Katterød.
Katterøds historie.

Jens Chr. Boje Nørgaard.

Dette er udtræk af noter brugt ved et foredrag i Katterød i 1994.

Katterød er en lille landsby beliggende ca. 3 km øst for Faaborg. Byen er placeret i et skønt naturområde tæt ved Østersøen, omgivet af marker, naturhegn og stendiger. Der er store skovområder ejet af godset Holstenshuus omkring landbyen, og i disse skove findes der talringe oldtidshøje, der hvert år besøges af mange. Landbyen har bevaret dele af den traditionelle struktur med tætbeliggende gårde, huse i øst-vest retning nær hovedgaden. Landbyen hører under Diernæs sogn, og det er også i Diernæs, at kirken er beliggende. Igennem Katterød går en nedlagt jernbane, der tidligere bandt Faaborg og dermed Katterød sammen med resten af landet. Nu er banen veteranbane.

Herregården Holstenshuus er oprindelig helt tilbage fra Middelalderen. Den er placeret af strategiske og handelsmæssige grunde i det sydfynske område. Her var en række små landsbyer, der kunne bidrage med afgifter og arbejdskraft til godset f.eks. Diernæs, Katterød, Pejrup, Finstrup. Herregården var placeret nær udskibningsmuligheder for kvæg, landbrugsprodukter og tømmer fra de store skove, samt med mulighederne for fiskeri langs kysten og i de lokale ferskvandssøer f.eks. Sundet.  Oprindelig udviklede godset sig fra landsbyen Finstrup, og hed derfor Finstrupgård. Man mener i dag, at landsbyen Finstrup bestod af mindst fem gårde, syv huse og en kirke. Landsbyen er i dag helt forsvundet, kun kirkeruinen og gadekæret står tilbage.

Middelalderen var en usikker tid med mange borgerkrige og opgør mellem forskellige adelige familier.  Kongen forsøgte gennem anlæg af borge at fastholde sin magt over landet, ofte i direkte konfrontation med adelen, der ønskede at bevare sine privilegier. Kongemagtens forsøg på at centralisere og regere blev ofte mødt med oprør fra adelen.  Et kendt eksempel på dette var mordet på kong Erik Klipping. Han er født i 1249 på Lolland, konge fra 1259, men blev myrdet af gruppe adelige i november 1286 i Finderup nær Viborg under en jagt. 
Han var søn af kong Christoffer 1. og dronning Margrete Sambiria. Erik var utrolig upopulær hos adelen, og i 1282 tvang landets stormænd ham til at underskrive en forsikring, kaldet en håndfæstning, hvor han lovede at afholde årlige møder – danehoffer – med dem. I Håndfæstningen, der blev underskrevet på Nyborg Slot, forpligtede han sig til regelmæssigt at rådføre sig med stormændene

Erik Klippings efterfølger blev sønnen Erik Menved, der straks førte retssager mod gerningsmændene til mordet på faderen.  Erik Menved var lige så upopulær som faren, og der ulmede bestandigt et oprør mod kongemagten.
Godset Finstrup blev i den forbindelse nævnt under en retssag 1314 på Viborg Landsting.  Her stod Finstrups ejer Gotskalk Litle anklaget for forræderi mod kong Erik Menved, og sammen med en række andre adelsmænd blev han dømt fredløs og frataget sit gods. Hans brøde syntes at være en opfordring til oprør mod kongen, og støtte til misfornøjede jyske bønder.  

Ejerforholdene omkring Finstrup op gennem Middelalderen til Reformationen er uklare, men i perioden fra 1551 og frem blev den ejet af slægten Venstremand, der opførte en ny hovedbygning i 1557. Man formoder, at første slotsbygning blev opført af Knud Venstreman på det sted, hvor det nuværende ligger.
I 1636 købte gehejmeråd Jørgen Schultz, en repræsentant for højadelen godset. Schultz var oprindelig fra Bremen, og blev hentet til Danmark af kong Christian IV (1577-1648), hvor han gjorde karriere ved hoffet, som nærmeste rådgiver for kongen.
I 1693 bliver gårdene på øen Lyø i Østersøen underlagt Finstrupgård og dette forhold varede ved for enkelte gårde helt op til  år 1900. 

Finstrup var derefter i denne families eje, men blev i 1707 solgt af Schultzs’ svigerdatter til oberstløjtnant Christian Adolph Holsten.  Denne slægt ejede på et tidspunkt også godset Langesø på Nordfyn. I 1723 blev stamhuset Holstenshuus oprettet og blev i 1779 blevet ophøjet til baroni.  

I 1908 var der en voldsom brand på Holstenshus og mange værdier gik tabt, dog ikke menneskeliv. Branden skete i december kort før nytår og hurtigt efter den blev opdaget, sendte godset en rytter til Faaborg for at alarmere byens brandmandskab. Men brandmandskabet kom ikke hurtigt til åstedet, da det viste sig, at hestene der skulle trække brandsprøjten, ikke havde de nødvendige hestesko til de isglatte og snefyldte veje.  Først efter en time nåede brandsprøjten frem til godset, hvilket forårsagede en katastrofe for godset.

Skelsættende begivenheder i landsbyens historie.

Som resten af Danmark landfast med Sydeuropa.  9000 f. Kr.    

 
Jægerstenalder 6000 f. Kr. 

Køkkenmøddinger ved kysten. I nærheden af sommerhusområdet  Bøgebjerglund, øst for Faaborg.

De største køkkenmøddinger i Danmark var 24 m. lange og 8 m. bredde, samt 1 m. dyb          

Bondestenalder. Gravhøje i den nordvestlige del af Skoven 4200 f.Kr.
Pipstorn.  Lang og runddysser. Gravhøjene betød en samlet stor arbejdsindsats fra mange mennesker. Man finder her de første faste landsbyer, men den præcise beliggenhed for af forgængeren for Katterød er ukendt.

Store arealer uden skov, da skoven ryddes til fordel for landbrugsarealer.

Der må i perioden have været en fantastisk udsigt fra Pipstorn mod vandet.

Befolkningstilvækst. I perioden  vinder ploven kaldet arden indpas og  nye korntyper udvikles på basis af korn fra Mellemøsten.

Husene lå øst, vest med åbningen mod syd. Forskellige modeller: Enkelte gårde, store fælles gårde. Ofte 6 til 16 gårde i en landsby.
I  dag regner man med at gravformerne indikerer en slags religiøs indflydelse.

Afstand mellem bebyggelse og gravhøje var generelt i Danmark 1,5- 2,0 km.

Samfundets udvikling krævede viden om organisering og strukturer.

Flere landsbyer arbejdede sammen om disse monumenter.
Mens denne Udvikling fandt sted her i landet, påbegyndte man bygning af i Pyramiderne i Ægypten.

Bronzealder 1800 f.Kr.
I den nordøstlige del af Pipstorn findes gravhøje fra Bronzealderen..  

Perioden var kendetegnet ved eksport af rav, skind, slaver til syden.

Import af tin og kobber fra Tjekkiet. Handel især omkring Østersø området.

Igen en periode præget af befolkningsvækst. Der kommer mange små landsbyer, men arkæologerne finder ikke så markante boligformer som i bondestenalder.  

Klimaet er varmere. Forløberen for Katterød lå godt i perioden, tæt ved vand og skov. Rige handelsmuligheder .

Jernalder 400 f. Kr. til 800 e.Kr.

Grave i skoven igen også brandgrave som er Kelternes tradition.

Kelterne var et folkeslag, der havde deres oprindelse Østeuropa. De videreudviklede jernproduktion til redskaber og våben. I slutningen af perioden startede de en vandring mod vest

I perioden begynder mange landsbyer at forsvinde. Enkelte steder helt op til 50% af landbyerne, der forsvinder. I det meste af landet, hvor der skovklædt kan man finde rester af disse landsbyer. Befolkningen forlader landet.(folkevandrig) I slutningen af perioden klimaændring.  Regnfuldt.

Vikingetiden og tidlig Middelalder.
Pludselig igen vækst og dermed flere landsbyer i Danmark.
I Pipstorn finder kan igen spor fra vikingetiden gennem såkaldt skibssætninger. Det er store sten lagt i form af et skib. Det er en hedensk skik, et begravelsessted for leder eller høvding.

Kirkebyggeri. Stærk centralmagt (kongemagt) Fra kongens hær (hirden) opstår en ny udvalgt gruppe  særlige med  privilegier, der danner grundstammen i adelen.

Godset Holstenshus tidligere Finstrup ejere var således nær tilknyttet centralmagten og godsejeren fik status som ridder og kammersvend for kongen, Erik Menved.

Katterød
Genopstår eller opstår Katterød på dette tidspunkt, altså vikingetid, tidlig middelalder.

Hvor andre tog ud, så var der andre, der flyttede ud fra en slags moder-landsby.
Endelsen Rød = rydning
Kat= snævert, lille
F.eks Kattegat = snæver åbning.
Katterød betyder Lille rydning i skoven.

Nævnt første gang i skriftligt materiale:                               
1412 Kathereuthe

1493 Kattery
1520 Katterø
1570 Katterød
1770 Kirkebøgerne skriver stadig Kattrø eller Katterøy.

Diernæs 1231 Nævnt første gang i Valdemars Sejrs Jordebog, der er Optegnelse over kronens ejendom.

Godset Holstenshuus eller Finstrup nævnt første gang i 1314.                               

Derudover nævnes flere konflikter mellem kronen og Finstrup i 1300 tallet.

Den store gård Bjørnmosegård, der er beliggende øst for Katterød bliver nævnt i kilderne allerede i 1518.Her oplyses der, at en Fæstebonde der boede der. Oplysningen afspejler udviklingen mod et feudalsamfund, afledt af udviklingen i landbruget og behovet for arbejdskraft efter de voldsomme epidemier i 1300 og 1400 tallet.

Ældre Landsbyer.

Inge, lev, lum er endelse på de ældste landbyer i Danmark.
F.eks som i navnen: Rudkøbing, Dallum, Hillerslev.  

Også landsbyer med de danske bogstaver Æ,Ø,Å regnes for gamle. Ørum

Hvilken form for landsby var Katterød.
I løbet af Middelalderen er der en økonomisk vækst, der medfører flere landsbyer.

Hvorfor her er der mange teorier. F.eks. Jorden er udpint i moderlandsbyen derfor behov for at  flytte.

Bedre redskaber, mere afgrøde. Ikke behov for fiskeri.

Udflytter landsbyer.

Katterød er  med stor sandsynlighed udflyttet fra Finstrup/ Diernæs.(moderlandsbyen), på samme måde som Agermosen, Pejrup,, Kaleko.

Når nye Landsbyer opstod flyttede lavadel, ofte med. I Katterød var der en Væbnergård. I dag beliggende bag forsamlingshuset. Ofte boede her Soldater, der gjort tjeneste og som havde behov for gård.

De havde gjort kongen en tjeneste og skulle have noget til gengæld.

Navne på velhavende bønder fra Finstrup jorde var Poul Stigsen Hvide, Carl Bryske, Regner Poulsen.

Lavadelen havde ofte navne som Gedde, Friis, Bøge, Munk, Ege

Hvordan så landsbyen ud.
Hovedvej Nord, Syd. Forbindelse Øst, Vest.

Ifølge Skånske lov, der også dækkede Fyn, skulle der være flere veje til landsbyen.

Privat jord omkring hver gård. (Toften, fortet)

Fælles jord (Trevangsbruget med åse, agre)

Ny plovtype: hjulploven, der krævede fælles arbejdsdage.

Fælles drift ofte 2 stude og 2 heste. Også spor af dette i skoven igennem de  højryggede agre, der ligger øst i Pipstorn, tæt ved landsbyen.
Gårdene lå tæt, Øst, Vest vendte døren mod syd, beboelse mod vest.

Hvorfor placering på det valgte område.
Lå måske en bebyggelse i forvejen. Lå i læ mod Nord. Jordens bonitet. Mulighed for at bygge, ler, træ. Vand til at drikke.Træ til brænde.

Middelalderen og nyere tid.
Adelen og Klostrene udvikler kontrol med landbyerne.

Holstenshuus får således del i de omkringliggende landbyers jord, gårde.

Holstenhuus blev ejet af  Gotskalk Little. Han blev i 1314 dømt fra liv og gods, på grund af oprør mod kongen. Senere ejes godset af en Vestermand.1570.

Først i 1707 slægtens Holsteins eje.

Store sygdomme. Pest og krige slår mange ihjel og skaber grundlaget for at adelen og kirken kan overtage landbyerne og tvinge frie gårdmænd til at blive stavnsbunden, hoveri, landgilde, fæstet ind på en gård. Fastholde arbejdskraften.

Se mere:

Landsarkivet for Fyn : fæsteprotokoller 1719-1842, Retsakter fra 1442 til 1883. Holstenshuus. 

Stridigheder i slutningen af 1500 tallet og begyndelsen af 1600 tallet mellem Diernæs og Katterød omkring græsning.

1313                             

Erik Menved giver indbyggerne i Faaborg ret til at lade deres kvæg græsse på Svanninge, Diernæs marker, samt at hente træ til deres huse i de tilliggende skove.

1300-1400 tallet  
Katterød ejet af kronen.

1493            
Poul Stysø ejer storgården i Katterød

1500-tallet  
Adelsfamilien Brysker ejer flere gårde i Katterød. Familien  ejede også gåde på  Nordfyn, nemlig ved  Langesø.

1550            
Kongen krævede beskyttelse af retten til af jagt i Katterød skovene.

1500 tallet. Sent.
Kronen ejede 10 gårde i Katterød.
Ebbe Munk overtager 3 gårde  i Katterød/Diernæs  fra kronen.

1506
Poul Steges overtager  pantegods fra K. Bryske i  Katterød.

1531             
Optræder en Lavadelsmand Peder Lauritsen som gårdejer i                               Katterød. Gården hedder Tvedet.
Adelsmanden Peder Lykke har overtaget (ladet sig indføre i) en gård kaldet     Geddegården i Katterød. Ejer flere gårde i Danmark.

1560             
Mageskifte mellem Venstreman på Finstrup Gods og kongen for 

Gårde i Katterød.

(Navne på gårde, der optræder i kilder om Katterød :                           Sortegården, Bakkegården, Tjørnegården)

1610
Ejede kongen 9 gårde og 3 huse + Bjørnemosegård.
Der må således have været flere gange at Bjørnmosegård kom under Nyborg Slot, senere Nakkebølle.
En lidt ukendt Hans Skriver overtager Bjørnmosegård. 

1630.
Flere gårde afstås af kongen til Finstrup Gods, også Bjønrmosegård kom under Finstrup Gods. Dette var en konsekvens af Christian den 4's krige.

1664               
12 gårde 3 huse + Bjørnmosegaard

1664               
Strid mellem Finstrup og bønderne i Diernæs og Katterød

om brugen af skovene. Der var sat gærde op, der forhindrede                          fælles græsning.

1658-60      
Svenskekrigene. Bønderne i Katterød måtte gøre lange rejser for Svenskerne,  Transporterede deres våben.
Skulle sejle dem til øerne. Katterød  blev ikke  ramt så meget af de svenske soldaters ødelæggelser, som andre landsbyer på Fyn.  

1664            
Blev gårde, der tilhørte kronen, overdraget til Finstrup.

Gårdene betalte halv skat til godset. Der er ikke råd til andet efter svenskernes hærgen.
En gård bliver dog bortfæstning for 60 Rd til  C. Høj.
i 1664. Det er en meget høj afgift og viser enkelte gårde havde                           undgået de store ødelæggelser.

1688.

Christian den 5's matrikel:

14 gårde og 7 huse. Antallet af huse stiger altså. 

Andet sted står der:

4 hele gårde

5 halve 

4 ¼ gårde

7 huse.                                                                                                               

3 marker i 3 vangsdrift. Østmark, Strandmark, Næsmark.

1717
Problemer igen. Katterød opsætter gærde ved fælles græsning arealet og det skaber utilfredshed i Diernæs.

Andre Problemer omkring skovene i denne periode er retten til brænde. 

Skove, der nævnes i kilderne er: Kroghaverne, Nellemosekrat, Gåsebjergleret, Uglebjerg, Nådsens, Pipstorn.

Moser, der er nævnt i kilderne er: Hellemosen, Kvindeøjemosen, Brunsmose, Salshøjemosen.

1733                
Stavnsbåndet forøger pligterne for bønderne i Katterød.

Stridigheder med godsejerne på Holstenshuus. (Ny ejer med andre holdninger til landbrugsdrift og afgifter). Dette var udbredt fænomen  i hele landet , hvor nye adelsslægter ofte fra Slesvig, Holsten eller et tysk hertugdømme købte godser. Her var andre værdier. Stridigheder om Indfæstningens og Afgifternes størrelse til Holstenshuus. Samt om vedligeholdelse af Kirkevejen til Diernæs og hvem der skal sejle med varer til øerne.(Så vidt jeg kan læse står det Bjørnø.)

1748-1775
Arbejdsfunktioner  i Katterød nævnt i kilder:
Gårdmand, indsidder, tjener, smed, husmand, tømrer, møller, fæster, skomager, kusk, murer, fattiglem, handskemager.

1773             
Adam Christoffer Holsten medlem af lanbokommissionen laver grundlaget for landboreformerne. Udflytter 2 gårde fra Katterød. Hansesodde til Strandmarken, Lindebjerg til Østermarken. Lindebjerg bliver senere nedlagt og lagt under Bjørnemose.
Flere gårde fra Diernæs udflyttet Lucienhøj, Sofienlund, Ditlevsholm, Agermosegård, Gl. Holstensprøve til Strandmarken.

Bønderne ville ikke flytte. Det blev gjort med tvang eller med øk tilskud.

Frygtede for at Fælleskabet ville forsvinde og at den sociale kontrakt med godsejeren ville forsvinde,  virkede truende. Ideologisk følte de udflyttede sig som Robinson Kruse, der skulle skabe sit eget livsgrundlag og individualitet. Men i realiteten var der meget frygt og utilfredshed med landboreformerne i Danmark, især på Fyn. Der kom en livlig kontakt mellem landsbyerne 

1772-1788       
Nye huse i Katterød. 28-32. Ofte til arbejdere fra Holstenshus.                           

Savmølle, Møllen, Industri som på Brahetrolleborg, Ambitioner om industri- udvikling. Erstatning til bønderne, der måtte afstå jord til husene (Lindebjerg, Agermosen) Husmændene måtte til gengæld lade køerne græsse på bøndernes jorde. Utilfredshed med dette.

1770’erne      
Flere brande i Katterød. En kilde der beretter, at den gamle                                Storgård brændte. Og ejeren mageskiftede med Finstrup.

1773              
Kilde der oplyser at Katterøds husmænd og bønderne bliver sat til at forbedre veje til stranden. Utilfredshed med det. Muligvis efter en efterårsstorm.

1781              
Malaria i byen.

34 mennesker dør, oplyser kirkebogen for Diernæs sogn. 24 alene i Katterød. 5%. Byen var afspærret af militæret.
De ejendomme, der derved blev lagt øde, fik nye beboere nemlig fæstere fra godset Langesø på Nordfyn.  (I 1994 talte jeg med en lokal landmand, der fortalte at hans slægt netop kom fra Langesø i 1780'erne til Katterød, udvalgt den gang fordi de var mere robuste og fysisk større. En historie, der var blevet fortalt gennem generationer) 

1787 

Folketælling 690 personer i Diernæs Sogn.

1788
Landboreformerne. Ophæver stavnsbåndet, fæstet, landgilde, hoveri etc.
Holstein var medlem af den kommission, der arbejdede med reformerne,  og tillagde udviklingen stor vægt.    

Reformerne inden for landbruget i Katterød har fælles træk med det, der fagligt defineres som en stjerneudskiftning.  Ved et sådant udskiftning forblev gårdene samlet i landsbyen med markerne liggende som en stjerne omkring byen, samtidig med at gårdene overgik fra dyrkning i fællesskab til individuel dyrkning af  jorden.  De fleste af gårdene bevarede derved deres oprindelige beliggenhed, og det sikrede at der stadig var et fællesskab. 

Jorden omkring landsbyen blev  dog fordelt efter bonitet.

Det præger stadig Katterød. Der findes stadig gårde, der har jorde, der ligger langt væk fra gården, helt ud til stranden ved Østersøen.

Perioden er også karakteristisk ved at nye økonomiske teorier opstår og de påvirker udviklingen i landsbyerne, også i Katterød. Det arbejdsmæssige fællesskab i agerbruget forsvinder og der oprettes andre veje til et fællesskab.  

 
Pudsigt at revolutionen i Frankrig, også satte skub i udviklingen i Katterød. Svingploven, fra England, er et produkt af Industriens udvikling, men betyder at bonden kunne arbejde alene.

1786              
Katterød hospital bliver bygget til de fattige. Der er 8 lejlighed, men der var mange fattige i sognet. Fungerede op til 1938. Forfatteren og maleren Ellen Krog skriver om at bo i hospitalet i et hæfte fra "Den Fynske Landsby" i 1980'erne.

1865             
Skolen. (vækst i antallet af børn i byen) Året efter bliver en lærer       ansat.  (Ved folketællingen 1860 er der 986 personer i Diernæs)

1868-1903   
35 personer der udvandrer til USA primært, men også til

Australien og Sydafrika. De er i første række de dårligst stillede. Tyende/ arbejdere.

1890’erne     
Byggeboom. Overgang til Animalsk produktion i landbruget.

Mange nye gårde, eventuelt opstået med udgangspunkt i et husmandssted, men med nye tilbygninger. Mange flytter til Faaborg i et håb om ansættelse i industrien.                          

Problemer med demokratiet. Datidens statsminister Estrup styrede Landet uden Folketinget.

I landsbyerne dannede man Skytte og idrætsforening, i realiteten som en trussel mod Estrups styre og modvægt mod de nydannede korps af gendarmer.

1905
Forsamlingshuset -Fritid. Ønsket om fællesskabet.

1916-19         
Byggeboom. 1. verdenskrig.

1883-1916     
Jernbanen. Spor foran Vogterhuset fungerede som holdeplads

1916
Stationen. Victoria model. Forbindelse til Svendborg, Odense.

Ville lave dobbelt spor.

Afrunding .

Katterød er nok opstået eller genopstår i 1000 tallet. Ejet af kronen. 

                         
Holstenshus overtager gårdene i 1660’erne
Udflytter dem i 1770’erne.

Langsom udvikling indtil 1880’ernen

Vækst efter valg af animalsk produktion,

Industri

 Der sker efter besættelsen mange nye ting.

 Butikkerne lukker, arbejdsfællesskabet forsvinder.

 Selv forsamlingshuset har ikke samme værdi. 

Diernæs kirkebog 1757