Enevælden ophører og en Grundlov bliver udarbejdet.

I begyndelsen af 1800 tallet var der politisk uro i det meste af Europa, en uro der også nåede Danmark og forårsagede store omvæltninger, der lagde grundstenen til det samfund, vi har i dag med demokrati, liberalisme og velstand.

Denne udvikling var et produkt af mange forskellige faktorer, nemlig de store europæiske krige i begyndelsen af 1800 tallet, den økonomiske krise, den tidlige industrialisering og oplysningstidens store samfundsfilosoffer, der gennem tekst og tale har skitseret andre demokratiske samfundsmodeller.

I juli 1830 var der optøjer og demonstrationer i de store europæiske byer, iværksat af liberale intellektuelle og med støtte fra de første industriarbejdere. Der var et udbredt ønske om indflydelse og om demokrati som et alternativ til det enevældige styre, der har rødder tilbage i den feudale middelalder. I Paris medførte konflikten at kongen blev afsat og en republik med demokratiske træk blev etableret.

I Danmark frygtede man en tilsvarende udvikling og for at imødegå uro valgte kongen Frederik den 6. (1768 -1839) at nedsætte 4 rådgivende stænderforsamlinger. En forsamling for øerne i Roskilde, en for Jylland i Viborg, en for Slesvig i Slesvig og den 4 forsamling for Holsten i Itzehoe. Stænderforsamlingerne var kun rådgivende for kongen og kun få borgere havde stemmeret til forsamlingerne.

I 1839 kommer Christian den 8 (1786 – 1848) til magten, og en mere konservativ linje i indenrigspolitikken bliver lagt.

Men det hindrede ikke en udvikling, hvor flere og flere veluddannede krævede demokrati, liberalisme og dermed poliske indflydelse samt en afskaffelse af de mange detailstyringer fra staten.

Slesvig og Holsten
En noget glemt sag udviklede i løbet af 1830’erne sig, nemlig relationerne til hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Disse hertugdømmer havde siden middelalderen været de danske kongers besiddelser, men tidlige underlagt de tyske kejsere. Hertugdømmerne blev styret fra København af tyske embedsmænd, som formulerede sig på tysk eller plattysk, der var det formelle sprog og elitens sprog, mens størstedelen af befolkningen i Slesvig talte dansk, og lærte dansk i skolen.

I denne periode opstod der i de tyske fyrstedømmer et ønske om en forening i en samlet nation, et nyt Stortyskland, der af den vej ville få økonomisk og politisk magt i Europa. Disse tanker nåede også til hertugdømmerne, hvor Uwe Jens Lornsen, en embedsmand i administrationen i Slesvig, argumenterer for at Hertugdømmerne skulle indgå i en samlet tysk stat med en demokratisk forfatning og kun have mindre tilknytning til Danmark.

Dette skaber en vældig harme og debat i Danmark, og der opstod hurtigt en national modbevægelse af såkaldte nationalliberale, der ønskede at bevare hertugdømmernes forbindelse til Danmark eller som minimum et Danmark til Ejderen, floden i grænseområdet. Den centrale magt i Danmark med kongen i spidsen var tvivlrådig og søgte efter kompromisser.

De danske bønder var for helstaten og ønskede ikke at tysk indflydelse i hertugdømmerne. I 1845 forsøgte bønderne at få værnepligt indført for alle mænd, ikke kun for bønder og de ønskede lige beskatning af al jord, da godsejere var friholdt for ejedomsskat. Dette blev afslået af kongen, der frygtede en ny konflikt her, men i realiteten medførte det en øget politisering af bønderne, der etablerede et samarbejde med eliten, de nationalliberale.

Grundloven.
Christian den 8. dør 1848 og den folkelige Frederik den 7. (1848 – 1863) får kongemagten. Men en dramatisk udvikling medførte at kongens enevældig magt forsvandt og den første Grundlov blev indført i Danmark.

I marts 1848 udbryder der igen revolution og uro i de store byer i Europa, primært i Paris og Berlin, hvor befolkningen krævede indflydelse og demokrati, en udvikling der chokerede mange enevældige fyrster og satte dem under pres.

I hertugdømmerne blev der i samme måned afholdt et møde i stænderforsamlingen, hvor man krævede Slesvig-Holsten optaget i det tyske forbund og en demokratisk forfatning. Der blev sendt en delegation til København for at forhandle om kravene.

Reaktionerne i Danmark var voldsomme, der blev arrangeret demonstrationer mod hertugdømmernes krav foran Christiansborg arrangeret af de Nationalliberale Man ønskede en stærk ny regering, der havde folkets tillid, og som kunne modstå de tyske krav.

Frederik den 7. afskedigede den gamle regering og sammensatte en ny regering med flere ledende nationalliberale, herunder juristen Orla Lehmann og teologen D.G. Monrad. Den nye regering skulle besvare hertugdømmernes krav, og dermed havde kongen reelt opgivet sin enevældige magt.

Som forventet blev hertugdømmernes krav afslået, og den nye regering ønskede at Holsten skulle have sin egen forfatning og at Slesvig skulle indgå som en naturlig del af Danmark. Dette betød oprør og hertugdømmerne formede en provisorisk regering og samlede tropper til kamp mod Danmark. Det samme gjorde Danmark og den 29. marts rykkede danske soldater ind i Slesvig.

Det kom til kampe og forskellige tyske delstater støttede Hertugdømmerne, herunder Preussen, som besatte store dele af Jylland i løbet af 1848. Men på grund af indre konflikter trak de tyske delstater deres soldater hjem i løbet af 1849 – 1850, og i juli 1850 besejrede de danske soldater Slesvig-Holsten ved Isted nord for Slesvig.

Efter krigen blev Danmark tvunget af mere konservative stater at genoprette helstat bestående af Danmark og Hertugdømmerne, og det betød en fremtid med nye konflikter om grænsen.

I Danmark blev der i oktober 1848 af den nye regering nedsat en grundlovsgivende forsamling, der skulle udarbejde en forfatning for landet. Efter tiden blev det en forholdsvis demokratisk forfatning, hvor en rigsdag med 2 kamre (Folketinget og Landstinget) skulle vælges. Der var endnu ingen partier, og adgangen til at stemme var begrænset til mænd med egen husstand og over 25 år. Grundlovsforslaget var forfattet af D.G. Monrad og blev underskrevet den 5. juni 1849 af Frederik den 7.  Han var nu konstitutionel konge og underlagt rigsdagen, han skulle dog udnævne og afskedige ministre. Grundloven sikrede befolkningen de vigtige demokratiske, borgerlige rettigheder og afskaffede de rettigheder, der tidligere var tilknyttet adelen.

Helstaten sammensat efter krav fra Europas stormagter fungerede ikke, og Danmark ønskede at lave en løsning med en samlet forfatning alene for Slesvig og Danmark. De vakte vrede i det tyske forbund og 1864 startede krigen igen, preussiske og østrigske soldater rykkede ind i Slesvig. De danske soldater trak sig tilbage til Dybbøl, hvor der var oprettet skanser, men den 18. april. 1864 blev skanserne stormet og Dybbøl erobret.

Der blev indledt forhandlinger i London om en fredsaftale, hvor englænderne optrådte som mæglere. Der var flere forslag fremme, men D.G. Monrad viste sig ikke smidig og nægtede at give indrømmelser. Krigen startede igen, men Danmark måtte give op.

Ved fredsforhandlingerne i Wien skulle Danmark afstå Hertugdømmerne til det tyske forbund, og grænsen blev lagt ved Kongeåen.

Der kom i Danmark en konservativ reaktion således at Grundloven blev tilpasset den mindre stat, og sammensætningen i det ene af de 2 kamre i rigsdagen nemlig Landstinget blev ændret. Af landstinget 66 medlemmer blev 12 medlemmer nu valgt af kongen, og resten af Folketinget og de højeste skatteydere.

Det lagde kimen til en konflikt mellem de 2 kamre der varede helt op til det såkaldte systemskifte i 1901.