Der findes forskellige sætningstyper.
Helsætningen: udtrykker hele indholdet. Hovedsætning(er) + ledsætning(er). Som regel afgrænset af punktummer.
Hovedsætning: den sætning, der kan stå alene. Indledes evt. af og, men, eller
Ledsætning: en sætning, der ikke kan stå alene, indledes bl.a. af: hvis, at, hvilken, hvad, hvor, der, som, når, da, fordi, selvom, idet
Sætningsemner: Sætninger, der ikke er rigtige sætninger. Som regel mangler de subjektet.
Man kan kende forskel på ledsætninger og hovedsætninger ved at bruge ikke-reglen. Man sætter ikke ind i sætningen og kigger på placeringen af dette ikke.
• Jeg skulle ikke ud at rejse (hovedsætning)
• at jeg ikke skulle ud at rejse (ledsætning)
Bemærk, at ikke placeres forskelligt i de to typer sætninger:
I hovedsætningen placeres ikke efter subjekt og verballed (x og o),
men i ledsætningen placeres ikke mellem subjekt (x) og verballed (o).
Følgende sætninger indeholder alle en ledsætning.
Bestem hvilken del af helsætningen, der udgør ledsætningen:
Jeg siger dig, at det er en ledsætning.
Jeg frygter, at du har glemt det.
Da det kom til stykket, tog hun alligevel med til festen.
I anledning af, at regentparret besøgte Horsens, var der flag i gaderne.
At hun ville få blå mærker, lød temmelig afskrækkende.
Jeg ved, hun elsker ham.
Hvad de skriver om kampen, skal du ikke tro på.
At Sofie kun læser bøger, som er illustrerede, er løgn.
At de var vrede, forstod man godt.
Hun røg 30 smøger om dagen, uden at det rørte hende det mindste.
De mødedeltagere, som ikke fandt sig i det, forlod lokalet.
Nu tror jeg sgu, at jeg har lært det
Sætninger kan være sideordnede eller underordnede i den periode (det, der står mellem to punktummer), de optræder i.
Sideordning/Paratagme
Sideordning markeres ofte med brugen af bindeordene: og, så, men, eller, både …og
Sideordning er altså en række hovedsætning, der følger efter hinanden og bindes sammen med bindeord som: og, så, men, eller, både...og.
Børn bruger ofte sideordning, når de taler og fortæller. Det kan I se et eksempel på lige om lidt.
Når der er tale om en sideordnet konstruktion kaldes konstruktionen for:
et paratagme:
Eksempel på paratagme:
Og så kom der en mand, og han var så stor som et helt hus, men så sagde jeg til ham, at min far sagtens kunne tæve ham, og så løb han sin vej…
I kan godt høre eller fornemme, at det er sådan, mindre børn taler, når de skal fortælle noget. De bygger hele tiden informationer oven på gennem en række sideordnede sætninger, der forbindes med bindeord som og og men.
Hvis en tekst i udpræget grad benytter sig af sideordnede sætninger, siger man, at teksten er præget af parataktiske sætningskonstruktioner.
I kan se et eksempel på børn, der fortæller og bruger mange parataktiske sætningskonstruktioner i videoen herunder:
Underordning/hypotagme:
Underordning konstrueres med ord som: der, som, hvor, hvad, hvem, hvilken/hvilket eller som: da, at, om, når, mens, fordi. Det er altså disse ord, der indleder en underordnet ledsætning.
I teksteksemplet fra lige før (angivet igen nedenfor) er der et eksempel på en underordnet ledsætning. Find den!
Og så kom der en mand, og han var så stor som et helt hus, men så sagde jeg til ham, at min far sagtens kunne tæve ham, og så løb han sin vej…
Når der er tale om underordning, kalder man konstruktionen for:
et hypotagme
Eksempel på hypotagme
Nedenfor kan I se et eksempel på et lille tekststykke, hvor der er mange underordnede ledsætninger - altså en tekst præget af hypotagme. Ledsætningsindlederne (altså de små ord, der indleder ledsætningerne) er markeret med fed.
Men da de skulle ind til festen, spillede musikken så højt, at den lille pige, som ikke havde været der før, løb sin vej, selvom hun havde glædet sig, siden hun fik invitationen, hvilket snart var lang tid siden.
Hvis en tekst i udpræget grad benytter sig af underordnede sætninger, siger man, at teksten er præget af hypotaktiske sætningskonstruktioner.
Find i de følgende eksempler ledsætningerne og afgør, om der overvejende er anvendt parataktiske eller hypotaktiske sætningskonstruktioner. Overvej hvilken betydning det har for indholdet.
Vi er nødt til at aflyse det, siger han, og hun svarer, at det kan der ikke være tale om. Det er alt for sent, gæsterne er sikkert allerede på vej, lysene står på bordet og hun har sorbet i fryseren. Men de mangler stadig badeværelset, som en af dem bliver nødt til at gøre rent, og bagefter kommer så bordbomberne og hendes hår, der skal sættes, det sidder virkelig dårligt, der er slet ikke styr på det.
Ved translokationen i skolens festsal, der var udsmykket med blomster, overrakte rektor eksamensbeviserne til studenterne, der alle var forventningsfulde ved tanken om alle de mange fester, de nu skulle deltage i de næste mange dage, der strakte sig foran dem som en lang række af uprøvede muligheder.
Lav en sætningsanalyse af nedenstående to tekstcitater:
I skal finde ledsætninger og hovedsætninger i tekststykkerne, og derefter skal I vurdere, om tekststykkerne mest benytter parataktisk eller hypotaktisk sætningsstruktur.
Af Per Østergaard: ”Det går galt, far”, 2006
Far kommer hjem fra byen. Han har købt en ny, stor økse. Felix går ud til ham i haven. ”Så, Felix!” Far holder øksen frem. ”Nu kan vi fælde den gamle eg”. Træet står tæt på skuret. ”Tror du det går?”, siger Felix. ”Det er et højt og stort træ.” ”Hør her!” Far ser på Felix. ”Man skal ikke være bange for en ny opgave.” Felix ser op mod toppen af træet. ”Men, far! Det er altså meget højt. Har du prøvet det før?” Næh”, siger far. ”Men det da ikke så svært. Et par hug med øksen. Så er træet fældet.” Far går hen til træet. Felix følger efter.
Fra Information d. 14/1 2010
Det er to uger siden, at fristen for at undertegne klimaaftaler udløber, og verden dermed ved, om der er håb for fortsatte internationale klimaforhandlinger.
Serbien har varskoet FN’s klimasekretariat om underskrift af aftalen, der bl.a. sætter to graders global opvarmning som grænsen, der ikke må overskrides.
Cuba er det eneste land, der til dato har meddelt, at man ikke vil underskrive aftalen, og det tages som et fingerpeg om, at de øvrige latinamerikanske lande, som i København talte imod, heller ikke vil. Ministermødet i Sevilla er uformelt, og den endelig beslutning om EU’s svar til FN’s klimasekretariat ventes først tættere på fristen d. 31. januar.
Brug analyseresultaterne fra øvelse 4 til at beskrive forskelle i de to teksters informationsniveau, sværhedsgrad og målgruppe.
Du kan læse mere om perioder, helsætninger og ledsætninger i afsnittet "Sætningstyper" i Ind i sproget s. 73-75.
Hvad er helsætning, hovedsætning og ledsætning i følgende tekststykke.
Sæt x og o, punktum og grammatisk komma først, så bliver det nemmere.
Hos det romerske færdselspoliti har de aldrig oplevet noget lignende en enkelt bilist har gennem seks år opbygget den nette gæld af 277.500 kr. i bøder men nu er det slut politiet har langt om længe nuppet manden på fersk gerning og tiden vil nu vise om han kan betale pengene tilbage sikkert er det at Roms kommune vil kæmpe for at hente beløbet hjem om ikke andet så til skræk og advarsel for andre
Definér hovedsætning og ledsætning i de følgende helsætninger. Der mangler kommaer for at gøre det sværere….
1. Den der skriver ”d” i ”gjort” skal have sin ende smurt.
2. Sporene i sneen viste hvilken vej hunden var gået.
3. Hvis du giver en is spiser jeg den.
4. Da de endelig nåede frem var butikken allerede lukket.
5. At bade ved stranden er sjovt hvis det ikke regner.
6. Pigen som har mørkt hår og en blå trøje er min søster.
7. Det var en dejlig aften og vejret var godt.
8. Han siger at det er snyd hvis man ikke venter på de andre.
Find ud af hvor mange helsætninger, hver periode består af. · Find for hver helsætning ud af, hvad der er hovedsætninger, og hvad der er ledsætninger. ·
”For en del år siden døde en ældre mand på Østerbro efter at have spist et maltbolsje. Han holdt meget af maltbolsjer. Han havde spist dem regelmæssigt gennem mange år, og det var gået godt hidtil. Han havde altid en lille oval blikæske med maltbolsjer i lommen, og når han følte en kildren i halsen eller trængte til stimulans, plejede han at spise ét… Men så en dag gik det galt og det blev hans død. En smuk aften i juni, mens syrenerne og guldregnen blomstrede på Langelinje, var han gået fra sin lejlighed i Classensgade ved halvottetiden for at foretage sin sædvanlige spadseretur på Langelinje. Hans kone skulle have aftenteen færdig klokken halv ni, men han fik ingen te den aften. Han så aldrig mere sin kone. Han gik ned ad trappen for sidste gang og vidste ikke, at han aldrig mere skulle tælle de marmorerede felter på væggen og mærke ejendommens særlige lugt.”