Formålet med og det retlige grundlag for behandling af personoplysninger om dig
Som et nødvendigt led i din ansættelse foretager Gladsaxe Gymnasium elektronisk behandling af personoplysninger om dig, jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen og kapitel 3 i databeskyttelsesloven.
Som led i din ansættelse vil Gladsaxe Gymnasium behandle en række personoplysninger om dig, eksempelvis dine kontaktoplysninger, fravær og fraværsårsager, udviklingsplaner mv. Behandlingen sker som led i gymnasiets løn- og personaleadministration.
Vi tilstræber at behandle så få personoplysninger om dig som muligt, ligesom vi kun behandler personoplysninger om dig, hvis behandlingen er nødvendig, sagligt begrundet og proportionel.
Denne orientering gives med henvisning til art. 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen