Jordens ressourcer er ikke uendelige, og når vi anvender dem, må vi gøre det på måder, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vores eget livsgrundlag - heller ikke for fremtidige generationer.
I 1983 besluttede FN, at der skulle nedsættes en Verdenskommission for miljø og udvikling. Det udmundede i 1987 i Brundtlandrapporten ("Vor fælles fremtid"), der havde særligt fokus på, hvilken menneskelig udvikling naturen kan holde til, uden at fremtidige generationer får dårligere livsbetingelser end vi har i dag.
Med begreberne 'reduce','reuse', 'recycle' og 'rethink' kan vi reducere, genbruge, genanvende og gentænke såvel vores forbrug, produkter som handlinger.
Bæredygtighed handler om mere end klima og naturressourcer. Det handler også om social og økonomisk bæredygtighed, medborgerskab og bekæmpelse af fattigdom, og med jeres opgavebesvarelse kan du og din gruppe nu gøre jer nogle overvejelser omkring, hvad der kommer til at ske på bæredygtighedsområdet.
Reduce betyder at nedsætte eller mindske, og i denne sammenhæng er det ressourceforbruget, der skal nedsættes. Overforbrug er et problem i den vestlige verden. Ifølge Global Footprint Network, der er WWF's globale analysepartner forbruger vi globalt 70 procent flere ressourcer, end kloden kan nå at reproducere. Danskerne er blandt de helt store syndere. Vi forbruger nemlig, som om vi havde 3,6 jordkloder til rådighed. Det er endda langt over det europæiske gennemsnit på 2,8 jordkloder.'
En anden type affald, som også er interessant i denne sammenhæng, er madspild. En analyse fra Ellen MacArthur Fonden viser, at Danmark i 2035 kan opnå en besparelse på 150 - 250 millioner Euro ved at reducere unødvendig madspild.3 Fx er flere restauranter gået med på konceptet "too good to go", hvor de lige før lukketid sælger de tiloversblevne produkter til nedsat pris.
Formentlig mindre aktuel i fødevaresammenhæng.
Recycle betyder genbrug og handler i denne sammenhæng om at genbruge materialer, fx ved genindvending, forædling eller lignende. Ofte siger man, at økonomien styrer udviklingen, men i den seneste tid oplever man også en tendens til, at folk er villige til at betale det samme eller måske lidt mere for at understøtte genbrugstanken. En anden måde at recirkulere materialer er ved at tilføre organiske materialer - fx madaffald, slagteriaffald eller andre fødevareprodukter - til biogasproduktion og på den måde få udnyttet disse materialer til både at producere biogas samt gødning til landbruget. Man kan også genbruge materialer fra elektronikaffald. Kan I udvikle produkter, som kan indsamle, sortere og separere affald til genbrug?
Rethink betyder gentænk. Altså noget med at kaste det hele op i luften og fokusere på det problem, der skal løses eller den funktion, produktet har -og så udvikle et mere bæredygtigt produkt. Inden for nogle givne rammer.
Hvad med vores mad? Meget af det mad, vi køber, er fyldt med tilsætningsstoffer, så det får bedre konsistens og smager anderledes, men er det bæredygtigt?
Men er det overhovedet muligt at opfylde alle menneskers basale materielle behov og så samtidig kunne opretholde en bæredygtig udvikling såvel økologisk som økonomisk -og som vel at mærke er bæredygtig langt ud i fremtiden? Kan miljøhensyn og økonomisk vækst overhovedet forenes. og kan de voksende udfordringer på fødevareområdet løses, når befolkningstilvæksten er så stor? Og er det på nogen måde muligt at designe og producere innovative og bæredygtige produkter, når verden står over for massive udfordringer som fx klimaforandringer og større ulighed?
Vi kan se nøjere på vores hverdagspraksisser og forholde os til vores handlinger og forbrug i dagligdagen, og hvad der ligger bag de produkter, vi køber og det affald, vi producerer i forbindelse med vores forbrug og måske endda overforbrug. Vi kan have fokus på at undgå madspild, at genbruge og genanvende og dermed formindske det CO2-aftryk, vi sætter. Vi kan købe eller fremstille klimavenlig mad og i det hele taget ændre vores madvaner. Tænk fx på spiselige insekter og andre produkter, vi ikke er vant til at indtage.
Produktionsmæssigt må virksomhederne forholde sig til de forholdsvis korte forsyningshorisonter på råvarerne. Inden for økonomisk bæredygtighed gentænker flere virksomheder da også deres produktion inden for en cirkulær økonomi for at mindske omkostninger ved produktionen. Her bliver ressourcerne inde i kredsløbet så længe som muligt og kan dermed anvendes igen og igen, ligesom restprodukterne fra en produktion kan bruges i den næste eller til noget helt andet.
Øko-net – et landsdækkende folkeoplysnings netværk, der arbejder for og med den grønne omstilling.
Folkeoplysning For Fremtiden – landsdækkende Netværk & Praksis for grøn/økologisk omstilling, klimaalarm og bæredygtig udvikling.
er en online læringsportal om affald og ressourcer udarbejdet for Miljøstyrelsen.
Undervisningsmaterialet sætter fokus på sammenhængen mellem forbrug og affald, samt værdien af at kunne forebygge og udnytte affald.