Denotation og konnotation

Ord betydninger og medbetydninger

"Hedder der indvandrer eller nydansker? Bliver kvinder omskåret eller kønslemlæstede? Er man en simpel dranker eller lider man af sygdommen alkoholisme? Er ordet Udlændingeservice mere dækkende end ordet Udlændingestyrelsen? Det er ikke ligegyldigt, hvad vi kalder tingene. Tværtimod. De ord, vi bruger, farver vores opfattelse af verden omkring os."

Citatet ovenfor stammer fra artiklen "Du er, hvad du siger" skrevet af Søren Kassebeer og trykt i Århus Stiftidende d. 16/7 2006.

Artiklen peger på et vigtigt faktum, nemlig at ord ikke er ligegyldige. Der er forskel på at kalde sådan nogle som jer "1.g'ere" og "putter", der er forskel på at kalde en 80-årig mand "ældre" og "gammel". Det er det, dette afsnit handler om.

Denotation og konnotation

Ords betydning (som den kan slås op i en ordbog) kaldes den denotative funktion. Den peger ud mod virkeligheden - fx siger den om en person, at "det er en dreng" (ikke en pige), eller om et dyr, at "det er en hest" (ikke en ko).

Men ord har også medbetydninger, som fortæller om den talendes holdning til det, der tales om. Disse kaldes konnotationer: Fx er "knægt" en fortolkning af betydningen "dreng", og "krikke" er en fortolkning" af betydningen "hest" - begge bruges til at markere en holdning til det, der tales om.

Hvis vi tager fx ordet 'hest', så er denotationen noget i retning af ' stort firbenet græsædende hovdyr', medens konnotationerne kan være noget med styrke, fart, stolthed, ridderlighed osv. Det er også klart at selv om denotationen af hest, ganger og øg er stort set den samme, så er konnotationerne helt forskellige. 

Øvelse 1

Hvis vi vedtager, at den denotative betydning af følgende ord er det biologiske hunkøn, hvad er så den konnotative betydning af hvert enkelt ord?

Kvinde, dame, kone, bitch, pige, frue, mø, kælling, tøs, mær. 

Find selv på flere eksempler. 

Bemærk, at betydningen og værdiladningen altid vil afhænge af, hvordan den, der taler, selv kategoriserer sine ord. Det er fx ikke alle, som opfatter ordet "kælling" på samme måde. Betydningen vil afhænge af situationen.

Øvelse 2

Stil stopuret på to minutter, og lav to lister: En liste med forskellige ord/synonymer, der alle har kvinde (altså det biologiske hunkøn) som denotativ betydning, og en liste med forskellige ord/synonymer, der alle har mand som denotativ betydning.

Hvilken af jeres lister indeholder flest ord? Hvis der er forskel på længden af de to lister, hvilke årsager kan I så komme på, der kan forklare denne forskel?

Øvelse 3

I skemaet herunder kan du se nogle eksempler på ord defineret ved deres denotation og konnotationer: 

Prøv sammen at skrive denotation og konnotation til en række ord ned, og undersøg, om I fornemmer de samme konnotationer. Prøv fx med: tyr, kollektivisering, flod, borg, ninja, automobil, konstruere, bygge

Øvelse 4

Se på ordparrene nedenfor. De har samme denotation, men forskellige konnotationer. “Smag” på dem og diskutér hvilke?

Dranker – Alkoholiker

Dværg – Væksthæmmet

Evnesvag – Udviklingshæmmet

Fattig – Mindre bemidlet

Gammel – Ældre

Handicapvenligt – Handicapegnet

Invalid – Handicappet

Kassedame – Butiksassistent

Kejthåndet – Venstrehåndet

Neger – Sort

Rengøringskone – Servicemedarbejder

Socialhjælp – Overførselsindkomst

Syerske – Tekstilarbejder

Tyk – Overvægtig

Skraldemand – Miljømedarbejder

Udlændingestyrelsen (kontor, hvor man kan søge asyl) – Udlændingeservice

Familieplanlægning – Prævention

Ordvalgsargumentation

Er man en dygtige sprogbruger, kan man udnytte ordenes konnotationer, når man argumenterer. Alene ved at få modtageren til at acceptere og bruge ord med bestemte konnotationer, kan man vinde meget.

En afsender påvirker vores opfattelse af tingene ved at opfinde nye ord og betegnelser, som har negative eller positive konnotationer. 

Øvelse 5 

Hvad betyder nedenstående ord/betegnelser? Overvej, hvad afsender vil opnå med lige præcis disse betegnelser:

Lykkepiller

Æresdrab

Ældrebyrden

Cafépenge (om SU)

Fedterøvstillæg

‘Ekspert’ vs. ‘Smagsdommer’

‘Terrorist’ vs. ‘Frihedskæmper’

Er Irak ‘besat’ eller ‘befriet’ af USA?

‘Det europæiske hus’

Han kom cyklende på en gammel havelåge…

Hvis der er tid, så prøv om du kan finde eksempler fra dagens netaviser på ordvalgsargumentation.