Vi kan bruge sproget til at udføre forskellige handlinger med – vi kan gøre ting med sproget. Dette fænomen har englænderen J.L. Austin skrevet om. Austins hovedsynspunkt er, at når man betragter tale som handling, spiller situationen altid en rolle for den måde, ytringer opfattes på. Ytringens betydning påvirkes af tid, sted, anledning, afsender og modtager. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan ytringer fungerer i forskellige situationer.
Hermed lover jeg …
Hermed erklærer jeg …
Idet jeg døber dig …
Jeg lover at komme i morgen betragtes som afgivelse af et løfte. Idet vi siger "jeg lover at …," ja så udfører vi en handling gennem sproget - vi lover noget! På samme måde kan præsten gøre ting med ord, når han udfører dåbshandlingen og samtidig siger "Jeg døber dig …" Det samme kan dommeren, der afsiger domme, trafikministeren, der erklærer den nye bro for åbnet, idet hun klipper snoren over, eller præsidenten, der erklærer nabostaten krig. Udsagn af denne slags indledes ofte med udtrykket: hermed …
Sproghandlingen jeg døber dig fungerer kun efter hensigten, hvis den foregår inden for institutionelle rammer. Hvis en domsafsigelse skal have nogen form for juridisk gyldighed, skal den afsiges af en person, der har myndighed til at afsige domme. Det er altså et spørgsmål om rette embede og rette lejlighed, når vi undersøger om en sproghandling virker efter hensigten. En stor del af denne form for udsagn, hvor vi foretager en handling, idet vi udtaler os, er bygget op over formlen jeg som subjekt med et verbum af slagsen lover, erklærer, døber.
De rituelle sproghandlinger, vi netop har set på, kalder man institutionelle handlingsregulerende sproghandlinger.
Til gruppen af handlingsregulerende sproghandlinger hører også listen af nedenstående verber.
at beordre noget
at love noget
at tilbyde noget
at advare mod noget
at foreslå noget
at undskylde noget
at tillade noget
at nægte noget
at afslå
at bede om noget
at instruere
at kræve noget
at råde til noget
at true med noget
at opdrage på nogen
Herudover kan man regne med tre overordnede slags sproghandlinger:
I denne gruppe af sproghandlinger kan vi placere sproghandlinger som:
at hilse
at tage afsked
at præsentere sig
at ønske tillykke
at kondolere
at meddele noget
at påstå noget
at fortælle noget
at forklare noget
at beskrive noget
at spørge om noget for at få information
at svare for at give information
at rose
at beklage
at vurdere - både negativt og positivt
at indrømme
at retfærdiggøre sig
Nogle gange anvender vi sproghandlinger indirekte – enten fordi vi ønsker at være høflige, eller fordi vi ønsker at nedtone vores egentlige hensigt.
Eksempler på sådanne indirekte sproghandlinger kan være:
Kan du nå saltet?
Hvis jeg bare svarer ja på spørgsmålet uden at række saltet hen til den, der spørger, kan det opfattes som en vittighed, men jo også som en frækhed. Hvordan det opfattes, er helt afhængigt af, hvem jeg taler med, og i hvilken situation jeg gør det. I en analysesituation er det derfor vigtigt at tage talepositionen i betragtning. Begrebet taleposition bruger vi, når vi undersøger, hvilke roller de talende indtager i forhold til hinanden. Og netop talepositionen kan have afgørende betydning for forståelsen af indirekte sproghandlinger.
Øvelse 1
Forklar, hvordan I opfatter ytringen, Er det forstået, når den siges af
jeres mor (eller far)
jeres matematiklærer
Diskuter om der skal spørgsmålstegn efter ytringen.
Vi taler om indirekte sproghandlinger, når der bag tilsyneladende informerende udsagn ligger en regulerende hensigt. Det regner kan opfattes som et forbud mod at gå ud eller som en opfordring til at tage regntøj på.
Ytringen Ih, hvor er her koldt! eller spørgsmålet Er her ikke lidt koldt? kan opfattes som en opfordring til at skrue op for varmen. Når den 5-årige får øje på bamsen i ruden til legetøjsforretningen og udbryder Neeej, hvor er den sød, kan ytringen meget vel opfattes som en opfordring til bedstemoren om at forære hende bamsen.
Det kan fremkalde store diskussioner, når man skal prøve at bestemme, hvilke sproghandlinger forskellige ytringer er udtryk for. Det hænger sammen med, at alle sproghandlinger er potentielt til stede i enhver ytring.
Desuden kan et bestemt tryk eller et ironisk tonefald være afgørende for, hvordan sproghandlingen fungerer. Tænk på det, når I arbejder med de efterfølgende opgaver.
En del sproghandlinger er det umiddelbart let at placere i en af de fire kategorier: 1) Handlingsregulerende, 2) Socialt bekræftende, 3) Informerende, 4) Selvfremstillende. Andre gange er situationen (konteksten) og tonefaldet med til at afgøre, hvilken sproghandling det drejer sig om.
Øvelse 2
Find forskellige måder at sige ”NÅ” på, sæt dem ind i en sætning/dialog og skriv dem ned.
Gå sammen med et andet par og fremstil dem for hinanden og lad ”tilskuerne” tolke jeres ”NÅ'er” Hvor mange forskellige kan I nå op på?
Øvelse 3
Er jeres sproghandlinger ud fra jeres egen og publikums tolkning handlingsregulerende, socialt bekræftende, informerende og/eller selvfremstillende?
De indirekte sproghandlinger er straks lidt sværere at kode. ”At blive god til at ”læse” andre menneskers indirekte talehandlinger er det samme som at blive god til at tolke, hvad der er på færde mellem mennesker. Det er blandt andet derfor, I skal læse litteratur :-).
I litteraturen kan man ikke høre tonefaldet på det sagte, så her kalder man ofte de indirekte talehandlinger for underteksten.
Med andre ord: Hvad står der mellem linjerne? Hvordan ser isbjerget ud under overfladen?
Øvelse 3
De fleste samtaler tager bevidst eller ubevidst udgangspunkt i et forsøg på at undgå åbne konflikter og bevare en god stemning, så ingen taber ansigt. Derfor laver vi indirekte talehandlinger/undertekster hele tiden.
Læs nedenstående dialog mellem Adam og Eva, og prøv derefter selv at lave undertekster til dialogen. Vurdér graden af venlighed/høflighed i det sagte og tænkte.
A: Skal du noget på lørdag?
E: Tja, jeg bliver vidst nødt til at lave engelsk aflevering
A: Hvor lang tid skal du bruge på det?
E: Jeg ved det ikke helt….min fætter kommer også
A: Jeg tænkte ellers, at du måske ville med op til Sofie, hun holder fest?
E: Det lyder ellers hyggeligt…..jeg prøver lige at finde ud af det til i morgen
Øvelse 4
Find ud af, hvilke af de 4 sproghandlinger, der er tale om i nedenstående udsagn. Overvej også, a) om nogle af udsagnene skifter kategori, hvis situationskonteksten ændres, b) om nogle af udsagnene er indirekte talehandlinger.
1) Her er koldt
2) Har du din matematikaflevering med?
3) Bænken er våd
4) Det er min kæreste, du står og snakker med
5) Der må ikke ryges på skolen
6) Min PC gik ned
7) Kender vi ikke hinanden?
8) Har du en tændstik
9) Jeg erklærer hermed broen for åbnet