Jeg har breve siddende i hukommelsen - breve, der aldrig er blevet skrevet - aldrig blevet læst. Breve, hvis vigtighed ikke kan understreges nok, og som kunne have ændret alt, hvis de var blevet forfattet, og afleveret.
Men det er de ikke blevet - og derfor er mit liv så meget fattigere og indholdsløst.
Med tiden vil jeg søge at ændre, at jeg aldrig fik skrevet dem - aldrig gav dem til dem, de handlede om. De mennesker, der måske på et tidspunkt gik, og håbede på et brev af den slags, der aldrig blev skrevet.
Mennesker, der blev såret. Af mig.
Jeg vil forsøge at skrive nogle af de breve herinde - puttet væk nedenunder al den fortid, jeg ikke kan gøre noget ved. Den fortid, der måske kunne have været anderledes ...........
Og måske - på et eller andet tidspunkt - vil jeg sende dem.
Hvis jeg tør.