Dette er éns subjektive oplevelse og forståelse af sig selv, den er kontinuerlig over tid, da man kan genkende sig selv over gennem flere perioder af sit liv.
Dette er hvordan andre opfatter én, når vi interagerer med andre, så det er hvordan vi optræder i sociale situationer. Den sociale identitet, kan godt være i udvikling, for eksempel, når man skifter social arena og man er et andet sted, hvor der ikke er nogle som kender en. Man kan altså godt manipulerer med sin sociale identitet da man får feedback på sin adfærd og derefter rette sig ind på en anden vinkel.
En balance mellem selv-identitet og social identitet skaber stabilitet, men identitet er plastisk og konstant under udvikling.
Identiteten formes af de miljøer, man færdes i.
Identiteten påvirkes af sociale medier og overvågning.
Mange unge ser op til realitystjerner og forbinder eksistens med medieeksponering.
Identitet defineres også ud fra materielle valg som mode, medier og forbrugsvarer.
Identitet er ikke længere fastlagt af traditioner, men et personligt valg.
Identiteten skabes gennem valg af livsstil, sociale arenaer og image.
Identiteten er fleksibel og kan konstant ændres.
Identitetsdannelse er vigtigst i ungdomsårene, hvor gruppepres og rollemodeller spiller en central rolle.
Identitetskrise: Unge søger en helstøbt identitet, men kan opleve splittelse.
Negativ identitet: Oprør mod samfundets normer kan føre til destruktiv adfærd eller ekstrem subkulturtilknytning.
Social klasse påvirker identiteten via kultur, uddannelse og økonomi.
Marginalisering kan føre til social eksklusion og forringede livsmuligheder.
Bolig og geografisk placering kan påvirke identitet og livskvalitet.
Litteraturliste
Ravn, Flemming: "Hvad er identitet?", 2019.
http://neft.dk/identitet.htm