En række enkeltbilleder, der er optaget af et enkelt kamera uden stop (fra man starter en optagelse, til man slutter)
En scene er en række indstillinger, der er samlet i en afgrænset handling, der udspilles i et samlet tidsrum og sted.
En sekvens består af en række scener, som samlet skildrer et længere afsluttet handlingsforløb
Typisk er der 1200-1500 indstillinger, 50-100 scener og 10-20 sekvenser.
Supertotal viser, hvad det er for et sted, vi befinder os på og hvilke personer, der er til stede. Billedmæssigt er der først og fremmest lagt vægt på miljøet. Supertotaler bruges ofte som oversigtsbilleder i en åbningsscene for at vise tilskueren, hvad for et sted, vi befinder os på. Supertotaler bruges også ofte som kobling imellem sekvenser.
Total viser hele personen (personener) og så meget af det omgivende miljø, der kommer med, når personene er beskåeret lige over hovedet og lige under fødderne. Totalbilleder kan ligesom supertotlbilleder bruges som establishing shots i åbningsscener og som kobling mellem scener og sekvenser.
Halvtotal viser noget af personen (personerne), beskåret lige over hobedet og under knæene. halvtotaler viser ofte i begyndelsen af en dialog- eller samtalesituation. Yderligere er denne beskæring velegnet til at vise fysisk handling/action.
Nær viser kun anisgtet af personen: omgivelserne er skåret helt væk. Nærbilledet bruges ofte til at signalere intensitet eller til at fremhæve reaktioner hos personen. Som et nyere stiltræk åbner mange scener i et nærbillede (in medias res) for at pirre folks nysgerrighed og opmærksomhed.
Halvnær viser en mindre del af personen (personerne), beskåret lige over hovedet og over gofterne (brystbillede). Omgivelserne er næsten skået helt væk. Halvnær anvendes ofte i dialog og interviewsituationer.
Ultranær viser en enkelt detalje hos en person for eksempel øjnene. Denne beskæring er meget intens og anvendes kun, når element, der er bigtigt for handlingen, skal fremhæves.
Kameraet er placeret på et niveau under motivet. Denne posistion kan bruges for at skabe indtryk af magt og styrke hos en person eller til at fremsstille personen truende eller uhyggelig.
Kameraet er placeret i samme niveau som motivet, eksemplevis i en persons øjenhøjde. Her er kameraet neutralt - man kan sige, at verden anskues fra en position i neveu med de personer, der optræeder.
Kameraet er placeret på et niveau over motivet. Denne position kan bruges for at skabe overblik eller til at skabe indtryk af underlegenhed / svaghed / afmagt hos en person. Vinklen kan selvfølgelig være mere eller mindre udtalt, så i praksis taler man eksempelvis om en lille fugl, hvis kameraet kigger lodret op på motivet.
I kontinuitets-klipning skaber man en handlingsmæssig sammenhæng i sammenkædning af de enkelte indstillinger. Når man i klipning forsøger at skabe en sådan logisk sammenhæng, vil dette i sigselv betyde, at tilskuren ikke opdager eller registrerer klippene. Derfor karakteriseres de som en usynlig klippeform.
En meget almindeligform for kontinuitetsklipning er at klippe i bevægelse- eller bilkretningen.
Ved montage-klipning er det meningen, at tilskueren skal se klippene. Klippene er mere eller mindre pointerede, fordi tilskueren skal tænke over, hvorfor der klippes.
Det skal angive en stemning.
Ofte går vi tæt på elementerne i scenen, for at skabe en stemning.
Når dybdefokus-teknikken ikke blot bruges som et virkemiddel i den enkelte indstilling, men som et gennemgående stiltræk i en hel film, kan man egentlig tale om en bestem måde at klippe på. I stedet for klipning satses der der følgelig meget på enkeltbilledæstetikken, hvor man fortæller historien primært ved hjælp af billedekompositionen, eksempelvis med handlingsniveauer i både for- og baggrund. Dette kræver en fotografering med stor dybdeskarphed og vil være optaget med et meget bevægeligt kamera.
Dybdefokus-æstetikken giver en meget rolig klipperytme (lange indstillinger), hvor tilskuere kan fordybe sig i handlingen, personernes dialog og billedkompositionen.