Analyse af prosatekster

Husk at give eksempler og begrunde dine svar til de enkelte punkter med henvisning til bestemte steder i teksten.

• Præsentation af teksten: forfatter, titel og årstal.

Hvad? (analyse af indhold)

• Handling: Hvad handler teksten kort beskrevet om, og hvad sætter den i gang? Hvilket motiv eller hvilke motiver kredser teksten om? Hvilken konflikt er på spil?

• Tid og miljø: Hvornår foregår handlingen (historisk tid, årstid, tid på dagen m.m.), eller er det svært at bestemme tiden? På hvilket geografisk sted foregår den (nation, land eller by, hav, skov, bjerge osv.)? Hvilket miljø foregår den i (socialt lag, aldersgruppe, etnisk gruppe osv.)? Er der tale om to eller flere forskellige miljøer? Er der tale om et realistisk, et absurd eller et fantastisk univers?

• Personkarakteristik: Hvem er de centrale personer? Giv en karakteristik af dem. Se efter ydre kendetegn (alder, køn, udseende, beklædning m.m.) sociale kendetegn (uddannelse, arbejde, social placering m.m.) og indre kendetegn (væremåde, egenskaber, selvopfattelse m.m.). Er personbeskrivelserne dybe og nuancerede eller er de flade og sparsomme? Er personerne mere typer end individualiteter?

• Forholdet mellem personerne: Hvilket forhold har personerne til hinanden? Hvilke indbyrdes konflikter har de? Hvordan ser de på hinanden og reagerer på hinanden? Hvordan taler de med hinanden? Undersøg dialogen (taler de respektfuldt til hinanden, ned til hinanden, forbi hinanden osv.).

Hvordan? (analyse af form)

• Ydre komposition: Hvilke kapitler falder teksten i? Hvordan fremtræder den rent grafisk og med hensyn til layout?

• Indre komposition: Hvordan er tekstens forløb opbygget? Er der tale om et kronologisk eller et opbrudt forløb? Benyttes flash back? Hvad er forholdet mellem fortælling og historie? Er der tale om en traditionel tredelt opbygning i begyndelse, midte og afslutning? Benyttes rammefortælling, kontrastopbygning, parallelkomposition eller andre former for komposition?

• Fortæller og synsvinkel: Hvilken fortællertype benyttes (Jeg-fortæller, personalfortæller, alvidende fortæller, observerende fortæller)? Er fortælleren pålidelig eller upålidelig? Er der fast synsvinkel eller skiftende synsvinkler? Er der indre eller/og ydre synsvinkel?

• Fremstillingsform: (fortællemåde) Hvilke fremstillingsformer benyttes i teksten (beretning, beskrivelse, situation, kommentar, dialog, dækket tanke m.m.)? Hvilke er dominerende?

• Sproglige billeder: Hvilke sproglige billeder benyttes i teksten (sammenligning, metafor, symbol m.m.)? Er der sproglige billeder, der har en særlig væsentlig betydning i teksten? Benytter de sproglige billeder særlige kildeområder?

• Ordklasser: Hvilke ordklasser dominerer i teksten? Se især efter verber, substantiver og adjektiver.

• Ordvalg: Hvilke ord benyttes hyppigt i teksten (slang, fremmedord, fyldord, dialektord, dagligdags ord m.m.)? Benyttes der mange positivt ladede, negativt ladede eller neutrale ord, benyttes der konkrete eller abstrakte ord? Kredser teksten om særlige semantiske felter? Er ordvalget præget af talesprog?

• Sætningsopbygning: Hvordan opbygges sætningerne typisk i teksten? Benyttes lange eller korte perioder, forvægt eller bagvægt, underordnede eller sideordnede sætninger? Er opbygningen præget af talesprog?

• Tekstens tone: Er der en særlig tone i teksten (hverdagsagtig, vred, højtidelig, sentimental, naiv, humoristisk, stille, larmende, sprudlende, ironisk, alvorlig, m.m.)? Hvad frembringer tekstens særlige tone? Ligger den i selve historien eller/og i den måde, den er fortalt på?

• Tekstens stil: Er der tale om en særlig kunstnerisk stil (realistisk, romantisk, impressionistisk m.m.)? Er stilen bestemt af en særlig måde at fortælle eller bruge sproget på? Er der tale om høj, normal eller lav stil?

Fortolkning:

• Tema: Hvilke forslag har du til tekstens tema eller temaer? Et tema kan som regel læses dels ud af de afgørende modsætninger i teksten (kultur/natur, ond/god, maskulin/feminin m.m.), dels ud fra valget af form. Det er desuden vigtigt at se på titlen, der ofte kan sige noget centralt om temaet. Ofte bemærker man eller undres man over særlige kernepunkter i en tekst, hvor der sker noget specielt, en overraskende handling eller adfærd, en vigtig tankerække hos hovedpersonen eller en uventet følelsesmæssig reaktion. I sådanne situationer eller kernepunkter træder temaet i teksten ofte lidt tydeligere frem, og det er derfor en god idé netop at undersøge disse kernepunkter.

• Perspektivering: I hvilken periode eller under hvilke samfundsforhold er teksten skrevet? Hvilken betydning har det for tekstens indhold og form? Hvordan placerer teksten sig i forhold til den litteraturhistoriske periode, den er skrevet i? Har teksten ligheder med andre tekster fra perioden eller med tekster fra andre perioder? Hvilken genre er der tale om? Er der tale om en roman? Er der tale om en novelle? Eller er der tale om kortprosa? Hvordan forholder teksten sig til genren? Er der tale om genrebrud?