Man kan dele skrivning op i to forskellige kategorier: tænkeskrivning og formidlingsskrivning.
Formålet med tænkeskrivningen er at indkredse det emne, man skriver om. På siden scenarieguiden.dk beskrives tænkeskrivning sådan:
"Det hedder tænkeskrivning fordi tænkning og skrivning er uløseligt forbundet i en skriveproces. Nogle skrivepædagoger mener, at tanker kun eksisterer gennem sproget. Altså at vi skriver og taler for at tænke, ikke omvendt. Det er der en vis ræson i. Har du aldrig oplevet, at en sætning, du skrev, pludselig førte til en anden? Eller at teksten løber afsted med dig?
(...)
Tænkeskrivning er en måde at strukturere og udvikle dine idéer på gennem skrivning så de ikke forsvinder igen. Det er en rent kreativ proces hvor du for alt i verden ikke må lægge bånd på dig selv. Du kan altid kritisere dine idéer til stumper og stykker... senere. Når du udvikler idéer, skal du låse den indre kritiker inde og koncentrere dig om at få så mange idéer som muligt. Det er lige meget, om de er vanvittige. Det er lige meget, om de er forkert stavede. Det er lige meget, om de ikke har en pind at gøre med scenariet. Du kan altid skære fra bagefter."
Gennem skrivningen får man altså ideer. Metoder til dette er fx:
Brainstorm
Hurtigskrivning
Mindmap
"hvad ved jeg/hvad ved jeg ikke?"
Formidlingsskrivning vil sige, at man formidler sin (faglige) viden og viser, at man behersker et fags/et emnes terminologi og genrer. Der skal i formidlingen indtænkes en potentiel modtager, og skal formidlingen lykkes, skal både indhold og sprog være i orden. I modsætning til tænkeskrivningen er formidlingsskrivningen altså rettet mod andre end dig selv. Derfor er det meget vigtigt at fokusere på at "tage læseren" i hånden og ikke skrive indforstået. Man kan først for alvor begynde formidlingsskrivningen, når man har gjort et grundigt stykke forarbejde.