Der findes et væld af forskellige videnskabelige metoder som udgør det man kan kalde for forskerens værkstøjskasse. Meget forenklet sagt kan man opdele metoderne i 2 hovedgrupper - en kvantitativ og en kvalitativ - men metoderne vil i mange tilfælde bestå af et mix. Pointen med at anvende videnskabelige metoder er for så vidt enkel: Forskeren må benytte sig af den eller de metoder som egner sig bedst til at besvare forskningsspørgsmålet. Videoen nedenfor gennemgår nogle basale pointer om forskningsbaseret metodeanvendelse.
Kolding Kommune har udgivet en håndbog i metoder - der kan understøtte innovative processer i kommunen. Materialet hedder KK-design og kan ses nedenfor. Her finder man en intro til en række klassiske metodetilgange og "håndbogen" understreger på den måde, at der ikke findes innovation uden (samfundsvidenskabelige)-metoder.