Journalistikken på tv er i de senere år i stigende grad blevet påvirket af fiktionselementer, og det kan du bl.a. se i den måde reality veksler imellem backstage og frontstage. Det kaldes frontstage og backstage, fordi den fortællemæssige opbygning af reality kan sammenlignes med en vekslen imellem skuespilleres live-optræden på en scene og efterfølgende samtaler med dem bag scenen. De medvirkendes sceneoptræden i realityprogrammer kaldes således frontstage, mens samtalerne bag scenen kaldes backstage. I frontstage kan de medvirkende både være journalister eller almindelige personer. De medvirkendes scene-optræden udspiller sig i, hvad seerne opfatter som en live-begivenhed. En det-sker-lige-nu-og-her-begivenhed. Men seernes opfattelse af frontstage som en begivenhed uden afbrydelser beror udelukkende på, at optagelserne klippes sammen, så det ser ud som om, de foregår i et tidsmæssig ubrudt forløb. Det kaldes kontinuitetsklipning. Men de færreste scener i en dokumentar er reelt foregået i en tidsmæssig ubrudt sammenhæng under optagelserne.
I backstage kommenterer de medvirkende på deres egne oplevelser i live-scenerne, hvor de selv og andre personer har deltaget. De filmiske virkemidler i backstage er rolige og afdæmpede. Tv-producerne sørger for, at de interviewede filmes i normalperspektiv ofte i halvnær beskæring. Producerne sørger også for en langsom klipperytme. Foregår backstage i et studie er lyssætningen og lydbilledet desuden afbalanceret og billederne super skarpe i faste farver. Alt sammen for at signalere ro, overblik og intimitet.
Helt anderledes intens er de filmiske virkemidler derimod i frontstage. Her er klipningen hurtigere, kameraet bevæger sig mere og lyd- og lysforholdene ikke altid så afbalancerede. På den måde indeholder dokumentar et billedmæssigt modsætningsforhold imellem backstage på den ene side og frontstage på den anden. Og det billedmæssige modsætningsforhold hænger nøje sammen med den dramaturgiske opbygning, hvor skiftene imellem fronstage og backstage er med til at øge fremdriften i fortællingen. Backstage betragtes som det fortællemæssige ”hjemme” og indslagene fra virkeligheden i frontstage som det fortællemæssige ”ude”. På den måde lægger den dramaturgiske opbygning af fortællingen i dokumentar sig op af treaktersmodellen.