Embedded Files
Jættestue fra bondestenalder. Horne ved Faaborg
Arden. Datidens plov.
Keramik fra Bondestenalder
Bondestenalder ca. 4.200 f. Kr.
Bondestenalder ca. 4.200 f. Kr.
Omkring 4200 f.Kr. begynder i Danmark den historiske periode, der bliver kaldt bondestenalder, eller yngre stenalder.
Det er på sin vis en skelsættende periode, da den forandrer landet på alle områder, fra at være én jægerkultur til et bondesamfund. Det er stadig stor uenighed blandet forskere, hvordan landbruget vandt indpas i Danmark. Spørgsmålene er mange, f.eks. kom kvægholdet samtidig med kornavl, skete udviklingen gradvist eller var det en pludselig udefrakommende kultur, der gennemførte den strukturelle forandring.
Det er helt klart at forandringerne kom sydfra, og at mange at de nye forhold var inspireret fra lande omkring Middelhavet. Landbruget var en samfundsmæssig revolution, der med førte store ændringer i ernæring, i landskabet, i kulturen, i beboelsen og ikke mindst organisering.
Med landbruget var der behov for marker til kvæg og afgrøder, dermed blev skovene omlagt til landbrugsdrift. Dette nødvendiggjorde samarbejde, struktur og nye redskaber.
Nye redskaber var blandt andet arden, den simple primitive plov, der i virkeligheden kom til at betyde så meget for denne landbrugskultur. Fra arkæologien ved man at befolkningen levede tæt og i små landsbyer, man blev fastboende.
Behov for organisering medførte at der kom høvdinge, og ganske langsomt fremvoksede en social lagdeling samt en arbejdsfordeling mellem mænd og kvinder. Kvinder arbejdede i landsbyen, mens mændene bearbejdede jorden eller ryddede skov til nye afgrøder.
Samfundet begyndte at bygge store monumenter til døde, altså de jættestuer og dysser, der ses på markerne i dag. Selve bygningen af disse monumenter har krævet en fælles indsats, og der har været brugt lang tid på projektet, der så har stået som et samlingspunkt for landsbyen.
Arkæologerne har i disse grave fundet rester af keramik, der vidner om inspiration fra Sydeuropa og med en ornamentik, der udviser en raffineret formgivning med kreativitet.
Efterhånden er der kommet en slags håndværker ind i landsbyen, nemlig flintesmeden, der med flint fra miner, kunne tilvirke de redskaber, som bondesamfundet havde en så stor behov for.
Læse mere i følgende artikler.
Hvordan kom landbruget til Danmark?
Jættestue, Faaborg
Jættestue, Carnag Frankrig
En Jættestue set indefra. Bemærk byggeteknik.
Stonehenge UK
Økser fra bondestenalder. Fund fra Langeland.
Små dekorationsøkser fra Bondestenalder. Fund fra Langeland.
En såkaldt skolæstøkse. Fund fra Langeland.
En fint eksemplar af en afslebet økse. Fund fra Langeland.
Offerøkse. Mål i cm 30x4x12. Fundet på mark ved Faaborg.
Riller i klippe efter afslibning af flintredskaber. Her foto fra museet Evju Bygdetun, Telemarken Norge.
Eksempel på bondestenalderens snorekeramik. Krukke, der både kan hænge og stå. Foto fra Arkæologisk forsøgscenter.
Fund af keramik fra arkæologisk udgravning. Foto: Bornholms Museum. Jens Buus Jensen
Kopi af keramisk krukke fra Bondestenalder. Moesgaard Århus.
Kopi af keramisk krukke fra Bondestenalder. Moesgaard Århus.
Illustration brugt til undervisning, der viser en Landsby fra Bondestenalder. De forhistoriske huse havde oftest lerbeklædte vægge, en byggeteknik, der varede til helt op i 1940'erne i de nordiske lande. Æltet fugtigt ler blev smurt på væggene fra to sider rundt om et fletværk af tynde grene. I dag ved man, at huse med disse vægge har været sunde at bo i.
Ikke alle boede i små spredte huse, for der blev også bygget gårde i en slags bindingsværk. Nogle af disse gårde var fem til syv meter brede og kunne blive op til 40 meter lange. Forskere mener, at der har boet flere familier i dem. I de senere år har arkæologer fundet mange spor fra disse gårde
Der er flere steder fundet spor efter stenalderbøndernes tamkvæg, som forsynede dem med mælk og ost.
Et af de første fund er fra Åmose, beliggende i det vestlige Sjælland, ikke langt fra Tissø.
Her blev de fundende knogler kulstof-14 dateret til 3955 f. Kr., men der har været kvæghold længe inden da. Tamkvæget betragtes som en underart af uroksen.
Billedet her viser fund af tamkvæg på en gård fra ældre bondestenalder i nærheden af Viborg.
Hvordan landbruget kom til Danmark?
Hvordan landbruget kom til Danmark?
Ole Jørgen Nørgaard
Ole Jørgen Nørgaard
At være jægere og samlere var i millioner af år menneskehedens måde at ernære sig på.
Men i lige så lang tid voksede menneskeheden næsten ikke.
Befolkningstilvæksten var på under 0.000.1promille om året!
Well: I løbet af millioner af år blev det alligevel til noget.
Men jæger-samler samfundene må ofte have levet på kante af udslettelse.
Neanderthal-mennesket i Europa klarede det i hvert fald ikke.
De uddøde efter sidste istid!
Denisova- mennesket i Sibirien klarede det heller ikke. Det uddøde under den sidste istid for 40.000 år siden.
Det endte da også med, at der kun var én eneste menneskeart tilbage, Homo Sapiens sapiens, os! . For nemheds skyld her bare kaldet bare homo sapiens, selv om det indikerer noget for andet vort familieskab med neanderthalerne.
Selv for homo sapiens må være kommet tider, hvor der skulle noget andet og nyt til. Nøden må egentlig have været drivkraften, der pressede en ny levemåde frem, nemlig landbruget.
Hvornår er den begyndt?
120.000 år siden i Eem-mellemistiden
Neanderthalerne i den sidste mellemistid spiste græsfrø. Det kan man se i deres tandsten. De har dog næppe dyrket græsset selv, men taget en håndfuld strå med kærner og tygget på, når sulten meldte sig kraftig nok. At spise græsfrø var åbenbart noget ret almindeligt for oldtidens folk.
11.000 år tilbage
Man mener, landbruget med kornavl i vor del af verden opstod i den nuværende Jordandal, Israel og Palæstina. Husdyrholdet begyndte samtidigt i nuværende Iraq, Iran og Tyrkiet.
Det er anslået, der på den tid levede ca. 2.000.000 mennesker i hele verden.
8000 år tilbage
Den langvarige Holocene-varmeperiode begynder. Dens optimum varer 4000 år og temperaturkurven falder så langsomt. Der har hele tiden været vekslende varme -og kuldeperioder på 500-700 år, men udsvingene der er kun mindre bølger på den store kurve.
Foreningen af de to ting, kornavl og husdyrhold, altså Landbruget er ved at komme i gang i de frugtbare områder i Mellemøsten, især i nuværende Syrien og Palæstina. Her voksede befolkningen. Man spiste, ligesom neanderthalerne, frø af græsarter, især de græsarter, vi nu kalder korn. Folkene her kunne, som noget nyt, også putte frøene i jorden og høste toppene senere.
Men landbrug er også noget med husdyr.
Ja: åbenbart. Man begyndte at holde vilde dyr som tamdyr. Bønderne fik dem til at formere sig. Af en eller anden grund blev de fleste af de dyr. man holdt som husdyr, i tidens løb mindre og mindre.
Det etablerede landbrug nåede her i varmen et højdepunkt på den Anatolske højslette i det nuværende Tyrkiet.
7000 år tilbage
Formentlig da højsletten i Anatolien ikke kunne ernære flere, flyttede nogle af beboerne til Italien og andre gik over Bosporus og vandrede op i Centraleuropa .
Her begyndte de med landbruget for ca. 7000 år siden. Landbruget er nu blevet så kompleks, at det ikke bare kan formidles af f.eks. pionergrupper. Det skal læres ved at arbejde sammen med nogle, der driver landbrug.
Arkæologer mener, Maglemosefolket i Danmark for ca. 7000 år siden har plantet eller sået hassel langs vandløbene ved deres bopladser.
Nu er hassel, i hvert fald i vor tid, en speciel utaknemmelig plante at få til at formere sig, så når maglemosefolkene har kunnet det, må de have haft viden om, hvordan det skulle gøres.
6000 år tilbage
Midt i Klimatisk Optimum.
Ca. for 6000 år siden begyndte jæger og samlere i Nordeuropa, altså i Danmark og det nuværende Skåne, at blande sig med de indvandrede bønder sydfra og få børn med dem. DNA-undersøgelser gamle skeletter viser, at bønderne var langt i overtal og optog jæger-samlerne i deres, altså bøndernes befolkning, medens de oprindelige jæger-samler, altså her Ertebøllekulturen, fortsætter i mindre grupper for til sidst næsten helt også at opsluges i bondebefolkningen.
Der var ikke nogen central eller perifer planlægning eller styring af landbrugets vandring.
Dog forekommer der at være en bestemt fremgangsmåde, bondesamfundene bruger, når de forberedte at ekspanderede.
Man sender først pionergrupper, der undersøger de aktuelle områder, finder mulige steder til bonde-bopladser og sørger for en venligtsindet forståelse eller samarbejde med de omkringboende jæger-samlere. (N.B.: Meget mere herom kan læses ved på nettet at søge: ”Arkæolog Lasse Sørensen”.)
Jægerne var nu egentlig lige så meget fiskere som jægere.
5500 år tilbage
Tragtbægerkulturen er solidt til stede i Danmark. Bønderne her ofre til deres guder – også mennesker! Et offerfund fra denne tid fra Sigersdal Mose i Nordsjælland, er nu på Nationalmuseet. Det viser to unge, sikkert meget smukke piger, på henholdsvis 16 og 18.-20 år, der antages at være ombragt ved kvælning med en snor om halsen og herefter nedsænket i mosen som offer til guderne. DNA-undersøgelse har vist, pigerne var søstre!
Ca.5500 er tragtbægerkulturen kommet til Norge og begynder landbrug der.
5000 år tilbage
For ca. 5000 år siden dukker spidsnakkede økser og skolæstøkser fra Tragtbæger-kulturen syd for Østersøen op i Danmark. De spidsnakkede økser er enten af flint eller ligefrem af jade. Økserne kommer formentlig med sydfra kommende pionergrupper, som har slået sig ned på stedet. Skolæstøkserne er fremstillet af en mellemeuropæisk bjergart og har et hul til skaftet.
Begge øksetyper er nu stærkt eftertragtede samlerobjekter, også på det sorte marked.
Nogenlunde på samme tid som folkene med de spidsnakkede jadeøkser kommer til Danmark, bliver en mand dræbt af en bueskytte nær en gletsjer i bjergene i det nuværende Østrig. Han findes dybfrossen og velbevaret i gletsjeren ca. 5000 år efter. Han kaldes af nutiden kaldet ”Ötzi”
De spidsnakkede økser fandtes også dengang i Ôtzi´s omgivelser.
4800 år tilbage
Her var hjemlige Ertebøllekultur begyndt at lave en del af deres lerkar flade i bunden, ligesom bøndernes. Der er af og til aftryk af korn i jægernes keramik. Der er sydlandske skolæstøkser på Lolland, formentlig medbragt af indvandrende bønder.
4400-3500 tilbage
Det ser ud til, der kommer endnu indvandring til Danmark, nu formentlig p.g.a. pres fra et befolkningsoverskud i Michelbergkulturens kærneområde mod sydvest.
4000 år tilbage
Egentlige landbrug er etableret i Jylland, på øerne og i Skåne. Påvirkningerne sydfra er nu delt i en vestlig fraktion (Vollingruppen) og en østlig (Oxie-gruppen). Der sker i Danmark et langsomt skift til mindre føde fra havet og mere fra landbruget.
Stadig o 4000 begynder et skifte i naturen. Elm og Lind (hvis blade formentlig har været brugt til føde for kvæget) begynder at forsvinde. Vejbred- planten er ved at være almindelig i pollentællingerne. Det er tegn på meget dyrket land og kun lidt skov.
Sarupanlæg begynder at skyde op i Danmark. Det er storslåede palisade-konstruktioner med volde og voldgrave. Hvis anlæggene er til forsvar, er de elendigt planlagt. De er formentlig til religiøse handlinger. Det kan også tænkes, de er bygget for, at med det fælles arbejde med byggeriet at øge sammenholdet i samfundet. Åbenbart er de også til håndtering af bøndernes døde. Sidst, men ikke mindst; de er anlagt for at imponere rejsende, så disse ikke fik ideer om at give sig i kast med de almægtige lokale.
3950 år tilbage
Udenlandske arkæologers studier af ilt-isotoper i tænder på døde stenalder-køer fra udgravning af bopladsen i Almhov ved Malmø, viser, at datidens bønder kunne få køerne til at kælve jævnt fordelt over hele året og dermed undgå, at alle køer kælver om foråret, som de ellers naturligt ville gøre. Det betyder, at bønderne dermed havde sikret sig adgang til mælk hele året og dermed til de produkter, de fremstillede af mælken.
Indbyggerne i Danmark er nu henholdsvis for mænd 156cm, højde, for kvinder 153cm. Ikke just kæmper. I middelalderen var de tilsvarende tal 166 og 157cm
3800 år tilbage
Klimaskifte til varmere og mere tørt.
3750 år tilbage
Nu er landbruget slået igennem i hele Skandinavien. Langt størstedelen af befolkningen lever nu at landbruget.
3600 år tilbage
Bønderne i Danmark begynder at bygge rund-og langdysser.
Svedjebruget forsvinder helt. Der er næsten heller ikke mere skov at brænde.
Der er brug for træ til huse.
Man flytter ikke med 3-4-5 års mellemrum til et nyt sted og svedjer det. Man bor samme sted i årtier.
Gøder bønderne jorden?.
3300 år tilbage
Bygger bønderne jættestuer.
3000 år tilbage
En nedbørsrig kuldeperiode begynder.
De tyknakkede flintøkser er nu dominerende i Danmark. Bronzen er på vej. Kobberøkser har været kendt længe, men de var sjældne
2500 år tilbage
En folkevandring af enkeltgravskulturens hyrdefolk, Yamnayaer, oversvømmer landet. De er hundrede procent hyrder, der lever af kød og mælk fra deres køer og heste. De bor i vogne og telte og medbringer tomahawks-lignende stridsøkser, designet kun til at dræbe mennesker. Yamnayerne opsluger de herboende bønder og det ser ud til at man i den nu begyndende bronzealder lever af store flokke af kvæg og heste. Agerbruget træder i baggrunden, men kommer senere tilbage igen.
Dog dyrkes stadig byg!.
Landbrugets betydning
Landbruget er en af de mest afgørende fremskridt i menneskehedens historie.
Landbruget har resulteret i et stigende befolkningstal. Medens stigningen i befolkningstallet i jæger-samlertiden lå på næsten ingenting, ligger det nu på 2% om året!
Dvs..; en fordobling af befolkningen på mindre end 100 år!
Den næste trussel vil være overbefolkning.
Dertil kom endnu et problem:
Landbruget kan ikke følge med det stigende folketal i produktionen af protein til de mange nye mennesker. Folkene kan derfor ikke vokse til deres maximale højde.
Stenalderfolket sultede ikke. Der er nok kalorier til alle, men de bliver mindre og mindre.
Ved landbrugets begyndelse var der ca. her på kloden 2. millioner mennesker. Nu er der dags dato i hele verden 7.838.641.857. Det er ca. 4000 gange flere end landbruget begyndte, så landbruget har virkelig betydet noget!!
NB: bemærk. De angivne tider er afstanden fra vor tid, BP(Before Present), ikke tider BC, altså før Kristus.
Lidt om øl og rus.
Med kornet er kommet noget nyt til menneskene.
Mulighed for beruselse! Man kan brygge øl!
Rus har man hidtil fået fra giftige planter og svampe. Det har været farligt og forbeholdt de få, der havde generationers erfaring med at håndtere giftene.
Nu kunne man få en rus, en brandert, uden at risikere andet end tømmermænd (hvis der ikke blev sat underlige ting, som f.eks. bulmeurt, til øllet.)
Rane Willerslev er i en gennemgang af menneskehedens historie i TV ( Nytåret 2020 -21) inde på den tanke, at rusen ligesom åbnede vejen for mennesket til forestillinger om en anden verden, en anden tilværelse, at være et andet sted, hvert fald i kort tid. Willerslev foreslog vist, at oplevelser i rusen førte til forestillinger i stil med Himmerige, Helvede, Midgård, Asgård, Valhalla o.l..
Rusen var også et middel mod kedsommeligheden i de lange, mørke tider som i den nordlige vinter. Den kunne bringe afveksling i en månedlang, triviel hverdag. Rusen kunne bruges som belønning for veludført arbejde .Til at feste og skaffe sig nye venner - eller fjender, til at drikke sig mod til for at begå en eller anden dumhed osv..
Hvornår kom øllet?
Vi ved ikke, hvor længe, der har været brygget øl her i Norden, men der arbejdes nu seriøst på at finde ud af det.
På Nationalmuseet arbejder arkæolog Adam Cordes og museumsinspektør Peter Steen Henriksen på sagen og på Institut for Agro-arkæologi er lektor Kim Hebelstrup også aktiv i den gode sags tjeneste.
Man er ved at udvikle- eller har allerede udviklet - en metode til at bestemme, om de mange, fundne kornkærner fra museets udgravninger har været gæret. Ved hjælp af elektronmikroskopi ser forskerne efter de enormt små porer, gæringen udvikler i de meget små stivelseskorn i selv kornkærnen.
Metoden har foreløbig med succes været prøvet på korn fra jernalderen. (Jyllands-Posten 11.1. 2021).
Er kvalificeret gæt vil være, at de allerførste bønder drak øl.
Yamnaya-hyrderne, der skyllede ind i over det hele i slutningen af vores bondestenalder, lærte det i hvert fald lynhurtigt!
P.S.;
De spidsnakkede økser er enten af flint eller sjældnere af jade. Økserne er formentlig fra pionergrupper fra tragtbægerkulturer sydpå, måske fra Michelsberg-kulturen,
Begge øksetyper er nu samlerobjekter på det sorte marked for oldsager og betales med svimlende summer. Op til flere tyknakkede økser er på moderne slibemaskiner forvandlet til spidsnakkede, men det er ikke nok. Arkæologerne kender forskel alligevel, også selv om økserne er slebet pænt. Hvordan skal ikke røbes her!
Oplysninger i denne artikel er inspireret af:
Tekster fra internettet
Og
Foredrag af arkæolog Lasse Sørensen 2.10.2014 i den arkæologiske forening Harja
Jyllands-Posten 11.1. 2021. ”Ny forskning skal finde Danmarks ældste øl”
Nielsen, Poul-Otto: Danmarkshistorien, Stenalderen. Illustreret af Flemming Bau. Forlaget Sesam. ISBN 87-7324-424-4
Andersen, Søren H.:ISBN 87-7324-422-8
OVERSIGT
7000 befolkningen i Centraleuropa begynder at dyrke korn og holde husdyr.
6000 er der opblanding af jæger- og samlergener. Landbruget er startet
5500 landbruget kommer til Norge med tragtbægerkulturen
5000 ôtzi i Alperne
5000 landbruget er i gang. Der har været indvandring
5000 de spidsnakkede økser af flint og jade er kommet til Skandinavien. Befolkningseksplosion sydpå?
4800Lerkar i Ertebøllekulturen og skolæstøkser på Lolland viser samkvem. Der går endnu 1000 år før landbruget er helt implementeret.
4400-3500 Michelsbergkulturen
4000 egentlig landbrug i Jylland og på Øerne og i skåne. Der er en Vestlig fraktion ( Vollingruppen og en østlig Oxiegruppen, der minder om Ertebølle med flint og keramik. Skift fra føde fra havet til føde fra landet.
4000 Landskabet er fornyet. Elm og lind tilbage Vejbred kommer. Svedjebrug
3950 studier af iltisotoper i køernes tænder i Almhov ved Malmø viser, køerne blev født året igennem, ikke som naturligt i foråret
indbyggere i Danmark. De er 156 og 153 cm høje.
3800 klimaskifte
3750 landbrugsrevolutionen er slået igennem i Skandinavien
3600 Langdysser og Runddysser. Svedjebruget ophører.
3300 Jættestuer
3000 Tyknakkede økser dominerer Dødehuse dødehøj
I løbet af bondestenalderen kom et nyt folkeslag til det, der nu defineres som Danmark. Det var var en anderledes kultur end den bondekultur, der allerede eksisterede her. De nye indvandrere var et hyrdefolk. Forskerne ved i dag, at de kom fra sydøst nemlig området omkring Sortehavet og herfra bedte sig til Nordeuropa, også til Danmark.
Stridsøkse af sten med Skaftehul.
Andre gange benævnt bådøkse. Fund fra Langeland
Stridsøkse af bjergart. Længde ca. 21 cm., fra enkeltgravskultur ca. 2600 f. Kr. Fund fra Midtjylland.
FOLKEVANDRINGER I STENALDEREN
FOLKEVANDRINGER I STENALDEREN
Ole Jørgen Nørgaard.
I slutningen af bondestenalderen, (dvs. slutningen af det tredje årtusind B.C.), skete der noget her i Nordeuropa.
Nye gravformer dukkede op. I stedet for jættestuer og andre megalitgrave, kom her små enkeltgrave i serier vinkelret på vandløb eller langs med disse. Nye redskaber kom, stridskøller og især stridsøkser af sten med Skaftehul, tomahavks, redskaber, beregnet alene til at slå andre mennesker ihjel, ikke til arbejde. Det var nyt her. Tidligere slog vi også af og til folk ihjel, men vi brugte de forhåndværende redskaber. Vi havde hidtil ikke haft brug for at slå ihjel i så stor stil, at det krævede specielle redskaber.
Sidst i perioden kom mærkelig keramik med snoremønster, lejlighedsvis til at hænge op.
Nede sydpå i Europa (Spanien) og i Kaukasus og Mesopotamien begyndte de store by-lignende samfund at smuldre. Skyldtes forandringerne en folkevandring her i stenalderens slutning, der samtidig var bronzealderens begyndelse? Eller var det fordi, vi mentalt var kommet i bronzealderen, selv om vi stadig brugte sten. Var der kommet fremmede, eller havde vi skiftet vaner?
Professor Kristian Kristiansen ved Göteborg Universitet satte sig, hjulpet på vej af en stor bevilling fra Europæisk Forskningsråd, omkring år 2010 og årene derefter for at undersøge om der kom fremmede. Han foretog en serie DNA-undersøgelser på gamle skeletter fra den tid og i de områder, der kunne være aktuelle. Undersøgelserne viste utvetydigt, der var kommet en masseindvandring fra de stepper, der nu ligger i Rusland og Ukraine. Man kaldte de nye Yamnaer eller Yamnayaer.
De var et hyrdefolk. De levede i vogne og telte. De byggede ikke huse og brugte ikke keramik eller lerkar i det hele taget. Det var for skrøbeligt til at kunne pakkes ned. Deres DNA viste, de havde brune øjne og lys hud. De havde gener for at blive høje. Da de desuden levede af kød og mælkeprodukter, var de faktisk store i forhold til de små stenalder-mennesker i Europa.
Stenaldermenneskerne var fastboende bønder. De havde med landbruget fået en kraftig befolkningstilvækst fra næsten ingenting til nu ca. 2% om året. Bondesamfundet kunne holde trit med at producere kalorieholdig føde nok til, at den talmæssigt voksende befolkning ikke sultede, men det kunne ikke producere proteiner nok til, at folkene også blev store. Hyrdefolk er altid aggressive og det var det store folk her også.
De første af de store, der kom, var unge mænd og de røvede formentlig deres kvinder fra de lokale. Senere kom mere fredelige forhold og de byttede sig til kvinderne. Til bedømmelse af sådanne forhold, fik arkæologerne hjælp af analyser af isotoperne 87Strontium og 86strontium. Isotopanalyserne kunne vise, om rester af mennesker var opvokset lokalt eller ikke- lokalt (local ell non-local) og sammen med andre analyser kunne man se, hvad afdøde havde levet af.
Det korte af det lange er, at Yamnayaerne (brune øjne, høj vækst) stort set fortrængte alle andre. Vores DNA i dag er hovedsagelig Yamnayernes. Vi har stadig lidt DNA fra de første jægere og samlere og meget lidt fra vort møde med Neandertalerne i Mellemøsten. DNA fra de Anatolske bønder, der engang startede landbruget i Europa, er også næsten helt væk.
Da Yamnayerne fyldte godt op i Europa, vendte nogen af dem om og vandrede tilbage østpå igen, Derfor findes Egtvedpigens snoreskørtet også østpå ved grænsen til Kina, men det er en anden historie. Med sig bragte de dominerende Yamnayaer også indoeuropæisk sprog og en ny måde at leve sammen på, nemlig kernefamilien (mand, hustru/hustruer, børn). Med den kom privat ejendomsret og arv. Efterkommerne overtog den dødes ejendele.
Bondestenalderens folk levede stadig i en slags storfamilie, formentlig domineret af et enkelt menneske eller en klike. De jættestuer, de byggede, var til én enkelt persons begravelse. De andre begravede i jættestuerne møvede sig ind senere. Fællesskabet overtog den dødes sager. Yamnayaernes levevis overtrumfede hurtigt og helt stenalderfolkets.
Hvad startede Stenalderens megafolkevandringer?
Også det søgte professor Kristian Kristiansen svar på. Vi har i vor tid oplevet mindre folkevandringer, hvor folk søger væk fra forfølgelse, krig eller slet og ret af økonomiske grunde. Noget lignende har formentlig også været motivet til fortidens vandringer, men de var massevandringer!
Men hvad startede datidens mega-folkevandringer ?
Hvis vi vil forsøge at forebygge fremtidige megavandringer, vil det også have interesse for os.
Professoren, Kristian Kristiansen, forsøgte med et skud i blinde. Han ramte plet!
Professoren spurgte: "Hvad med Den sorte Død?”
Med DNA søgte man efter pestbakterien (Yersenia Pestis, tidl. kaldet Pastorella Pestis) i gravene og fandt den. Pesten var begyndt langt mod øst og bredte sig derfra mod vest med folkevandringen indtil den var hyppigst mod vest. Det førte formentligt til en senere og mindre folkevandring mod øst helt til grænsen af Kina. Derfor kunne man finde en efterligning af Ægtved-pigens snoreskørt helt ovre ved grænsen til Kina. Pesten var lungepest. Man blev syg af pesten en dag, var man død den næste!
Med DNA kunne man også se, at pestens evne til at smitte gennem lopper først kom o år1000 BC, så smitten gik fra person til person.Man kunne kun undgå den ved hurtigt at flytte væk fra den. Fort nomaderne, der var vandt til at flytte, var løsningen ligetil!. Væk fra pesten! Langt væk! Nu!
Professorens antagelse var derfor, at folkevandringen udløste som en flugt fra lungepesten. Pesten var, ligesom vore dages pandemier, opstået i tæt befolkede områder hvor gnavere fra steppen kom i kontakt med mennesker. Der har i nyere tid været fremsat teorier om, at nogle af oldtidens og middelalderens lungepest-epidemier i virkeligheden har været Ebola. (Professor Hans Jørgen Kolmos, Medicinsk Mikrobiologisk Institut, Odense Universitetshospital). Professoren har gode argumenter, som det vil føre for vidt at omtale her. Umuligt er det bestemt ikke. Sygdommene ligner hinanden til forveksling.
Kan en pandemi i Afrika tænkes at starte en folkevandring mod Europa?
Page updated
Google Sites
Report abuse