Oversigt over (gratis) tilbud
På denne side finder du forskellige tilbud og forløb fra eksterne aktører
Oplæg fra SSP
Som klasse/årgang er der mulighed for at få SSP-konsulenter ud på skolen og holde oplæg for børn og/eller voksne om diverse SSP-relaterede emner. SSP står for Skole, Socialforvaltning og Politi og samarbejder om at forebygge mistrivsel, kriminalitet og risikoadfærd. Kontakt SSP for mere information.
Vores rettigheder - elevworkshop fra Børns Vilkår
Der er mulighed for at forespørge en gratis workshop - obs. der er kun et begrænset antal workshops til rådighed. Workshoppen retter sig mod 4-10. klasse. Der arbejdes forebyggende med begrænsende normer og negativ social kontrol. Læs mere og book en workshop på Børns Vilkårs hjemmeside.
Socialkompas.dk
Det sociale kompas er en digital platform, som samler sociale tilbud til gavn for borgere, civilsamfund og kommuner. Portalen samler tilbud og gør dem synlige. Find tilbud i Aalborg på aalborg.socialkompas.dk. Få sparring hos den lokale trivsels- og ressourceperson.
EmpowR - Girltalk
Fællesskaber for 13-16 årige:
I EmpowR mødes en gruppe piger i alderen 13-16 år i et forløb på 10 uger. Det er et trygt forum, hvor tanker og bekymringer kan deles med andre jævnaldrende, og der er fokus på at opbygge et fællesskab med plads til alle. Til mødet er to gruppeledere, som sørger for en god stemning. I Aalborg er der hold med opstart både forår og efterår. Find mere information om gruppen og tilmelding på girltalk.dk
Sisterhood for 16-24 årige:
Sisterhood er et fællesskab for unge kvinder, hvor jævnaldrende kan mødes om forskellige aktiviteter bl.a. gåture, kreativitet og gode samtaler. Gruppen mødes to timer om ugen i 2-4 måneder, og der er hold både forår og efterår. Læs mere og tilmeld via hjemmesiden girltalk.dk
Ung Aalborg
Generelt for 7.- 9. klasse
UngAalborg tilbyder en række relevante og støttende tiltag for unge i kommunen, som både fokuserer på trivsel, fællesskab og udvikling af deres interesser og færdigheder. UngAalborg er en vigtig aktør i forhold til de mange fritidstilbud og aktiviteter, der findes for unge i Aalborg - et af tilbuddene er Ung til Ung formidlerne: Sexualisterne, De Sociale MedieAmbassadører og UngeDemokraterne.
Se UngAalborgs fagtilbud i skolesamarbejdet 2024-25 på aalborgungdomsskole.dk.
Folderen beskriver udbuddet af valgfag, temaforløb, understøttende undervisning og fællesskabende aktiviteter for elever i 7.-10. klasse
Særligt for 7. klasse
For at sikre at både unge og forældre er godt informeret om mulighederne, opfordrer UngAalborg til at blive inviteret til forældremøderne allerede på det første møde efter sommerferien og til besøg i 7. klasserne, hvor de kan dele viden om de mange muligheder, der findes gennem UngAalborg.
Gennem møderne informeres både elever og forældre om ungdomsskolen generelt, men særligt de lokale ungdomsklubber, hvor der er mulighed for at indgå i nye og interessebaserede fællesskaber. Desuden orienteres om de mange fritidshold såvel lokalt som centralt, hvor unge kan engagere sig i fælles interesser og skabe nye fællesskaber. Når eleverne starter i 7. klasser, modtager elever og forældre et velkomstbrev til UngAalborg gennem AULA.
Særligt for 8. klasse
UngAalborg vil fortsat gerne tænkes ind i hverdagen på 8. årgang, så vi vil gerne inviteres på besøg både til forældremøder og i klasserne. UngAalborg har også et særligt fokus på at understøtte trivslen blandt unge og kan inddrages, hvis en klasse oplever udfordringer på trivselsområdet - henvendelsen kan både være fra forældre eller skoleperspektiv. UngAalborgs Sexualister besøger sammen med Aalborg Kommunes Sundhedspleje obligatorisk alle kommunens 8. klasser. Her er fokus ung til ung formidling og dialog om bl.a. følelser, grænser, seksuel sundhed, kærlighed, venskab og samtykke.
UngAalborg tilbyder endvidere aktiviteter, der kan fremme et godt fællesskab og styrke de unges sociale relationer. Hvis en klasse står overfor udfordringer med et dårligt eller manglende fællesskab, kan UngAalborg bringes i spil med forskellige tiltag, der kan hjælpe både elever og lærere. Det kan være i form af workshops, sociale aktiviteter eller samarbejde med andre lokale tilbud, der kan være med til at skabe en bedre trivsel og et mere inkluderende miljø.
Særligt for 9. klasse
UngAalborg kan være med til at støtte de unges fællesskab i deres sidste skoleår og forberede dem på tiden efter folkeskolen. Vores kulturhuse og aktivitetshuse er gode steder at mødes omkring en særlig interesse og igennem aktiviteten blive en del af et fællesskab, som kan hjælpe dem godt videre. UngAalborg kan stadig inddrages i forældremøder og klassebesøg for at fortælle om mulighederne og understøtte aktiviteter og fællesskaber, der giver de unge et godt udgangspunkt for deres næste skridt.