Istid og Jægerstenalder

Rensdyrjægerne. 12.000 f. Kr.

Allerede for mere end 100.000 år siden var der menneskelig aktivitet i det der nu kaldes Danmark. Dette ved forskerne ud fra små arkæologiske fund, f.eks. primitive jagtredskaber og afslag fra flintesten . Dem, der beboede landet på det tidspunkt, har med stor sandsynlighed ikke nogen slægtskab med den nuværende befolkning.

I en lang periode var Skandinavien nemlig dækket af is, der kom skridende fra Nord og på sin vej udslettede alt levende, og skabte det landskab, som vi ser i dag, nemlig bakker, dale med søer og fjorde.

I dag ved man, at isen langsomt begyndte at trække sig tilbage, og efterlod et nyt næsten goldt landskab, der var præget af hvidgult af kalkrigt ler med begrænset vegetation og kun få arter af dyr.

Det der er defineret som Danmark, var geografisk anderledes og landfast med England. I løbet 12.000 f. Kr. kom de første store landdyr til indvandrende sydfra, nemlig vildhesten og rensdyret, de fulgte tilbagetrækningen af isen.

Med de store landdyr kom fulgte jægerne, og arkæologer har fundet deres bopladser først i Nordtyskland, derefter i Danmark.

Kulturen bliver ofte kaldt Hamburgkulturen, da det var her man fandt de første bopladser, for øvrigt under 2. verdenskrig.

De boede i primitive telte lavet af skind, og ernærede sig af rensdyr og fuglevildt. Fra rensdyrene fik de materiale til telte, værktøj og våben.

Der var ikke mange, men man estimerer at der kun var fødevarer til op til ca. 100 personer.

Skovjægerne 9.000 f. Kr.

Skovjægerne. 9.000 f.Kr. (Brommekulturen, Magelmosekulturen) I løbet af et par årtusinder forandrede Danmark sig, klimaet skiftede fra varm til koldt og igen fra koldt til varmt.

Ny vegetation kom ind, nemlig hassel, birk og asp og med det nye store dyr. Rensdyret havde svært ved at klare sig i den nye vegetation, og efterhånden kom hjorten, elgen, bjørnen og uroksen ind som de dominerende dyr i det nye landskab.

Sporene fra denne kultur er stadig svage, men en enkel boplads er fundet og blevet kendt, nemlig bopladsen Bromme nord for Sorø. På et tidspunkt omkring 9000 f.Kr. har denne boplads været fuldt af aktive mennesker, der har levet af de dyr, der var i området. 

Det er fra denne periode, at man kender små dyrefigurer formet i rav og har de første stiliserede menneskefigurer indridset på en urokseknogle.

Det vigtigste materiale til fremstilling af redskaber og våben var flint, og der er fundet en del redskaber, fremstillet af dette materiale i meget fine forarbejdninger.

Ertebølletiden 5.200 f. Kr.

I perioden fra 7000 f. Kr. steg temperaturen igen og denne gang steg den betydelig.

Nedsmeltning af is i Nordskandinavien medførte at havet steg betydelig og der blevet dannet nye havområder med tilhørende bælter. 

De store skovdyr vandrede nordpå til Norge og Sverige, på grund af nye vegetation nemlig eg og lind. Dette medførte at mennesket flyttede fra indlandet til kysterne, hvor der var rigeligt med fødevarer, men primært med udgangspunkt i fiskeri og jagt ved kysten. 

Derfor er det fra denne periode, man finder de store såkaldte Køkkenmøddinger, som er affald fra befolkningens spisning. Køkkenmøddingerne kan være store, flere meter lange og brede, og i dem har fundet masser af skaller fra havdyr, men også fra dyr jaget i skovene. 

Der er fundet små både, skabt af udhulede træstammer, hvormed de har kunnet sejle ud til deres fiskeruser, der var ret så avancerede i deres konstruktion. 

Tanker om livet og døden har de også haft, da der er fundet grave med genstande, der afspejler en forholden sig til disse spørgsmål. Det er også her man finder den første keramik, der på alle måder gør livet nemmere og giver mulighed for opbevaring af fødevarer.

Læs mere i følgende artikler. 

 Neandertalerne 

Arkæologiske fund fra Istiden  

Neandertalerne.

Ole Jørgen Nørgaard

Moesgaard Museum holder en flot udstilling i slutningen af 2020 og langt ind i 2021om netop neandertalerne. Men alligevel; hører neandertalerne i det hele taget til i en Danmarkshistorie? I hvert fald ikke i historisk tid! I forhistorisk da? Ja: måske!

Har neandertalerne været her i Danmark?
Har de, neandertalerne, været her i Danmark, er det i hvert fald ikke under sidste istid, for under istiden var hele landet dækket af isen og i slutningen af istiden var neandertalerne uddøde. Har neandertalerne været her, skal det altså have været i den forrige istid eller den sidste mellemistid.  Det er heller ikke umuligt.

Neandertalerne har lever i Europa i fra 300.000 år siden og indtil for ca. 28.000 år siden. Det vil sige, de kunne have været her under den forrige istid (Saale-istiden) og den efterfølgende sidste mellemistid (Eem-mellemistiden). 

Netop nu arbejder arkæologer med udgravninger, som kan besvare spørgsmålet om, hvorvidt neandertalerne har været eller ikke været i Danmark. Det sker ved Hollerup i Østjylland og ved Ejby Klint på Sjælland.
På i hvert fald dette sidste sted har man, i jordlag, der er 120.000 år gamle (altså fra Eem- mellemistiden), fundet redskaber, man mener er fremstillet af neandertalerne.
Så de har nok været her! 

Det første fund af en neandertaler.
I et kalkbrud ved Düsseldorf fandt en arbejder i 1856 et skelet. Han anså det for affald og ville smide det væk, men bruddets ejer havde set det og ville beholde det. Han troede, der var skelettet af en hulebjørn!
Skelettet bestod af den øverste del af et kranie, begge arme med et gammelt (afværge?)brud på venstre underarm, højre kraveben, lidt af højre skulderblad, samt venstre del af et bækken, to lårbensknogler og dele af fem ribben.

Derimod var ansigtsknogler, kæbe, underben og alle knogler i fingre og tæer var væk. 

En tidligere race?
Ejeren af kalkbruddet overgav det til en naturinteresseret skolelærer, som ikke var i tvivl om, skelettet var fra et menneske. Han gav det videre til en professor i anatomi, der mente, skelettet stammede fra en menneskerace, der tidligere havde levet i Nordeuropa. Det var et par år før Charles Darwins bog om arternes oprindelse udkom i 1859. Der havde godt nok været flere teorier om en udviklingslære tidligere, men flere var udkommet mere eller mindre anonymt, for sådanne tanker var dengang fuldstændig amoralske og u- acceptable. Mennesket var skabt som det stod i Biblen!

For os lyder det utroligt, man ville man dengang - for mindre end 200 år siden -vide, hvor gammel jordkloden eller menneskeheden var, slog man op i Biblen! Det var også grunden til, at velrenommerede mennesker var meget reserverede over for tanker om en udviklingshistorie og især tidligere menneske-racer. Der kom mange fantasifulde tolkninger af fundet fra Neandertal, som f.eks. at det var skelettet af en russisk (Ja! Russisk) soldat fra Napoleonskrigene. Den endnu i dag meget kendte og ansete tyske anatom og patolog. Rudolf Virchow, mente, skelettet stammede fra et menneske, der som barn havde haft engelsk syge (D-vit. mangel ) og senere svær gigt.  

Udviklingslæren; for eller imod.
Virchow sad som mange andre på den tid, fast i sin samtid og Det gamle Testamentes lære om, at Gud skabte Adam og Eva og resten af verden, sådan som den ser ud nu. Først da han blev pensioneret, ændrede han, Virchow altså, sin vurdering!
Der var et vældigt modtryk mod udviklingstanker!

Den katolske Kirke protesterede voldsomt mod udviklingslæren dengang.  Selv paven har nu accepteret, at mennesket er resultat af en udvikling. Guds skabelse af mennesket kommer nu ind der, hvor mennesket får en udødelig sjæl. 

Senere fund og deres tolkning
Siden 1856 er fundet ca. 270 skeletter af neandertalere i Europa og Sibirien, så man har nogenlunde forestillinger om, hvordan neandertalerne så ud og hvordan de var.

Neandertalernes kropsbygning.
Neandertalerne var ikke helt så høje, som os, i gennemsnit 165cm og mænd og kvinder var lige høje. Til sammenligning er danskere mænd i dag 182,4 cm høje og danske kvinder 167,2. 

For bare 100 år siden var de tilsvarende tal for danskere 170,0 cm og 167,0 cm. Vi danskere er altså rykket længere væk fra neandertalernes højdemål på kun 100 år. Vi, altså Homo Sapiens, udviser en meget et større variation i højde end neandertalerne. Vores højde afhænger både af vor genetiske arv og de omgivelser og tidsalder, er vi vokser op i.  Neandertalerne højde ser ud til at være uafhængig af tid, sted og omgivelser. De var påfaldende ens overalt. Man mener alligevel at kunne skelne tre varianter(østlige, vestlige og dem i midten), men forskellene er små.

Neandertalerens fremtræden
Neandertalerne havde tydelige fremspringende buer over øjnene (størst under istider- beskyttede øjnene mod sollys og reflekser) og en vigende hage.  Deres hoveder var noget større end vores og især deres øjne var større end vores. Den del af deres hjerne, der skulle behandle synsindtryk, var større end vores. I nutidssprog: Deres øjne havde mange flere pixel end vores! De så især små ting bedre end os, såsom revner i flinten, spor i græsset osv.. Deres syn var også bedre i mørke. DNA har senere vist, at deres sprogcenter i hjernen svarede nogenlunde til vores, så de har haft et sprog. 

Neandertalerne var betydelige tungere end os og havde især en stor, muskuløs brystkasse, (størst under istiderne)Deres knogler var kraftigere og mere massive end vores og de steder, hvor musklerne var hæftet til knoglerne, var markant tydeligere end vores. De har været bomstærke!

De enorme muskler har formentlig ikke været neandertalerne egnet til hurtige bevægelser som vores. De har haft svært ved at kaste ting som spyd eller sten. De store muskler har krævet mange kalorier. At holde varmen kostede også kalorier. Man må gå ud fra, de har kunnet dække kroppen med skind el. l. Ellers har de skullet spise meget kalorieholdig føde næsten hele tiden. 

Neandertaler -kvinderne
DNA har vist, at kvinderne blev noget senere fertile end homo sapiens og at mændene blev tidligere fertile. De fertile kvinder var formentlig altid enten gravide eller ammende. Amning i så primitive samfund forebygger graviditet (NB; men ikke i et samfund som vores!). Amning kunne også bruges til at holde liv i voksne i sulteperioder! Tænk f.eks. på Venus fra Wilendorf, en lille ca. 30.000 år gammel statuette af en enormt fed kvinde. Den fede kvinde var dengang formentlig også brugt som et kæmpe kaloriedepot, der kunne levere kalorier ved at amme også voksne i hungerperioder.

Krigslæsioner og brækkede ben. Ingen af alle de Neandertaler-skeletter, vi kender, har brud på benene. Derimod har flere skeletter kvæstelser i hovedet i brystkassen og på armene, bl.a. har det først fundne skelet fra Neandertaler i 1856 et delvis helet (afværge-)brud på venstre underarm. Det har ført til formodninger om, at neandertalere, der brækkede et ben, blev overladt til sig selv på stedet ude i vildnisset. De blev åbenbart ikke bragt hjem til hulen og plejet.  I den forbindelse skal lige nævnes, at kannibalisme var almindelig blandt neandertalerne. 

Kamp om kvinderne?
En anden forklaring siger, at de skader, neandertalerne ret hyppigt havde, altså kvæstelser i hovedet, på arme og i brystkassen, kunne være datidens krigs-læsioner. Måske blev neandertalerne jaget – af homo sapiens eller deres egne artsfæller. Eller sloges de om deres kvinder?

I hungerperioder var kvinderne, hvis de ikke lige som Venus-figuren var enormt fede, formentlig mere udsat for at bukke under end mændene. Gruppen risikerede så, når der endeligt kom bedre tider, at være helt uden kvinder. Ville man have sex og børn og en fremtid og sikret sin eventuelle alderdom, skulle der skaffes nye kvinder fra en naboklan, der også havde brug for kvinder.

Det er min formodning om, at stridigheder af den slags accelererede neandertalernes forsvinden og er forklaring på deres ”krigslæsioner”.

Desværre siger neandertaler-forskerne til denne teori, at der var så langt mellem klanerne, at det enkelte neandertalmenneske måske kun èn gang i sit liv mødte fremmede artsfæller og måske slet ikke! Eksperten anslog, der under sidste istid i hele Europa og Asien levede i alt 15.000 neandertalere. Så krigs-læsionerne må være påført af deres egen klan/storfamilie. 

Lev farligt, dø ung!
Neandertalerne levede af jagt på større dyr som heste, urokser, mammutter og uldhåret næsehorn. Fælder som skrænter og huller i jorden kan være brugt. Men de dræbte byttet med spyd, der ikke blev kastet, men stukket direkte i dyret. Der er fundet spyd, der bare er afbarkede og tilspidsede kæppe. Spyd med stenhoveder er også fundet – eller rettere: sten-spidser inden i dræbte dyr er fundet. Træet er bare ikke bevaret – eller var stenspidserne håndholdte?!

Det var en effektiv, men meget risikabel jagtform og mændene levede heller ikke længe. Det var altså hensigtsmæssigt, de blev tidligt fertile. Neandertalerne jagede også fugle og små gnavere. I døde neandertaleres tandsten er fundet rester af druer, svampe, planterødder, græsfrø, mos, svampe og i varmeperioder (Heinrich-perioder)figener. 

DNA
Efter at det er lykkedes at isolere og undersøge både mitokondrie- og cellekerne -DNA fra neandertaler-skeletter, er flere nye træk kommet til.  Neandertalernes DNA er påfaldende ens fra Sibirien til Vesteuropa og over årtusindlange tidsrum. Det tyder på, de levede i mindre og isolerede samfund. De havde alle samme hudfarve, lidt bleg hvid. Deres øjne var blå. Håret var enten farveløst hvidt eller rødhåret.

Hurtig opvækst
Neandertalerne levede i storfamilier på 10 -40 medlemmer. Det var nødvendigt, for de levede livet farligt. Jo større familie /klan, jo flere muligheder havde man for at overleve.  En tandlægekyndig antropolog undersøgte Neandertaler-børnenes tænder og opdagede, at deres tænder voksede meget hurtigere end vores børns tænder og det viste sig, at det gjorde Neandertaler-børnene også. Børnene var altså udvokset måske allerede i 10-års alderen. Det var også nødvendigt, for i den alder ville de fleste af dem være uden biologiske forældre. 

De indfødte i Australien (som er homo sapiens) har og havde formentlig også for 80.000 år siden en ordning med, at en mand, der oplevede noget særligt, blev fader til det næste barn, der blev født i gruppen, medens den biologiske far kun var lidt far. Et barn havde altså på den måde både en mor og to fædre med tilhørende forpligtelser. Måske har neandertalerne haft lignende arrangementer. Børnene var kostbare, fordi de var betingelsen for, at gruppen kunne overleve. Døde børn blev omhyggelig begravet med blomster o.l..  

Hybrider
Krydsninger mellem homo sapiens og neandertalere er også fundet. Genetisk er der ikke noget i vejen for, at homo sapiens kan få børn med neandertalerne og omvendt, men i det praktiske er der.

Neandertalernes hoveder er noget større end vores. Det er fostrets også, selv om hjernen på den nyfødte hos begge parter vejer ca. 400g. Det har været svært for neandertaler-kvinderne at føde neandertaler-børnene. Homo sapiens hoveder er mindre, så neandertal-kvinderne har ikke besvær med at føde en hybrid. Det har homo sapiens-kvinderne derimod! Det har været næsten umuligt for en homo sapiens kvinde at føde en neandertaler-baby. Der har også været gisninger om, at neandertal-svangderkabet varede over 10 måneder. Hvorfor uddøde neandertalerne?

Den velkendte geo-genetiker, Eske Willerslev, forklarer det sådan: Et par mennesker af hver slags får et barn, en hybrid. Hybridens gener er nu ½ neandertal-gener. Hybriden får barn med en homo sapiens. Dem er der langt flest af. Hybriden nr. to har 1/4 af neandertal-generne. Næste hybrid får barn med en homo, som nu har nu 1/8 af neandertalgenerne, som for hver ny generation mindskes med halvdelen. Til sidst har vi en befolkning, der konstant har 2-4% neandertalgener!

Neandertalernes DNA overrasker
Det var en overraskelse, da DNA viste, at neandertalerne også havde haft tuberkulose, tyfus og brucellose (Kalvekastningsfeber). Hidtil havde man antaget, disse sygdomme var smittet fra husdyrene til mennesker efter at landbruget var kommet. Neandertalerne havde endog gener for resistens mod den af flåter overførte hjernebetændelse (Tickborn encephalithis), der nu er udbredt i Syd- og Midtsverige og som for nyligt menes konstateret i den lokale skov, Pipstorn, på Sydfyn. Nye DNA-fund tyder på, neandertalerne også har belastet os med en tilbøjelighed til depression - udover den, vi havde i forvejen.

Fælles forfædre.
DAN-undersøgelserne tyder nu på, at vi, homo sapiens, og neandertalerne, har haft en fælles forfader for ca. 660.000 år siden (+/- 120.000 år). En af sidelinjerne fra denne fælles forfader var Heidelberg-mennesket, der igen blev forfader til neandertalerne. En anden sidegren var Homo Antecessor, som er stamfader til Homo Sapiens. Han er mellem 1.200.000 og 800.000 år gammelt og fundet i bl.a. Spanien. Han stammer formentlig fra homo erectus.

Neandertalernes kunst.
Gennem ny teknologi og viden har det været muligt at omdefinere tiden for hulemalerierne i Frankrig og Spanien til en langt tidligere periode. Forskere har bekræftet, at de første hulemalerier i Spanien og Frankrig blev skabt af Neandertalere — tusinder af år før moderne mennesker for alvor bredte sig til Europa. Malerierne er skabt med kreativitet og akkuratesse som indtil nu, er blevet anset for at være det moderne menneskes eksklusive domæne. Ved hjælp af avancerede dateringsmetoder vurderer forskerne nu, at malerierne er over 70.000 år gamle, og altså skabt i en periode, hvor Neandertalerne dominerede i de områder, hvor malerierne findes.  Malerierne ofte i farvenuancer i rød er skabt med mønstre, prikker og simple motiver, men motiverne viser forståelse og glæde for det kunstneriske udtryk.  

Resultaterne udfordrer forståelsen for menneskets udvikling og viser, at neandertalere ikke var simple individer, men havde komplekse tanker og var i stand til en form for kommunikation, samt kulturel skabelse. De kunne samarbejde og formidle udtrykt gennem kunst, hvilket markerede et dybtgående forandring i historien om den menneskelige evolution.

Epilog                                             
Denne artikels forfatter gik for år tilbage og samlede overfladefund på nypløjede marker på Sydfyn. Et sted, kommer en kilde op af jorden. Her fandt jeg en ret speciel spids af tildannet flint. Flere år efter viste en neandertal-ekspert fra Moesgaard mig en helt tilsvarende spids, der var ca. 1½ gang større end min. Ekspertens flintespids var stensikkert frembragt af neandertalerne!. Min kunne være en naturlig dannelse, men siderne af den var lavet savtakket, så mennesker har haft fat i den. Har man prøvet at skære med flinteredskaber, ved man, de ikke skærer som en metalkniv, de saver.

Er mit fund (billedet) virkelig en neandertaler-spids?

Den er tildannet med stor sikkerhed og med et pres på stenen af en person med enorme kræfter.