Socialisering er processen, hvori et individ bliver egnet til at fungerer i et samfund. Her tilegner individet sig sociale, kulturelle, familiemæssige og religiøse normer, derudover lærer de social kognition, som er viden om, hvordan man begår sig i sociale situationer.
Den primære socialisering foregår i hjemmet. Her bliver det forældrernes værdier og normer, som bliver videregivet til barnet.
Den sekundære socialisering foregår i en institution, det kan være i en børnehave, folkeskole, gymnasie eller fritidsklub, her optages samfundets kultur, normer, regler og værdier fra lærer og venner.
Tertiær socialisering henviser sig til to ting, socialisering gennem medierner og socialisering hos invandrerer og flygtninge.
Socialisering gennem medierne kaldes også for mediesocialisering, her har medierne påvirkning på dannelsen af normer og mode, det kan være gennem reklamer, film, trends osv
Invandrerer og flygtninge skal lære at begå sig i et nyt land, med en anden kultur og andre normer og værdier.
Kombination af primær og sekundær socialisering, hvor både forældre og institutioner påvirker barnet.
Tilpasning til samfundets normer betragtes som positivt, men overtilpasning kan skade selvfølelsen.
Afvisning af samfundets normer, som i visse tilfælde kan føre til utilpasset adfærd. Dog kan antikonformitet også være positivt i totalitære samfund.
Dette er et ord som betegner fænomenet om at det moderne samfund producerer den samme type af mennesker, i form af at de har samme adfærdsmønstre og kulturelle træk. Thomas Ziehe og Erich Fromm beskriver den moderne socialisationstype som præget af kulturnarcissisme, hvor individualisme og optagethed af sig selv er dominerende.
Litteraturliste:
Ravn, Flemming: "Hvad er socialisering", 2013
http://neft.dk/socialisering.htm