og som begrebsverden.

Derudover foregår en meget stor procentdel af vores kommunikation ikke gennem det talte eller det skrevne sprog, altså det verbale sprog, men gennem kropssprog, det non-verbale sprog.

Øvelse 1

• Gå sammen 2 og 2

• Prøv nu begge to (først den ene og derefter den anden af jer) at holde hænderne på ryggen, mens I fortæller om jeres morgen (hvornår stod I op? Gik I i bad? Børstede I tænder? Tog I tøj på? Spiste I morgenmad? Hvad spiste I til morgenmad? Snakkede I med nogen? Hvordan kom I hen til skolen? Mødte I nogen på vejen? Osv.)

• Når I begge har fortalt om jeres morgen, skal I diskutere virkningen af ikke at kunne tage hænderne til hjælp, når I skal udtrykke jer.

En anden type non-verbalt sprog, som også præger vores hverdag, er de mange skilte, der på forskellig vis regulerer vores adfærd, fx i trafikken eller ved indgangen til et hospital, hvor der er påbud om at slukke både cigaretten og mobiltelefonen.

Hvordan vi end vender og drejer fænomenet sprog, ender vi ved at bruge sprog til at meddele os til hinanden, altså er sprog et kommunikationsmiddel.

Dyrene kan også kommunikere med hinanden, men alligevel er deres sprog meget forskelligt fra vores. Faktisk vil mange påstå at menneskets overlegenhed og beherskelse af naturen skal ses som et resultat af vores sproglige kunnen - det er med andre ord resultatet af alt det, vi kan og gør med sproget.

Når dyr kommunikerer med hinanden, gør de det gennem lyde, fagter, bevægelser, grimasser eller lugt, og hensigten er fx at markere sult, fare, aggression, tilfredshed. Fælles for den måde, dyrene kommunikerer på (hvor forskelligartet kommunikationsformen end måtte være) er, at den er bundet til den situation, dyrene befinder sig i. Dyr, der kommunikerer med hinanden, må nødvendigvis være så relativt tæt på hinanden, at de kan se, høre eller lugte hinanden. Dyrene kan altså kun kommunikere om her-og-nu-situationer. Derudover anvender en dyreart hver gang den samme lyd eller bevægelse om en bestemt meddelelse, og derfor fungerer dyrenes sprog som en slags signaler.

Hvor dyrenes sprog kan karakteriseres som et signalsprog, er menneskernes sprog et symbolsprog. Det betyder, at vi mennesker med vores sprog kan meddele os om fænomener, der ikke er til stede i tid og rum. Hvis vi siger eller læser ordet bog, danner vi os et billede af en bog, dvs. at lyd- eller ordbilledet leder vore tanker hen mod et fænomen, der ikke behøver at være til stede her og nu. Vi kan altså – i modsætning til dyrene – kommunikere om fortid og fremtid.

I AP beskæftiger vi os naturligvis med 'menneskesprog'. Og I vil blive præsenteret for forskellige sproglige udtryk og forklaringer, der tager udgangspunkt i sprog som struktur, som praksis og som begrebsverden.

Hvis vi vender tilbage til det indledende spørgsmål om, hvad sprog er, kan et svar være, at verbalt sprog kan betragtes som en masse små byggeklodser der kan sættes sammen til ord, der igen kan sættes sammen til led. Disse led danner sætninger, som har en betydning. På denne måde har vi fået skabt sammenhængen mellem:

Morfem: den mindste sproglige enhed med et selvstændigt betydningsindhold. Det kan være ord eller dele af et ord, fx bøjnings- og afledningselementer. Ex. 1: Ordet 'usikker' består af to morfemer: ordet 'sikker' og afledningsmorfemet 'u'. Begge morfemer bidrager til ordets betydning, og hvert af de to morfemer er i sig selv bærere af en betydning. Ex. 2: Ordet 'aviser' består også af to morfemer: ordet 'avis' og bøjningsmorfemet 'er', der markerer, at ordet avis her er bøjet i flertal (pluralis). Også her er begge morfemer bærere af en betydning. 

Ord: sproglig enhed som har en betydning, og som udtales og skrives uden pause eller mellemrum

Syntagme: Syntagme, grammatisk betegnelse for en ordgruppe, der typisk består af et kerneled med underordnede bestemmelser, fx et substantiv i substantivsyntagmer: det meget gamle, skæve hus ved vandet

Led: hver af de hoveddele som en sætning kan opdeles i efter grammatisk funktion, fx verbal, subjekt eller objekt  

Sætning: rækkefølge af ord som udgør en afgrænset helhed indeholdende minimum subjekt og verbal, og som fremsætter et udsagn, et spørgsmål eller en opfordring

Øvelse 2

Inden vi går videre, kan I prøve at forklare betydningen af og forskellen på ytringerne fra den følgende liste.

Skriv jeres forklaringer ned og gem dem. Når vi har været hele vores AP Dansk-forløb igennem, vender vi tilbage til dem, og så kan I igen prøve at forklare forskellene på ytringerne og sidenhen diskutere, hvor forskellene på jeres forklaringer ligger, før og efter I har haft AP Dansk-forløbet. 

• Kender vi ikke hinanden?

• Jeg erklærer jer hermed for rette ægtefolk at være.

• Har jeg ret?

• Glad hoppede han ud af sengen.

• Der var engang en mand, han boede i en spand.

• Fast som en klippe og bred som en strand.

• Han er helt ude af flippen.

• Skolen føltes som et fængsel for ham det meste af tiden