Inklusion af  flersprogede elever

Manchet

I dette materiale er der fokus på fælles refleksion over, hvordan vi arbejder med inklusion i klassen og ikke tager eleverne for givet med hensyn til etnicitet, alder, uddannelse, erfaringer eller andre forhold: Hvad er vores forventninger til hinanden? Har vi "forventningsfattigdom"?

Med afsæt i at eleverne har forskellige læringsforudsætninger, hvilke overvejelser kan man som underviser da med fordel gøre i forbindelse med opstart af et GF2-hold og i løbet af GF2?

Tidsforbrug

Materialet er tænkt som en integreret del af planlægningen inden holdopstart og i løbet af GF2 i forbindelse med didaktiske overvejelser fx gruppedannelse.

Målgruppe

Materialet er målrettet undervisere på GF2 på social- og sundhedsuddannelserne.

Læringsforudsætninger

Materialet er udviklet med interesse for, hvordan vi bedst fremmer interkulturelle kompetencer i klasserummet, herunder:

• Hvordan vi bedst fremmer de flersprogede elevers læring og

• Hvordan vi kan tage udgangspunkt i elevens ressourcer.

Rammefaktorer

Der kræves ikke særlige rekvisitter, men det er en forudsætning, at der afsættes tid til refleksion i forbindelse med holdopstart og løbende under GF2-forløbet.

Læringsmål

• At give inspiration til fælles refleksion over, hvordan de flersprogede elever kan inkluderes i klassen.

• At styrke undervisernes interkulturelle kompetencer i undervisningen.

• At sætte fokus på, hvordan vi tager et ressourceorienteret afsæt i forhold til de flersprogede elever.

• At se på hele klassen, og ikke kun den enkelte elev.

Læreprocessen

Løbende videndeling og sparring mellem underviserne på GF2.

Indhold samt spørgsmål til inspiration og overvejelser i forhold til flersprogede elever på GF2

1. Sproglige kompetencer

• Hvilke dansksproglige kompetencer har eleven, skriftligt og  mundtligt?

• Hvilket sprog er elevens stærkeste?

• Hvordan bruger eleven dansk/modersmål i undervisningen?

• Hvilke sprog bruger eleven i hvilke situationer?

• Kan de flersprogede elever hjælpe hinanden sprogligt fx på klassen og/eller i gruppearbejde?

• Kan eleven nå at svare på spørgsmål i plenum? 

• Hvilke sproglige udfordringer synes eleven selv, at han/hun har?

Med inspiration fra Thise og Holmens definition af translanguaging (2021):

 "Den enkelte lærers syn på sprog i undervisningen har særlig betydning. Selvom der er fokus på fællessproget dansk, er det væsentligt at læreren signalerer, at andre sprog er en resurse.” 

2. Uddannelsesbaggrund

• Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har eleven, fra Danmark og/eller sit hjemland?

• Hvordan kan elevens uddannelsesbaggrund bruges som en ressource i forhold til at uddanne sig her?

• Hvilke forskelle oplever eleven fra det at gå i skole/uddanne sig i sit hjemland i forhold til at uddanne sig her? Og hvilken betydning har dette for elevens trivsel?

• Nogle flersprogede elever er stille i undervisningen, fordi de er bange for at sige noget forkert fx i gruppearbejde og projektarbejde - er det et kendt fænomen hos jer?

3. Didaktik

• Overvej gruppe-/makkeropgaver frem for plenum, hvor de flersprogede ofte ikke kan nå at svare.

• Overvej, om de skriftlige opgaver er forståelige mht. gråzonesprog. Er det fx tydeligt, hvad opgaven går ud på ?

• Anvend translanguaging og gør brug af elevens flersproglighed som en ressource - træk fx på de sproglige kompetencer, eleven allerede besidder, og de fagudtryk, som eleverne ofte kender fra andre sprog.

• Overvej, hvordan de skriftlige opgaver skal introduceres - skal de fx læses op?

• Overvej, hvordan videndelingen skal foregå fx ved hjælp af kollaborative og kooperative metoder (se "Anvendt litteratur" nedenfor), som sikrer taletid til alle.

4. Grupper

• Hvilke overvejelser gør I jer i forhold til sammensætning af grupper?

• Kan det være en idé, at der er flere flersprogede i samme gruppe i nogle sammenhænge, så de kan hjælpe hinanden, hvis de taler sammen sprog (modersmål), da grupper giver tryghed og trivsel?

• Overvej, om det understøtte gruppens arbejde, hvis de enkelte medlemmer har forskellige roller eller arbejdsopgaver fx ordstyrer, researcher, facilitator osv.

5. Trivsel

• Overvej, hvordan I kan arbejde med kendskab til hinanden på holdet, hvor alle elever fortæller om deres baggrund.

• Overvej jeres holdning til, at de flersprogede elever taler deres eget sprog i pauserne og i undervisningen – kan dette understøtte trivslen hos eleverne?

• Overvej, om sociale fællesskaber, hvor de flersprogede finder sammen i pauserne, er en støtte til trivsel og tryghed eller eksklusion?)

• Overvej klasseregler fx fælles grundregler for fællesskabet.

• Vær opmærksom på, om eleverne har brug for studiecafé for flersprogede mv.

Supplerende materiale

• 12 gode råd til underviseren i den mangfoldige klasse

Anvendt litteratur

• Brygger et al. (2022): Etniske minoriteter på SOSU-skolerne, Danmarks Videnscenter for integration

• EMU Danmarks Læringsportal: Gråzonesprog og klar tale

• EMU Danmarks Læringsportal: Interkulturel didaktik

• Holmen og Thise (2020): Translanguaging – alle elevers læring i centrum, Tidsskriftet "Viden om literacy"

• Region Hovedstadens hjemmeside: Kollaborative metoder

• Stenlevs hjemmeside: Om Cooperative Learning

Materialet er udviklet af Randers Social- og Sundhedsskole.