”En fokusgruppe består som regel af sekst til ti personer, anført af en moderator. Den er kendetegnet ved en ikke-styrende interviewstil, hvor det først og fremmest går ud på at få mange forskellige synspunkter frem vedrørende det emne, der er i fokus for gruppen. Gruppemoderatoren præsenterer de emner, der skal diskuteres, og letter ordvekslingen. Moderatoren har til opgave at skabe en permissiv atmosfære, hvor man kan udtrykke personlige og modstridende synspunkter på de emner, der er i fokus. Fokusgruppen har ikke til formål at nå til enighed om eller præsentere løsninger på de spørgsmål, der diskuteres, men at få forskellige synspunkter på sagen frem. Fokusgruppeinterview er velegnede til eksplorative undersøgelser på et nyt område, eftersom den livlige, kollektive ordveksling kan bringe flere spontane ekspressive og emotionelle synspunkter frem, end når man bruger individuelle, ofte mere kognitive interview. Når det drejer sig om følsomme, tabubelagte emner, kan gruppesamspillet gøre det lettere at udtrykke synspunkter, der som regel ikke er tilgængelige" (Kvale, S og Brinkmann, S. (2009): InterView. København: Hanz Reitzels Forlag.)