Jens Christian Boje Nørgaard
&
John Krog 

Lige øst for byen Faaborg på Sydfyn, ligger der en lille landsby med navnet Katterød.  Katterød er en typisk dansk landsby, der har oplevet store forandringer gennem historien.  Byens historie strækker sig tilbage til vikingetiden, og måske endnu længere tilbage, hvilket de mange fortidsminder i Alléskoven og Pipstornskoven vidner om.  

Landets udvikling, krige, konflikter, kriser har på forskellige måder påvirket alle lokalsamfund også lokalsamfundet i Katterød.  Som i mange andre landsbyer har landbrugserhvervet været kilden til indtægt for størstedelen af familierne i byen.  Gårdene har gennem tiden været ejet skiftevis af kronen eller ejerne fra de omkringliggende godser: Holstenshus, Nakkebølle, Hvedholm og Langesø på Nordfyn.
Efter landbrugsreformerne kom der dog efterhånden selvstændige landbrugere, husmænd, indsiddere, der etablerede nye ejedomme og fik opkøbt jord. 

Godset Holstenshus var endda på forkant af udviklingen, da godsejeren forsøgsvis udflyttede gårde fra nabolandsbyen Diernæs til et område sydvest for Katterød allerede i 1770’erne. Landsby strukturen er dermed velbevaret i Katterød med en nord-sydgående vej med øst-vest vendte gårde og husmandssteder placeret ud til vejen.  Antallet af gårde har varieret, men et tal omkring 8 til 14 plus mindre husmandsteder i det sidste århundred er nok realistisk. 

Derudover var der et hospital, som Adam Christoffer v. Holsten fra Holstenshus lod opføre i Katterød. Huset blev bygget i sten, og skulle huse 8 familier i rum på 13 m2, der var ramt af fattigdom eller sygdom. Huset blev taget i brug i oktober 1786 og stoppede som hospital i 1938. I 1948-49 blev det flyttet til museet Den Fynske Landsby.

Med landbrugsreformerne, Grundloven og Loven om Næringsfrihed fra 1857 samt som en del af den generelle samfundsudvikling opstod der efterhånden en række nye erhverv i Katterød, f.eks. tømrer, snedkere, hjulmagere, smede, møllere, købmænd, faglærte arbejdere til savværket og skovene.

Med skolereformerne i 1800 tallet blev der behov for undervisningslokaler, og i 1865 stod Katterød skoles bygninger færdige. I 1901 blev skolen udvidet med en ny flot bygning der rummede skolestuerne og et baghus.
Som i et ethvert andet lokalsamfund var der behov for et sted, hvor beboerne kunne samles socialt kulturelt og politisk, en erstatning for tidligere tiders tingsted.  Derfor blev der også her bygget et forsamlingshus, der stod færdig i 1905.

Midt under første verdenskrig i 1916 fik Katterød en stationsbygning, Den var en vigtig forbindelse for lokal befolkningens rejser og for transport af varer til storbyerne. Der var togforbindelse fra Faaborg forbi Katterød Station til Svendborg, Ringe og dermed Odense. Fra havnen i Faaborg var der derudover forbindelse til Sønderjylland.

I årerække var der 2 købmandsforretninger i landsbyen, hvor der var et stort udvalg af varer på hylderne.

Indtil 1970’erne var Katterød således et lille landsbysamfund med nogle få hundrede indbyggere og den var en del af Diernæs Kommune.  Igennem 1960’erne sker der mange forandringer i lokalsamfundene. Der er en stigende centralisering, nye typer af arbejdsfunktioner i de nærmeste byer lokker med gode lønninger, landbruget bliver mekaniseret, stigende international konkurrence, behov for et højt uddannelsesniveau, alt sammen påvirker de små lokal miljøer.  

Hvor vejen, Bymarksvej, til Katterød løber ud til hovedfærdselsåren mellem Faaborg og Svendborg lå der en ejendom, der på mange måder afspejler den historiske udvikling, der er relateret til gartneribranchen.

Den oprindelige ejendoms grund havde en størrelse på 16 000 m2, altså omkring 1,5 hektar. Matriklen var udstykket fra en gård i selve Katterød, nemlig Dalgården i 1849.  Udstykningen skete fordi fæstemålet for beboerne på selve Dalgården var ophørt, og de måtte finde ny boligformer. Holstenshus byggede derfor 2 ens ejedomme tæt ved Svendborg – Faaborg landevejen, som må betegnes som husmandssteder til Dalgården tidligere beboere.

Samme år påbegyndtes byggeriet af en ejendom på grunden, bygget i bindingsværk med stråtag, og en stor del af vægmaterialet var ikke-brændte mursten.  Ejendommen plus grund ejedes stadig af godset Holstenshus, der fra 1852 lejede det ud til lokale beboere, ofte fiskere og husmænd. 

Først i 1916 købte Rasmus Poulsen fra Bjørnø, en lokal skipper ejendommen af Holstenshus. Derefter skiftede matriklen ejere adskillige gange. I 1920’erne blev der tilføjet en tilbygning i brændte sten med tegltag, der lå nord-syd som en vinkel på den oprindelige bygning. Bygningen fungerede som stald og lade.

I sommeren 1931 købte gartner Louis Krog ejedommen og udviklede den til et gartneri. Louis Krog havde gået mesterlærevejen og netop afsluttet sin uddannelse hos en handelsgartner i nabolandsbyen Nab.  Navnet på gartneriet blev ”Skelbanke” efter dets geografiske placering.
Fra starten af havde Louis Krog ansatte til at hjælpe virksomheden i gang, herunder lokale ansatte, der også boede til leje hos arbejdsgiveren. 
 

Der blev opført drivhuse, 4 syd-nord vendte, og et mindre øst-vest vendt drivhus, der fungerede som varelager, arbejdsrum og pakhus. Nogle af drivhusene blev suppleret med et varmeanlæg med fast brændsel, der krævede en flere meter høj skorsten. I et område syd for de opførte drivhuse blev der etableret tilkørselsvej og mistbænke.

 
I begyndelsen af 1930’erne solgte gartneriet ”Skelbanke” som de fleste af datidens gartnerier i Danmark primært grøntsager og frugt, suppleret med et udvalg af blomster og planter.
For grøntsager var tomater og agurker vigtige væksthusafgrøder, ofte dyrket sammen med krysantemum og fresia om vinteren. På friland dyrkedes typisk rabarber, porrer, rosenkål og blomkål. Frugtavlen inkluderede især salg af forskellige æblesorter, samt pærer og blommer.  

Man regner med at der var omkring 6.000 til 7.000 gartnerier på dette tidspunkt, denne vurdering efter antallet af medlemmer i Den Alm. Danske Gartnerforening

Inden for blomster blev der solgt roser, nelliker, amaryllis og orkideer, selvom sortimentet i sorter var mere begrænset end i dag. Stauder var også en del af udbuddet, og der blev dyrket planter til udplantning i private haver. Det var også en tid, hvor der i nogle gartnerier blev eksperimenteret med dyrkning af tropiske frugter i væksthuse på grund af knaphed på udenlandske varer.

Etablering og opbygningen af et gartneri på dette tidspunkt er et meget optimistisk valg. Danmarks økonomi var i begyndelsen af 1930'erne hårdt ramt af Den Store Depression, men klarede sig generelt bedre end mange andre lande. Landbruget, der udgjorde en stor del af eksporten, oplevede en krise med faldende priser og eksportmuligheder, især efter Storbritanniens indførelse af præferencetariffer. Arbejdsløsheden var høj, med op til 44 % af de forsikrede arbejdere i 1932.

Regeringen reagerede med tiltag som Kanslergadeforliget i 1933, der inkluderede devaluering af kronen, indefrysning af lønaftaler og indførelse af sociale reformer for at afbøde krisen. Importrestriktioner blev også indført for at stimulere den indenlandske industri og landbrugsområdet.
Selv om arbejdsløsheden  forblev høj, oplevede byerhvervene og industrien en vis vækst i løbet af 1930'erne, og den samlede økonomi begyndte at vise fremgang fra 1933.

I 1941 blev gartneriet ”Skelbanke” solgt til Aage Nørgaard, og købsprisen var 20.000 kr. samt 6.000 kr. for løsøre og maskiner. Aage Nørgaard havde også fået sin uddannelse som gartner gennem mesterlæren.  Han havde uddannet sig ved gartnerier i Viborg og i Stige ved Odense (Svend Madsen) samt afslutningsvis på Årslev forsøgsstation. 

Aage Nørgaard forsat stort set med at producere de samme varer som forgængeren, men på grund af besættelsen vareknaphed og rationering skete der alligevel ændringer af gartneriets sortiment. Importen fra Europa var stærkt begrænset, derfor var der fokus på at producere fødevarer lokalt.

Gartneriet ”Skelbanke” satsede derfor som andre gartnerier på grøntsager, især almindelige og næringsrige grøntsager, f.eks. kunne være kålrabi, selleri og kartofler, men også diverse andre rodfrugter og traditionelle kåltyper.

Der blev solgt mange i Danmark hjemmehørende frugter som æbler, pærer, blommer, kirsebær og bær som solbær, ribs og hindbær. Det fremgår af gartneriet ”Skelbankes” bogføring for 1941, at der i juli måned blev solgt betydelige mængder af netop hindbær og jordbær. Derudover blev der på dyrket tobaksplanter på et forholdsvis stort areal nær gartneriet.

Det fremgår også af gartneriets borføring, at der i 1941 blev foretaget betydelige nyplantninger af frugttræer for at øge forsyning af især blommer til kunderne i den nærliggende provinsby.  Blandt kunderne var der ikke kun private, men også en del lokale forretningsdrivende hoteller, pensionater, købmænd.

I Sommeren 1941 faldt der kun meget lidt nedbør i Danmark og det var nødvendigt at vande afgrøderne virkelig meget.  Gartneriet Skelbankes vand kom fra en privat brønd nær beboelsen, og da der ikke var tilsluttet anden vandforsyning, har der derfor i periode været svært at indvinde vand nok til samtlige af gartneriets aktiviteter. I 1941 og 1947 var Danmark generelt ramt af tørke, hvilket førte til udtørring af marker og vanskeligheder for afgrøderne. I dele af Danmark blev mange afgrøderne ramt af sjældne og ukendte sygdomme på grund af tørken.

I vinterhalvåret havde gartneriet tårnhøje udgifter til brændsel i form af træ og savsmuld, netop for at holde varme i væksthusene for de få tilbageværende luksus varer som prydplanter og eksotiske blomster.  Fokus lå dog på fødevareproduktion, hvor det handlede om at udnytte jorden bedst mulig og optimerer produktionen.

Det var ikke let at være handelsgartner i 1940’erne. Under den hårde vinter i 1941-42, der også var præget af en kraftig isvinter, oplevede Danmark flere ekstremt kolde nætter. Især omkring februar 1942 var det ekstremt koldt, hvor der blev målt virkelig lave temperaturer i hele landet, helt ned til minus 25 grader. Det gjorde det umuligt for gartneriet at opvarme væksthuse, de kommende forårets planter døde i frosten og nyplantede grantræer knækkede i frosten og under vægten af is og sne.

Som det ikke var nok, om aftenen den 27. februar 1942 kastede et engelsk bombefly under flugt en bombe i den nærliggende skov Pipstorn. Trykbølgen fra nedslaget ramte drivhusene med så stor kraft at hundredvis af glas plus sprosser splintredes.  Det forårsagede et kæmpe oprydningsarbejde og store ekstra udgifter for gartneriet.

Af en af 4 bevarede ordrebøger for gartneriet fremgår det, at gartneriet i foråret 1945 solgte meget tobak til lokale kunder.  Her blot 2 eksempler, der figurerer i ordrebogen:

Kunde: H. Nielsen.  (Nab)
25-5-45 Tobak 14,40 Kr.
01-6-45 Tobak 12,00 Kr.

Kunde: P. Rasmussen
05-06-45 700 gr. Tobak      8,40 Kr.
08-06-45 3000 gr. Tobak  48,00 kr.

Det har ikke været muligt at identificere hvad tobakken blev brugt til, men måske har det været dele af lokal befolkningen, der brugte det til pibetobak.

Befrielsen den 5. maj 1945 blev fejret af de lokale kunder ved køb af buketter med tulipaner. I måneden efter befrielsen var der en del bestillinger på kranse og bårebuketter, muligvis til højtidligheder ved lokale mindesteder.

i løbet af sommerperioden fortsatte gartneriets med 1940’ernes sommersalg af pryd-og nytteplanter, først grøntsagsplanter senere sommerblomster, samtidig foregik der et salg af bær, især hindbær plus jordbær og derudover salg af kartofler, augurker og tomater. 

Af ordrebogen fremgår det, at kundesegmentet virkelig var lokalsamfundet, bl.a. de lokale gårdejere, småindustrier og håndværkere samt personalet ved kirkerne. Der var også en trist notering ved gennemgang af ordrebogen, nemlig det forhold, at et lokalt, stort lungesanatorium og dets patientforening ofte figurerede i ordrebogen gennem bestillinger af kranse og bårebuketter, i månederne efter besættelsen næsten hver anden uge.

I 1950'erne oplevede danske gartnerier en periode med kraftig vækst i blomsterproduktionen. Da der stadig fra statens side var et øget fokus på, at danskerne skulle spise flere lokale grøntsager på grund af mangelsituationen i hele verden, havde producenterne af grøntsager da også en omsætningsfremgang, men noget overraskende oversteg salget af blomster salget af grøntsager/frugt. Dermed var blomsterproduktionen det største omsætningsområde i slutningen af 1950’erne for branchen.

Gartnerierne solgte således stadig mænger af grøntsager primært tomater, agurker, kål og bær som jordbær, hindbær. Frugtproduktionen omfattede især æbler og blommer. Eftervirkninger af anden verdenskrig og de nye krige i Asien vanskeliggjorde stadig import af væsentlige frugter, grøntsager, hvilket gavnede hele den samlede gartneribranche i Danmark.  Tanken om en større eksport af danske fødevarer og prydplanter i en mere industriel form begyndte dog at danne sig.

Men der blev også produceret flere og flere forskellige nye typer af potteplanter som f.eks. hyacinter og cyklamen samt ikke mindst buketter af dansk producerede blomster f.eks. krysantemum, pæoner, løvemund, tulipaner.

En udviklings linje som også Gartneriet Skelbanke var del af. Gartneriets omsætning steg betydelig igennem 1950’erne. Allerede I 1950 blev der bygget et nyt arbejdsrum, forretningsrum lige vest for væksthusene. Dertil kom en kælder i bygningen med et nyt fastbrændselsfyr, der sørgede for opvarmning af drivehuse. Det gamle arbejdsrum nordøst for væksthusene blev omlagt til drivhus, fyret plus skorsten nedtaget.  Det nye forretningsrum lå tættere ved vejnet og var mere kundevenligt. Her blev buketter, prydplanter, frugt, grøntsager udstillet.

Omkring halvdelen af gartneriets produktion blev afsat til private, mens resten indgik i salg gennem Gartnernes Salgsforening i Odense(GASA). Logistikken for varerne til GASA var enkel og hurtig, nemlig via jernbanen fra Katterød- eller Faaborg station til Odense.

Her er bare et eksempel på et kundekøb hos gartneriet Skelbanke i sommeren 1954:
Grøntsags planter:
100 Porer
30 Sellerier
25 Grønkål
10 Spidskål
10 Tomater
30 Rosenkål
30 Rødkål
Blomster:
20 Tagetes
Frugt:
4 pund Jordbær
Samlet pris 7,80 kr. Kunde: Å. Christoffersen. Dato 3. juni 1954.

Et andet eksempel på kundes køb er følgende:
20 Tulipaner til udplantning
2 Orkidedekorationer
2 Buketter
30 Stedmoderplanter
Samlet pris 22,50 kr. Kunde A. Nordahl. Dato 25. april 1954.

I 1950’erne er salget af buketter, blomsterdekorationer blevet så stor, at Gartneriet Skelbanke forsøger at udvide sortimentet af blomster med et køb af Orkideer fra Thailand. De tropiske orkideer blev kendt i Europa i 1500-tallet, og fra 1700 blev der hentet orkideer til Danmark. 

De var svære at formere og dyrke, derfor blev de ofte købt i oprindelseslandene via mellemhandlere til gartnerier.  De krævede en konstant temperatur og en høj luftfugtighed. Men forsøget lykkedes, en forholdsvis stor del af orkideernes blomster blev brugt i dekorationer eller solgt enkeltvis.     

I 1960'erne oplevede dansk gartneri også en stor vækst. Plantesalget steg og steg, især til udplantning i de nyanlagte villahaver. Store arealer i byerne blev byggemodnet og boligerne blev udstykket med stor matrikel, der krævede buske, træer, stauder, urtehave, den sidste rest fra en medbragt agrarkultur. En lidt pudsig produktion af Champignon, Østershat plus andre spisesvampe begyndte også at blive populært i løbet af årtiet. Derudover var der en vis produktion af tulipanløg samt urte- og blomsterfrø til en begrænset eksport især til Sverige, Norge.

Men i hele årtiet var danske gartneriers eksport primært fokuseret på prydplanter, især potteplanter, og i mindre grad grøntsager. Før Danmarks indtræden i EF i 1973 forsynede produktionen i Danmark næsten udelukkende hjemmemarkedet.

Denne vækst i branchen prægede også gartneriet ”Skelbanke”, hvor der i 1960’erne bliver et bygget en ny bolig tæt på drivhusene, og det gamle bindingsværkhus blev frasolgt. På den måde bliver bolig og erhverv igen samlet på en matrikel efter at en tidligere vejomlægning havde opdelt grundstykket i 2 dele. Vejomlægningen havde flyttet Bymarksvejs udkørsel til Svendborgvej og dermed mistede gartneriet en del produktionsjord. I begyndelsen af 1960'erne blev der installeret 2 nye store oliefyrsanlæg i gartneriets kælder og dertil en 10.000 liters nedgravet olietank.

Ifølge en ordrebog fra Skelbanke var der i 1961 registreret over 460 forskellige personer, der i løbet af året havde bestilt en eller flere varer i gartneriet pr telefon, hertil skal lægges de kunder, der kom i selve butikken og købt ind.  Samtidig var der en et sæsonsalg gennem GASA i Odense, som udgjorde halvdelen af det samlede salg.
7 år senere var der registret 636 personer i en ordrebog fra Skelbanke, der i løbet af året bestilte en eller flere varer pr. telefon, og igen skal der tilføjes de åbne køb i forretningen samt salg gennem GASA i Odense.

Man kunne til nød sige at Kundegrundlaget var ikke dårligt, da der i Faaborg kommune i 1968 var 5.787 indbyggere ifølge Statistisk Årbog 1968.
Hvis der researches lidt på omsætningen gennem ordrebøgerne, fremgår det, at i 1969 kunne summen for et varekøb pr. person varier fra 2,75 kr. til 460,00 kr. I gennemsnit bestilte hver kunde dog for 64,00 kr. Hvis dette tal perspektiveres til antal af registrerede kunder kunne dette indikere en omsætning gennem bestilling på 38.400 kr. Dertil skal så lægges den frie handel i butikken plus omsætningen gennem GASA. Reelt ikke en dårlig afsætning, set i relation til at samme år lå gennemsnitsindtægten for en arbejder i Danmark omkring 12.000-15.000 kr.

Desværre eksisterer der kun 4 ordrebøger fra gartneriet i dag, og den ene uden samlet oversigt over kunder. 

Der var stadig et fokus på at danskerne skulle spise mere sundt og grønt, hvilket gav en betydelig omsætningsfremgang for grøntsags producenter. Gartnerierne solgte stadig de traditionelle frugter og bær og med urbaniseringen samt et anderledes arbejdsmarked, var der ikke tid for den almindelige lønmodtager til at organisere og forarbejde frugt og grønt fra naturen eller haven. 

De nye supermarkeder og købmænd overtog en del af denne proces og udviklede hurtigt industrielt forarbejdet fødevarer, netop tilrettelagt for den travle familie med 2 udearbejdende. I et forsøg på at fastholde kundegruppen udviklede Skelbanke forskellige nye initiativer, herunder at tilføje nye varegrupper f.eks. urtepotter, skåle, skulpturer i keramik.

Væksten for de mindre gartnerier stoppede i løbet af 1970’erne og mange mindre gartnerier må helt ophøre.

I løbet af perioden så man, at de nye supermarkeder opererede med store indkøbsmængder og kunne derfor presse priserne ned. Små gartnerier, der ofte havde højere omkostninger pr. enhed, havde svært ved at konkurrere på pris. Supermarkeder efterspurgte også store, ensartede partier af produkter. 

Små gartnerier havde svært ved at levere i den nødvendige skala og opfylde de strenge krav til udseende og sortering. Dette førte til en tendens mod færre, men større og mere specialiserede gartnerier.
Logistisk sker der også en kolossal forandring i 1970’erne, større og billigere transportvolumen forandrer salget af fødevarer i Danmark.  Supermarkeder begyndte at importere frugt, grønt og planter fra udlandet, hvor produktionsomkostningerne var langt lavere. Dette udgjorde en direkte trussel mod små danske gartnerier.

Dertil kom oliekrisen, der gjorde det svært for gartnerierne med væksthuse at eksistere. Den firedobling af olieprisen, der skete under den første oliekrise i 1973-74, og de efterfølgende stigninger, betød, at udgifterne til opvarmning af drivhuse eksploderede. Dette gjorde det markant dyrere at producere blomster og grøntsager.  Produktionen blev for dyr og det blev langt billigere at importere varer fra lande både i Europa og uden for Europa. Det var en stor udfordring for de danske gartnerier og bidrog til en omstrukturering af erhvervet med et øget fokus på energieffektivitet og en ændring i produktions-landskabet.

Fra mere end 5.000 gartnerier i starten af 1970’erne, er der i de senere år færre end 1.000. Selvom nogle specialiserede gartnerier stadig trives ved at fokusere på specifikke nicheprodukter eller direkte salg, har supermarkedernes dominans grundlæggende ændret landskabet for de små gartnerier.

Gartneriet Skelbanke kunne også på alle måder mærke denne udvikling. De store forretninger i byerne overtog salget af de produkter, der normalt genererede gartneriernes indtægtsgrundlag.  Det blev svært at fastholde konkurrencen, produktionsomkostningerne for udenlandske produkter var meget lavere. Oliekrisen forværrede situationen og gjorde det svært at opvarme væksthusene. 

Skelbanke blev nødt til at lukke ned for opvarmningen af enkelte drivhuse, og satse på en anden produktion, i første række blev der dyrket planter til havebrug nemlig Rododendron, stauder og sommerblomster.  Der blev dog opretholdt en varieret samling af Orkideer, hvis blomster blev solgt i buketter og dekorationer.  I løbet af 1980’erne ophørte gartneriet helt, en udvikling der kendetegnede mange mindre gartnerier.  Et erhverv forsvandt, og muligheden for at købe lokale produkter bliver mindre og mindre.