Et fællesskab består af en række individer med forskellige forudsætninger og forskellige behov, men et fællesskab er samtidig en fælles enhed, som bliver stærkere ved et godt sammenhold. Det kræver, at alle kan bringe sine evner i spil, og at vi sammen kan udvikle os.
I materialet fra "Triv Nu" kan klassen blive klogere på både individuelle og fælles styrker. Et godt sammenhold indebærer, at alle føler sig hørt og respekteret. For at understøtte dette kan klassen udforme eller genbesøge deres klassecharter - materialet findes her på siden. Derudover skal en klasse både kunne rumme hinanden, men må også lære at håndtere konflikter, som naturligt forekommer i alle fællesskaber. Derfor anbefales det, at eleverne arbejder med, hvordan konflikter bedst håndteres i klassen. Hertil kan der findes inspiration gennem linket om konflikttrappen.
Årstemaet for denne årgang har dermed fokus på klassens styrker, konflikthåndtering og udarbejdelse af fælles klasseregler. Dette er med til at skabe et stærkt fællesskab, som kan understøtte eleverne gennem dagligdagens udfordringer.
Stærke sammen
Materialet fra Red Barnet er et længere forløb, som handler om at opbygge elevernes indre styrke og skabe et trygt fællesskab. Materialet sætter fokus på emner som rettigheder og grænser.
Find materialet Stærke Sammen på Red Barnets hjemmeside
Årgang: 1-3. klasse
Fag: Dansk, andet
Tidsramme: I alt 7 moduler af 1-2 lektioners varighed
Triv Nu
Forløbet er udviklet af Psykiatrifonden og består af en række øvelser, hvor eleverne identificerer individuelle og klassens styrker.
Find forløbet Triv Nu for mellemtrin på Trivnu.dk
Årgang: Mellemtrinet
Fag: Dansk, andet
Tidsramme: 3 dele med 4-5 øvelser af ca. 30 min. varighed hver
Klassecharter
Ud fra en snak om rettigheder og Børnekonventionen udarbejder klassens elever et fælles klassecharter, som består af klassens regler. Nedenstående link fører til lærervejledninger for både indskoling, mellemtrin og udskoling. Hvis klassen allerede har udarbejdet et klassecharter, kan denne med fordel genbesøges.
Find materialet på UNICEF's hjemmeside
Årgang: Indskolingen, mellemtrin og udskoling
Fag: Dansk, andet
Tidsramme: cirka 1 dag (kan tilpasses, afhængigt af den kreative aktivitet og tid til rådighed)
Konflikter - Center for Mentalisering
Et kort forløb om konflikter i klassen. Klassen kan lære om, hvad der kan nedskalere, og hvad der kan optrappe konflikter.
Find materialet til teamet konflikter på Center for Mentaliserings hjemmeside
Årgang: Indskolingen
Fag: Dansk, andet
Tidsramme: Uspecificeret
Konflikttrappen: Få inspiration til at snakke om konflikthåndtering med børnene ved hjælp af konflikttrappen. Find et udprint af konflikttrappen på legoglektie.dk
Der er også lege til at lære børn om konflikthåndtering. Find lege på børnenesverden.dk.
Digital trivsel
Materialet handler om, at eleverne reflekterer kritisk over det, de oplever online, hvilket kan styrke elevernes handlekompetence.
Find forløbet Digital trivsel på Sex og Samfunds hjemmeside
Årgang: Indskoling
Fag: Flere fag
Tidsramme: 7 øvelser á cirka 1 lektions varighed
Forslag til emner på forældremøder:
Mobning - hvordan håndterer vi det sammen? Arbejd med elementer af skolens antimobbestrategi
Fravær (find inspiration i materialet nedenfor)
Gennemgå klassecharter
Klassearrangementer (se materialet Forældrefiduser)
Tal om gruppepres - hvordan taler vi med børnene om det?
Konflikthåndtering (se for eksempel nedenstående materiale)
Skolefravær løses i fællesskab
Hjemmesiden indeholder en samling af materialer til lærere og pædagoger med konkrete værktøjer til det forebyggende arbejde i klasserne, elevinddragelse, skole-hjem-samarbejdet og håndtering af bekymring for elevers fravær.
Læse mere om at forebygge og håndtere skolefravær på Børns Vilkårs hjemmeside
Forældrefiduser
Find inspiration til klasseaktiviteter og sociale arrangementer, der kan afholdes af forældre.
Under fanen Kom godt i gang findes inspiration til lærere og pædagoger, når de skal opbygge et samarbejde med forældre. Her findes blandt andet en video om samarbejde i forældregruppen, som kan vises på forældremødet, eller et faktaark med grunde til at styrke forældresamarbejdet. Der er også en PowerPoint om trivsel og inspiration til dagsordener på forældremøder i indskolingen.
Læs mere om aktiviteterne og materialerne på skolebørn.dk
Prøv desuden Samspillet, som er et dialog- og dilemmaspil til forældremøder med en varighed på 45-90 minutter. Kortene i spillet bruges til at tale ud fra, dele holdninger med hinanden og lave aftaler. Spillet findes på skolebørn.dk
Snak om konflikthåndtering i klassen
Ovenstående indeholder en kort guide til forældre omkring konflikthåndtering i klassen. Aftal også gerne på forældremødet, hvornår og hvem der skal kontaktes i tilfælde af konflikter.
Find inspiration til at tale om konflikter på forældremøder på skolebørn.dk
Der er så meget forældre ikke forstår
En guide målrettet forældre til børn i aldersgruppen 7-12 år, når internettet bliver en større del af børnenes liv. Guiden kan også læses af lærere m.m. som inspiration til forældremøder.
Overvej i teamet:
Hvem gør hvad? Det er alles ansvar, pas på det ikke bliver ingens
Hvornår skal det enkelte forløb/aktivitet foregå?
Drøft i teamet, hvordan årstemaet "Det stærke fællesskab" kan komme til udtryk på andre måder gennem skoleåret
Drøft i teamet, hvordan vi hver især arbejder trivselsfremmende i de enkelte fag
På Skoleelever.dk findes sjove og korte lege, som skaber energi og får eleverne til at vende opmærksomheden mod hinanden og en fælles aktivitet. Prøv f.eks. "Æg til Supermand" (s. 20)
Prøv også følgende lege fra Røde Kors Legekatalog:
"Til te hos kongen" (s. 13)
"Menneske-vendespil" (s. 29)
Find flere lege fra Legens Dag på Google Drev
Det betyder meget for børnene, at de voksne leger med