Ang. rettigheder og brug af materialer på canva.com:
Introduction to Gimp: https://youtu.be/_L_MMU22bAw
https://www.shopify.com/blog/best-free-video-editing-software
Det kan ofte være svært at finde det helt rigtige billede til at understøtte sit materiale eller sin opgave, og derfor kan det være fristende at bruge det første og bedste billede, man finder på nettet. Det er dog ikke altid lovligt. Se guide til brug af billeder her på hjemmesiden for CIU - Center for It i undervisningen.
Herunder finder du CIU’s favoritsider med gratis billeder, som du frit må bruge til alle formål – også uden at kreditere fotografen, selvom det betragtes som god skik at gøre. Vær opmærksom på, at der på siderne også optræder reklamer for betalingsbilleder.
www.pixabay.com (Dansksproget side med 1000-vis af billeder)
www.unsplash.com (Lækre gratis billeder – over 200.000)
www.pexels.com (Også et godt sted at søge efter det rigtige billede)
Det er vigtigt, at du sikrer dig, at du har ret til at bruge de fotos, som du udvælger til:
hjemmesider
nyhedsbreve
sociale medier
print materiale
powerpoint-præsentationer der efterfølgende deles via mail eller links.
Det er hurtigt og nemt at fremsøge flotte fotos via Google – og gemme dem på computeren for dernæst at uploade dem til brug.
Ligeledes er det fristende at downloade fotos fra offentlige sites som Danmarks Radio Dr.dk eller TV2 på tv2.dk – eller myndighedernes sites.
Lad være med det!
De fleste fotos på internettet er omfattet af en ophavsret til fotografiet. Ophavsretten kan tilhøre fotografen, et medie, en virksomhed eller en organisation.
Bruger du derfor et fotografi uden udtrykkelig tilladelse fra fotografen eller organisationen – og distribuerer det offentligt til andre mennesker, så har du overtrådt Lov om Ophavsret – og kan derfor afkræves et beløb for ulovlig brug af billedmaterialet.
Det gælder også, selvom du har brugt et foto til en præsentation til et foredrag, hvorefter du gemmer præsentationen som pdf – og deler et link til deltagerne bagefter.
Ophavsmandens eneret omfatter enhver eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse af værket i oprindelig eller ændret skikkelse.
Hvis man redigerer eller ændrer i f.eks. et fotografi eller et maleri, f.eks. ved at ændre farverne eller delvist male et maleri om, laver man en bearbejdelse.
Den, der har lavet bearbejdelsen af værket, har ophavsret til netop denne bearbejdelse, hvis bearbejdelsen har den tilstrækkelige originalitet. Det betyder, at du har en eneret til at fremstille eksemplarer af din udgave af bearbejdelsen og til at gøre den tilgængelig for almenheden. Du kan dog ikke forbyde andre at lave deres egen version af det oprindelige maleri.
Bearbejdelsen er et såkaldt afhængighedsværk. Det betyder, at retten til at bruge bearbejdelsen er afhængig af retten til at bruge det oprindelige værk. Du må derfor ikke bruge din eneret til at fremstille eksemplarer af bearbejdningen og til at gøre den tilgængelig for almenheden, uden først at have fået tilladelse fra rettighedshaveren til det oprindelige værk.
Alle Creative Commons-licenser har mange vigtige funktioner til fælles. Hver af licenserne hjælper skabere — vi kalder dem licensgivere hvis de bruger vores værktøjer — med at bibeholde ophavsretten, men samtidig tillade andre at kopiere, distribuere og på udvalgte måder benytte deres værk; som minimum non-kommercielt.
Alle licenserne sikrer også, at licensgivere får den kreditering de fortjener for deres værk. Alle licenserne virker verden over og varer så lang tid som den relevante ophavsrettighedslovgivning stipulerer (fordi de er bygget på ophavsretten). Disse fælles funktioner fungerer som fundament, og oven på disse kan licensgivere vælge at frigive yderligere tilladelser, når de beslutter hvordan de ønsker deres værk anvendt.