“An image is a bridge between evoked emotion and conscious knowledge; words are the cables that hold up the bridge. Images are more direct, more immediate than words, and closer to the unconscious. Picture language precedes thinking in words; the metaphorical mind precedes analytical consciousness. ”
Gloria Anzaldúa, Borderlands: the new mestiza = La frontera, 1987 (s. 90)
I 1995 udkom Olga Dysthes (dk. ovs. 1997) banebrydende værk Det flerstemmige klasserommet. Heri fremstiller hun principperne for dialogisk undervisning, som blandt andet går ud på, at få mange stemmer - både individuelle og ideologiske - frem i undervisningen. Denne tekst forsøger tilsvarende at få mange stemmer i spil inden for feltet ‘det dialogiske’. Derfor har jeg opbygget min tekst, så flerstemmigheden kan opstå både i de enkelte afsnit, men endnu mere så der kan opstå en dialog mellem afsnittene i læsningen.
Dette forsøger jeg også at stilladsere (Gissel 2020) med nogle intermezzoer, som bryder fremstillingen ved at inddrage en personlig erfaring, et æstetisk produkt eller en hændelse, der kaster et anderledes lys over begrebet dialog. Disse intermezzoer er både et forsøg på at udvide den begrebslige fremstilling og at bidrage til flerstemmigheden med lidt disharmoni.
Fremstillingen er bevidst ikke-lineær, men er komponeret ud fra et princip om montage, hvor betydning eller mening opstår ved mødet mellem to eller flere forskellige ‘tekst-billeder’, der er monteret efter hinanden. Dette er også ideen med de indsatte billeder, som åbner for nye mulige dialoger mellem tekst og billede.
Fremstillingen blander forskellige felter og videnskabelige domæner, som jeg forsøger at få til at ‘tale sammen’ gennem det fælles anliggende: begrebet ‘dialog’.