Skriveprocessen

Skriveprocessens faser

Når vi skriver er det vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på produktet, men i lige så høj grad fokuserer på den proces, vi skal igennem for at nå frem til det færdige produkt.

Skriveprocessen kan overordnet opdeles i fem faser:

Førskrivning

• 1) Idéfasen

• 2) Indsamlingsfasen

• 3) Planlægningsfasen

Skrivning

• 4) Skrivefasen

Revision

• 5) Redigeringsfasen:

  • Indhold

  • Struktur

  • Sprog/korrekturlæsning

1) Idéfasen

I idéfasen skal man finde ud af, hvad man ønsker at fokusere på, og det er derfor meget vigtigt at bruge tid på denne fase, før man går i gang med selve skriveprocessen.

Idégenererende teknikker

Der findes forskellige teknikker til at videreudvikle en skriveidé. Fx kan man lave:

• Brainstorming: En samling idéer i stikordsform.

• Mindmap: En samling relevante idéer og begreber struktureres efter deres vigtighed. Emnet sættes ind i en cirkel på midten, hvorefter man tegner sine associationer ind i et system af forgreninger og ordbobler ud fra hovedemnet. Herved får man grafisk illustreret den indbyrdes sammenhæng, så man kan få overblik over helhed og detaljer.

• Hurtigskrivning: En form for tænkeskrivning (skrivning, der er rettet til én selv), hvor man skrive uden at tænke på sprog eller form. Der er fire regler, der skal overholdes:

  • • Tiden er fastsat på forhånd

    • Man skal skrive så hurtigt som muligt og må ikke stoppe undervejs

    • Man skal skrive i hele sætninger, men der skal ikke tænkes på ordforråd, stavning, grammatik eller struktur

    • Der må ikke "læses tilbage" eller rettes

Øvelse 1

Lave en mindmap sammen med din sidemand, hvor emnet er et af følgende: 1) Jul, 2) Dansk i gymnasiet, 3) Horsens Statsskole

Du kan gøre det på papir eller bruge et mindmapprogram, fx Mind42.com

Øvelse 2

Hurtigskriv ud fra emnet: min første skoledag på Horsens Statsskole

Emne og fokus

Ud over at vælge et emne (få idéer til et emne) skal man også lære at vælge et bestemt fokus. I den forbindelse kan man stille sig selv tre centrale spørgsmål:

• Hvad vil jeg fortælle?

• Hvorfor vil jeg fortælle det?

• Hvem er min modtager?

2) Indsamlingsfasen

I indsamlingsfasen drejer det sig om at få overblik over der materiale, der skal inddrages i ens skriftlige produkt. Hvis det kniber med stof kan man stille sig selv journalistens 7 hv-spørgsmål: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor, med hvilke konsekvenser.

3) Planlægningsfasen

Her skal man ordne sine notater, så der kommer en logisk sammenhæng ud af det. En metode til at gøre dette er at understrege nøgleord i idéskrivningerne og bruge disse som overskrifter for afsnit i opgaven. En anden metode er at forelægge sin plan for en anden, fx en klassekammerat

4) Skrivefasen

I skrivefasen er hoveformålet at får produceret så meget sammenhængende tekst som overhovedet mulig. Der skal nemlig helst være noget at smide væk af. Nedenfor er nogle gode råd til skrivefasen:

• Skriv hurtigt uden at tænke på formelle ting

• Skriv inden for en bestemt tidsramme

• Begynd med det afsnit, du har mest lyst til at skrive

• Gå over til et nyt afsnit, når det første føles udtænkt

5) Redigeringsfasen

I redigeringsfasen kigger man med kritiske briller på det, man har skrevet, og man omformulerer, omstrukturerer, omskriver, retter og forbedrer. I denne fase er det en rigtig god idé at få respons på sit arbejde fra andre (fx andre i klassen): på indhold, tekstopbygning og til sidst på formen. Det er en fase, der er lige så vigtig som de andre faser.

Om at give respons og redigere

Redigerings af tekster skal helst foregå i flere trin, således at man fokuserer på helheden først, dernæst på strukturen og til sidst på sproget. Samme fremgangsmåde kan følges, når man giver respons:

Respons på indholdet: Forslag til responsgiveren om indholdet kan være:

• Peg på et godt sted i teksten

• Stil et konstruktivt spørgsmål til teksten

• Gengiv hovedtanken i teksten

• Giv et konkret forslag til forbedring

Respons på strukturen: Spørgsmål til en struktur kan være:

• Kan hvert afsnit sammenfattes i en nøglesætning?

• Er der en rød tråd i opgaven?

• Fænger indledning og afslutning?

Respons på strukturen kan føre til ombytning af forskellige afsnit, måske udeladelse.

Respons på sproget: Spørgsmål til sproget kan være:

• Er ordforrådet tilstrækkelig varieret?

• Er der både hovedsætninger og bisætninger, hænger de rigtigt sammen?

• Er der logik i tidsfølgen?

• Er grammatikken korrekt?

• Er tegnsætningen korrekt?

• Etc.

Med udgangspunkt i ovenstående læser man grundig korrektur til sidst, inden ens skriftlige produkt kan betragtes som værende helt færdigt.