Verdenskrig og Mellemkrigstiden

I slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet var Storbritannien den absolutte stormagt, der havde en enorm indflydelse økonomisk, politisk og kulturelt overalt i verden. I kraft af sin industrialisering havde Storbritannien udviklet en kolossal eksport og import af varer. England havde gavn af den dominerende økonomiske frihandel, en handel der ved behov kunne beskyttes af et militært magtapparat, herunder den store britiske flåde.  Der blev skabt et imperium i kraft af erobringer og koloniseringer, hvorfra der blev hentet råvarer til forarbejdning i hjemlandet, så velstanden voksede hos adelen og handelsborgerskabet. Den britiske indflydelse overalt i verden havde både positive og negative konsekvenser for de stater, der blev berørt og har haft betydning helt op til i dag.

I Europa havde Storbritanniens stormagts status også betydning for udviklingen. Frankrig var hele tiden et skridt bagefter, men forsøgte på alle områder at konkurrere med landet på den anden side af Kanalen.

Den nye stormagt Tyskland havde potentialer som England, men var i kraft af geografiske, politiske og historiske grunde afskåret fra samme muligheder som Storbritannien. Dette ledte til mange konflikter allerede i slutningen af 1800 tallet, men blev uhyggelig tydelig gennem de 2 store verdenskrig, som medførte så mange dræbte, så meget ødelæggelse og så mange forandringer.

Danmarks nærmeste nabo var nu den nye stormagt Tyskland, og dansk udenrigspolitik blev på mange områder tilrettelagt ud fra hensynet til Tyskland, men i perioden var Tysklands vækst også et vigtigt økonomisk aspekt, der påvirkede konjunkturerne her i landet.

England havde også en afgørende betydning for udviklingen i Danmark i kraft af samhandlen, især landbrugseksporten var af afgørende betydning. I Danmark blev byen Esbjerg opbygget alene omkring eksport til England. Det blev muliggjort gennem de omfattende investeringer i transportsektoren, herunder jernbaner, gode veje, dampskibe og broer. Den internationale handel udviklede sig kvalitativt og kvantitativt, nye produkter også fra fremmed egne nåede frem til hylderne i danske forretninger. Industrien og landbruget krævede specielle faguddannelser, så skole og undervisningssektoren blev forbedret og styrket. Naturvidenskaberne havde en storhedstid, og den moderne opfattelse af kristendommen slog igennem. Der var for de velhavende borgere tid og mulighed for åbne debatter om kvinders rettigheder, om religion og frihed, naturalismen som kulturperiode slog igennem, hvor den kritiske debat havde afgørende indflydelse.  

I Danmark steg befolkningstallet kraftigt til næsten 2,5 millioner i 1900 tallet, en vækst der fortsatte helt op til 1960’erne. I 1945 ved besættelsens afslutning var der godt 4,5 millioner mennesker i Danmark.

Størstedelen af dem havde beskæftigelse i landbruget, selv om der i perioden også var en vandring fra landet til byen for at få del i jobbene i industrien, hvor arbejdsforholdene var bedre. I 1900 tallet var der 525.000 mennesker beskæftiget ved landbruget, og det var det samme tal i 1945, hvorefter antallet af beskæftigede ved landbruget er konstant faldende op til i dag. 

Nye erhverv opstod i forbindelse med industrialiseringen, men landbrugsproduktionen var stadig den dominerende helt op til 1960’erne.

Den 1. august 1914 brød 1. verdenskrig ud. Danmark kom i et dilemma, da landets 2 vigtigste handelspartnere England og Tyskland erklærede hinanden krig.  Danmark erklærede sig neutralt og håber en fortsat eksport til de 2 lande og til neutrale lande. Regeringspartiet var Det Radikale Venstre og statsminister var Zahle. Regeringen mobiliserede en såkaldt sikringsstyrke på 50.000 soldater, og Københavns befæstning bliver bemandet. Neutraliteten respekteres af de krigsførende lande, der i realiteten ikke havde nogen interesser i en besættelse af Danmark. Kun et spørgsmål om minering af Østersøen vakte kritik fra England, der ønskede mulighed for brug af området.

I starten af krigen vedtog rigsdagen en række forslag, der gav regeringen magtbeføjelser til at regulere markedet for at sikre befolkningen livsnødvendige forsyninger. Det blev indført rationeringer, maksimalpriser og andre ting, der sørge for en rimelig forsyningssituation i Danmark.

På trods af dette var der nogle befolkningsgrupper, der sikrede sig kolossale fortjenester gennem eksport til de 2 krigsførende stater og gennem skibstransport af vigtige varer også til de krigsførende. 

Efter verdenskrigen 1914-1918 måtte Tyskland som den tabende part acceptere den såkaldte Versaillestraktat, der blandet sikrede en grænseændring mellem Danmark og Tyskland efter en folkeafstemning. Grænsen blev flyttet til den stadig gældende grænse.

Efter at freden havde sænket sig over Europa, kom de interne konflikter i Danmark til overfladen. De sociale forskelle var blevet markant større, statsreguleringerne og statens rolle blev debatteret, nye partier med inspiration i det revolutionære Rusland og med markante krav kom ind på den politiske arena. Lønarbejderne ville også have del i de velstandsstigninger, som enkelte sociale grupper allerede havde oplevet, og som kulturel gav sig udslag i de såkaldte ”svingende 20’ere”, hvor ny arkitektur, kultur slog igennem.  I 1920 kom det for alvor til en konflikt mellem fagbevægelsen og arbejdsgiver om lønningerne, og der blev truet med en lockout.

Samtidig kom det politiske modsætningsforhold mellem de social liberale og liberalisterne til udtryk, da liberalisterne i kraft af Venstre og Konservative ønskede en tilbage vending til den fulde liberalisme, mens Social Demokratiet og Det Radikale Venstre, der havde regeringsmagten, ønskede en mulighed for at regulere produktion og forbrug for at sikre de svageste i samfundet.

En tredje konflikt udspillede sig, da de liberale partier ønskede at forandre grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland for at Flensborg forblev dansk. Denne konflikt eskalerede og kong Christian den 10 blandede sig i konflikten ved at afskedige regeringen, der ikke ønskede Flensborg tilbage til riget (Påskekrisen). Social Demokratiet  og Det Radikale Venstre truede med generalstrejke, og dette gav straks indrømmelser fra kongehuset, der accepterede at der blev udnævnt et forretningsministerium, hvis vigtigste opgave var var at lave en ny valglov med forholdstalsvalg.

1920’erne er blevet kaldt ”de brølende 20’er”, en betegnelse, der refererede til det nye hektiske liv med en kæmpe underholdningsindustri, nye teknologier, hurtig og nye transporttransportformer, nye boligformer og dermed finanssektorer.  Ikke alle samfundsgrupper fik del i denne udvikling, igen var der en gruppe af veluddannede ansatte i den private eller offentlige sektor, der scorede de bedste muligheder.

Men 1920’erne var også præget af voldsomme konjunktur svingninger, der prægede de enkelte landes økonomiske politik. De tætforbundne økonomier påvirkede hinanden og gav sig udslag i skiftende kriser. I denne periode blev engelske kapital blev tvunget væk fra Nordamerika og Sydamerika af de meget større koncentrerede investeringer fra USA. Engelsk kapital søgte derfor mod de nye stater i Østeuropa f.eks. Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn og de baltiske stater.   

I 1930’erne startede en hård og sej vedholdende krise, der påførte de enkelte lande store omvæltninger på mange områder. Krisen startede i USA, men spredte sig til hele den moderne industrialiserede verden.

Da krisen nåede Danmark i 1930’erne ramte den i første række landbruget på grund af eksporten. De lande Danmark handlede med lave forskellige restriktioner for at gavne deres egen økonomi. Priserne på landbrugsprodukter faldt og mange landbrug måtte derfor på tvangsauktion. Fra landbruget bredte krisen sig til industrien, hvor helt op til 43 % af lønarbejderne gik arbejdsløse.

Nu var der pludselig en situation, hvor landbruget og industrien havde en interesse i at samfundet skulle gribe ind og mindske konsekvenserne af krisen. Den Socialdemokratiske og Radikale regering under ledelse af statsminister Thorvald Stauning og udenrigsminister P. Munch så krisen som et udtryk for at en uhæmmet kapitalisme skulle styres og kontrolles af statsindgreb til fordel for et stabilt samfund for alle.

Staten greb nu ind på forskellige områder for at sikre økonomien og fremme beskæftigelsen, blandet andet gennem Valutacentralen. 

I 1933 var der igen optræk til storkonflikt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, en konflikt der kunne lamme hele samfundet. I denne situation indgik regeringen et omfattende forlig med Venstre om en løsning på både industrien og landbrugets problemer, et forlig der blev kaldt ”Kanslergadeforliget”. Som en del af aftalerne blev der vedtaget en ny gennemgribende socialreform, der tillod alle med behov ret til støtte fra staten. Begrebet fattighjælp blev afskaffet og det moderne velfærdssamfund voksede frem.

Politisk gavnede forliget regeringen, der ved valget i 1935 fik tæt ved 50 % af stemmerne. Men i samfundet var der på både venstre og højrefløjen markant utilfredshed med den økonomiske og politiske situation. Nye mere markante politiske strømninger slog igennem, herunder Landbrugernes Sammenslutning, kommunisterne og nazisterne, der ønskede demokratiet afskaffet til fordel for et autoritært styre, som man blandt andet fandt i Tyskland og Sovjetunionen.

De nye ekstreme politiske bevægelser var et udslag af utilfredshed med de socioøkonomiske forhold, men også af den store indvandring til byerne, de nye medier, den hurtige transportform. Mange arbejdsløses livssituationer stod på trods af statsindgreb i skærende kontrast til den økonomiske elites liv, der måske ikke havde forandret sig meget på trods af krisen.

Jugendstil og Skønvirke.

Brev fra Carl T. Zahle 1923

Brev fra Madsen-Mygdal 1928