VIDEOER MED EKSEMPLER PÅ  LITTERÆRE ANALYSER

EKSEMPLER PÅ ANALYSERENDE ARTIKEL  (alle til middel karakter)

EKSEMPEL A 

Sven Holm: Arendse kommer. 

Sven Holm er født i 1940, og er en af de mange danske forfattere, som i 1990’erne begynder at skrive noveller om hverdagens realismer og forholdet mellem samfundet og individet. Det fremgår også i novellesamlingen Midt i den blanke nat fra 2011, her befinder teksten Arendse kommer sig, hvori Sven Holm belyser forholdet mellem individet og den seksuelle fristelse fra hverdagens realisme. 

Engang da han var barn befinder han sig i sin mosters soveværelse, og kigger på alle hendes perlehalskæder, der hænger ved hendes toiletbord. Han vil mægtig gerne have en af de perler, så han klipper en af halskæderne over. Som ældre har han fundet sig en kæreste, og bor sammen med hende i en lille fin, men smuk lejlighed. Der er en gårdhave, hvor alle beboere er meget glad for at snakke på kryds og tværs til hinanden gennem vinduerne ud over gårdspladsen. Der flytter et nyt ungt par ind overfor ham og hans kærestes leglighed. Han betragter især kvinden, og nyder hendes høje latter. Hun hedder Arendse. 

Han møder hende i supermarkederne, hvor det ses, at det kun er ham, der har lagt mærke til hende, da hun ikke genkender ham. Senere finder han ud af, at hans kæreste og Arendse sammen skal hjælpes ad til en indsamling. Hans hjerte bankede, og følelser bringes tilbage i ham. 

Da han er hjemme hos sin onkel og moster som lille dreng, er han alene. Mosteren eller onklen bliver ikke beskrevet eller nævnt som om de er i huset, men alligevel da han skal fra onklens kontor tilbage til mosterens soveværelse, gemmer han saksen under trøjen, hvilket er normalt for et barn når han eller hun ved det er, noget andre ikke må se. Han beundrer mosterens strålende perler, som er et symbol og syn på det kvindelig køn i hans øjne. 

”Det var let nok lade spidsen af den lange saks glide ind mellem de to af perlerne og klippe til.” (s. 4, ll. 21-22) I al hemmelighed tænker han på sex, da ”den lang saks” i hans tanker er hans hans egen penis, og de to perler den glider ind i mellem er kvindens nedre dele. ”Bagefter ville jeg gemme den i lommen og altid være klar til at lukke hånden om den når ingen kan se det.” (s. 4, ll. 19-20) Der tales om han kan onanere, når ingen kan se det. 

Som i perlekæden klippes går der ikke længe før de falder mod glasbordet. Langsomt, en efter en, som i en dryssende dans med sang. En høj og vidunderlig musik. De falder mens sangen bliver ved med at stige. ”Perler, der falder mens deres sang bare stiger og stiger.”(s.4, l. 28) Det menes at hans spænding og nydelsen i ham stiger, idet han onanerer. Og han kommer. 

Som ældre bor han i en lejlighed med sin kæreste. Hun bliver ikke beskrevet meget, kun at hun tit går tidligt i seng, og hun ikke bemærker de nye beboere som han selv gør. Kun deres køkkenlampe lægger hun mærke til, som hun ikke synes særligt om. Dette viser muligvis, at hun ikke har behov for at kigge efter andre, som han kigger på Arendse. 

Han sidder om aftenen ved vinduet ud mod baggården, når hans kæreste er gået i seng, og hører perlekædens klang fra Arendses lejlighed. ”Så var det det skete. En perlekæde blev klippet over, og perlerne begyndte at trille, de ramte glaspladen, de sang og dansede og frembragte den samme høje og vidunderlige musik som min mosters perlekæde havde frembragt for længe siden.” (s. 5, ll. 56-58) Denne lyd fra at perlerne falder, er lyden på sex og stønnene, hvilket er som musik i hans ører, ligesom han husker det fra dengang da han var barn. Parret har sex i lang tid da det er ”en meget lang og slynget halskæde hun var i færd med at vikle sig ud af.” (s. 5, ll. 60-61)., hvilket indikerer det. Han har selv onaneret til lyden af de to nye beboere, han puster og ånder ind, da der blev stille, og lægger sig ind til sin kæreste. 

Denne beskrivelse gentager sig et par gange om ugen, gerne tirsdag, torsdag og søndag. Så i stedet for at gå i seng sammen med sin kæreste, sidder han hellere ved det åbne vindue, og bliver liderlig af sexlydene fra lejligheden overfor. ”... hele den udstrakte halskæde blev trukket langsomt og rislende ned gennem min rygsøjle, ned, ned fra hjerteregionen og helt ned i sædet på den lille taburet, hvor jeg sad på min lyttepost.”(s. 5, ll. 71-73). Beskrivelsen her tolkes som han bliver opstemt, og til sidst når klimaks, imens han lytter til det andet par dyrke sex. På s. 6 linje 80-81 får vi kvindens navn at vide, som er Arendse, hvilket er det eneste navn man får tilkendegivet i novellen. 

Det er tydeligt at han har betragtet hende meget, både fra hans eget vindue i legligheden, men også i indkøbsmarkeder. Han kigger på hende og hendes holdninger, hvad hun handler ind osv. Lidt ligesom en stalker. Han svarer til hendes spørgsmål lidt slesk og underligt, da de mødes i SuperBest en dag, hvor Arendses kæreste ikke er med (s. 6, ll. 89-94). ”... - kender vi hinanden? Spurgte hun venligt. – ikke endnu, svarede jeg... ” Det virker lidt slesk, at han kun svarer de to ord, og intet andet., hvorefter han hvisker efter hende, at hun skal le hendes latter, efter hun er vendt sig om med sin indkøbsvogn for at gå. 

Arendse sidder på et tidspunkt hjemme hos ham, da han kommer hjem. Hun snakker med hans kæreste om en indsamling til Dansk Flygtningehjælp, som de skal hjælpe med. Hun præsenterer sig selv med sit navn, og ligeså gør han, og giver hende hånden. Hun bærer en stor perlehalskæde rundt om sin hals, hvilket er tekstens symbol på den seksuelle vinkel. I det hun bærer den om sin hals udstråler hendes feminine side og hendes seksuelle udstråling, for ham. 

”Jeg havde svært ved at slippe hendes hånd, for mit hjerte bankede og jeg følte det som om de fineste stores gled langsomt op og ned over mine ben mens det snurrede mørkeblåt og græsgrønt for mine øjne.” (s. 6, ll. 105-108) I det han rører ved hendes hånd, giver spændingen i ham følelserne fra hans mosters soveværelse tilbage. Beskrivelsen om mosterens mørkeblå soveværelse med de grønne omgivelser set fra soveværelsets vindue. Da det er første gang, at han rører ved Arendse sender hans tanker ham tilbage, hvordan det var første gang han rørte ved sig selv i mosterens soveværelse. 

Hans lyster og fristelser til det seksuelle bliver belyst i teksten. Det foregår lidt hemmeligt det han laver og gør. Både fra da han var dreng, men også som ældre når han sidder for sig selv og lytter til parret overfor, efter kæresten en gået i seng. Han er meget seksuelt tiltrukket af Arendse, selvom han har en kæreste. Der bliver nævnt op til flere gange, at hun går tidlig i seng, hvilket kunne betyde, at han ikke får meget sex og derfor bliver tiltrukket af andre kvinder nemmere. 

Perlekæden er et tydeligt symbol på sex og dens nydelse, med de mange beskrivelser og uddybninger. Så novellens overskrift betyder bogstaveligtalt, at Arendse kommer(seksuelt klimaks) 

EKSEMPEL B

Sven Holm: Arendse kommer. 

Besættelse. Besættelse er et vidt begreb, der kan dække over mange aspekter. Et menneske kan blive, så besat, at det vil kunne styre deres liv i en retning de måske slet ikke selv ønskede. Nogen gemmer besættelsen væk fra offentligheden og lever med dem i det skjulte. For andre, kan det udvikle sig til stalkeri og en styring af deres tilværelse. I Sven Holms Novelle Arendse kommer, fra novellesamlingen Midt i den blanke nat 2011, præsenteres læseren for, hvordan en besættelse kan startes i barndommen og derefter følge en igennem hele livet og til sidst udvikle sig til stalkeri samt styring af ens liv. 

Novellen Arendse kommer af Sven Holm starter in-media-res i et flashback fra hovedperso- nens barndom. I flashbacket beskrives et handlingsforløb, hvor hovedpersonen befinder sig i sin mosters mørkeblå soveværelse. Hovedpersonen fortæller om hvordan, der på mosterens toiletbord hang hendes store perlekæder. Han beslutter, at han vil stjæle en af disse perler og herefter beskrives det hvordan han henter en saks og herefter klipper en perlekæde over, så alle perlerne falder af og rammer glasbordet med en høj sang. 

Herefter springer handlingen frem til et nyt handlingsforløb, hvor drengen nu er blevet ung. Han er flyttet sammen med sin kæreste i en lille lejlighed. Han fortæller, om et nyt par der er flyttet ind. I dette handlingsforløb fortæller han omkring hvordan han bliver mere og mere besat af kvinden fra det nye par. Novellen slutter med en åben slutning, hvor kvinden er på besøg hos manden og hans kæreste og han oplever et flashback til det forrige handlingsforløb. 

Kompositionen er opbygget som et cirkulært handlingsforløb, da den starter med et flashback til barndommen, hvor der gennemgås en specifik erindring. Herefter beskrives et handlings- forløb, hvor hovedpersonen er ung og stifter bekendtskab med en ung kvinde der flytter ind. Novellen afsluttes, ved at hovedpersonen kommer i kontakt med kvinden, Arendse, og han oplever et flashback til den episode der starter novellen. Novellen ender ud der hvor den star- tes. 

Novellen er skrevet i jeg-fortæller. Det er hovedpersonen selv der beretter om handlingen, hvilket giver novellen et subjektivt perspektiv igennem hovedpersonens indre synsvinkel. Hovedpersonen spiller central rolle i novellen og fungerer som omdrejningspunkt for hand- lingsforløbet. Vi bliver som læser ikke præsenteret for nogen direkte beskrivelse af ham, men ud fra hans handlinger kan vi afkode en karakteristik af ham som person. I episoden, der star- ter novellen, lægges der stor vægt på farvesymbolik. Igennem det første handlingsforløb er der stort fokus på, at mosterens soveværelse, er af farven mørkeblå. Mørkeblå symboliserer fornemhed og kølighed. ”Jeg stod i min mosters mørkeblå soveværelse”. Som kon-trast til det mørkeblå soveværelse, bliver der fra fortællerens side lagt stor vægt, på, at der udenfor det mørkeblå er alt det grønne. Grøn symboliserer oprindelighed, og symboliserer derfor det oprindelige der er udenfor soveværelset. Her bruges det til at vise fortællerens begejstring for, når noget smukt og fornemt, gør noget uartigt og på den måde bryder det for- nemme.  ”Der var så grønt, der var så blåt, og jeg opholdt mig lige på grænsen”. Denne besættelse, kan trækkes over på perlekæderne. Perlekæder symboliserer en lang række af noget særligt enestående og veludført. Da fortælleren, som barn, bryder denne enestående kæde ved hjælp af saksen, oplever han en hvis tilfredsstillelse. Dette kan tolkes til, at fortælleren har levet et liv, hvor det uperfekte har været gemt væk, og dermed er dette blevet en besættelse for ham at opsøge det der bryder den perfekte illusion folk forsøger at fremvise udadtil. 

Denne indledning af historien, gør læseren i stand til at udfylde de resterende tomme pladser der fremkommer i novellens hoveddel. Efter episoden, har fortælleren udviklet en besættelse af når det perfekte viser uperfekthed, hvilket viser sig i hoveddelen da han stifter bekendt- skab med Arendse. Første gang fortælleren føler sig tiltrukket af Arendse, er da han ser hende grine med en høj latter, som hun hurtigt ligger en dæmper på.”[..] og en kvinde med en høj, tindrende latter, som hun dog selv lagde en dæmper på efter fem sekunder, som om hun engang var blevet belært at dressere den.”. Denne uperfekthed der udviser gennem latteren, drager hovedpersonen. Herefter beskriver han hvordan han en fredag nat for første gang hører, hvilke talenter Arendse viser sig at besidde. Fortælleren hører en fredag nat hvordan parret i de dybeste baggårde har højlydt sex. Dette tilfredsstiller fortællerens besæt- telse af den perfekte illusion brydes og der vises en uartig og forbudt side af kvinden. Han sammenligner denne højlydte sex, med da han klippede perlekæden over. ”Så var det det skete. En perlekæde blev klippet over, og perlerne begyndte at trille, de ramte glaspladen, de sang og dansede og frembragte den samme høje og vidunderlige musik som min mosters perlekæde havde frembragt for længe siden. Denne oplevelse udløser, at hovedpersonen efterfølgende begynder, at stalke Arendse. Han sætter sig ved vinduet og lytter med hver gang hende og kæresten har sex, det bliver så ofte at han begynder at kunne tyde et skema for hvil- ke dage de har sex, det ses på side 5, her sammenlignes deres højlydte sex med lyden af den brudte perlekæde: ”Lyden af den brudte perlekæde viste sig at blive gentaget hver tirsdag og fredag. En gang imellem også om søndagen”. Samlejet bliver igennem hele novellen beskrevet igennem denne brudte perlekæde, som hovedpersonen har i sin erindring fra episoden da han var barn. 

Han bliver besat af Arendse og finder frem til hendes navn uden, at have hilst på hende, da han hører kæresten stønne det højlydt. Hovedpersonen udvikler en form for seksuel tilfreds- stillelse, ved at stalke Arendse. Senere møder han parret i Føtex hvor de er ude og handle ind, her holder han øje med hvordan de handler ind. ”De handlede fornuftigt og velovervejet ind, Hvilket tilfredsstiller den perfektionistiske illusion udadtil. 

En dag møder hovedpersonen Arendse i Super Best, hvor han smiler til hende og hun venligt spørger om de kender hinanden, hertil svarer han ”ikke endnu”(s.6 linje 91). Hvilket under- bygger denne besættelse han har af hende, da han ønsker de på et tidspunkt skal lære hinan- den at kende. Da hun vender sig om og går, hvisker han bag hende, at hun skal begynde at le. ”le nu, hviskede jeg efter hende, le nu himmelhøjt, Arendse”( s. 6 linje 93). Dette viser hans be- sættelse af, når det uperfekte udvises, han er besat af den grænse der ligger imellem at kunne styre sin lyster og drifter, til ikke at kunne styre dem. En måned senere kommer hovedperso- nen hjem fra arbejde og her sidder Arendse hjemme i hans lejlighed sammen med hans kære- ste. Hun præsentere sig for ham, men han ved godt hvem hun er. Da han hilser på hende og dermed rører ved hende, oplever han at han har svært ved at slippe hendes hånd. Hans hjerte banker og han får et flashback til dengang i hans mosters mørkeblå soveværelse. ” Jeg havde svært ved at slippe hendes hånd for mit hjerte bankede og jeg følte det som om de fineste stores gled langsomt op og ned over mine ben mens det snurrede mørkeblåt og græsgrønt for mine øj- ne”( s. 6 linje 105-18). Her tydeliggøres hans besættelse af når grænser mellem det fornemme og køllige, den mørkeblå farve, og det oprindelige og frodige, den grønne farve, overlapper hinanden. 

Personkarakteristikken af hovedpersonen bliver tolket ud fra handlinger. Dette skyldes, den sceniske fremstilling, som fortællingen er skrevet i. Den sceniske fremstilling er kendetegnet ved, at læseren følger begivenhederne på tæt hold. Personer og handlingsforløb tolkes ud fra den indre monolog, hvor læseren får indblik i hovedpersonens tanker. Et eksempel på novel- lens sceniske fremstilling er på side 5 linje 71-73 ”Og det var som om hver eneste perle, en efter en , og hele den udstrakte halskæde blev trukket langsomt og rislende ned gennem min rygsøjle, ned, ned fra hjerteregionen og helt ned i sædet på den lille taburet, hvor jeg sad på min lyttepost. Her kan læseren tolke, hvordan hovedpersonen seksuelt opstemmes, af at kigge og lytte til parret har sex. 

Hovedpersonens besættelse af Arendse og specielt hendes sexliv, kan refereres til novellens titel ”Arendse kommer”. Da det netop er dette, han ender med at blive besat af. Når Arendse kommer, hører han en skjult og privat side af hende, som han følger tiltrækkende og dermed er dette et gennemgående fænomen i novellen, som skaber den besættelse for hovedpersonen som samtidig udgør temaet. 

Temaet i denne tekst er besættelse. Den viser hvordan, man kan blive så besat af noget, så man til sidst ikke kan styre sine egne lyster og seksuelle drifter. Dette kan udvikle sig, som det gør i novellen til stalkeri. En besættelse kan bunde i mangler fra barndommen, som det ses i denne novelle. Hvor hovedpersonen tydeligt, er opvokset i en familie hvor den perfekte illusi- on var vægtet højt og derfor har den uperfekte og oprindelige del af livet været tiltrækkende for hovedpersonen. 

Den endelige fortolkning på denne novelle, er at vi i novellen møder hovedpersonen, som fra sin barndom har opnået en tilfredsstillelse ved at bryde det perfekte. Dette følger ham igen- nem hans liv og da han ser den perfekte kvinde, Arendse, vise små uperfektheder igennem hendes grin og højlydte sex, oplever han en seksuel tilfredsstillelse ved hende, som udvikler sig til besættelse og stalkeri. Hans besættelse af hende kommer særligt til udtryk, da han møder hende og oplever et flashback til perioden i sit barndom og dermed en kæmpe tilfredsstillelse. 

EKSEMPEL C 

Sven Holm: Arendse kommer. 

Med parforhold følger kærlighed, troskab, samhørighed...og tvivl, hvis en mangel på disse introduceres i det forhold, der er i gang med at blive skabt. Dette får vi et eksempel på i Arendse kommer, en novelle skrevet af Sven Holm og udgivet i 2011 som en del af novellesamlingen Midt i den blanke nat. Tvivl i parforholdet sætter stemningen i fortællingen om en mandlig jeg-fortæller, der efter mange år møder den lidenskab, det kærtegn og den følelse, han følte dengang, han var barn. En følelse, der straks sætter tvivl i hans forhold med kæresten. 

Novellens handling centrerer sig omkring udvalgte begivenheder, der har gjort særligt indtryk på jeg-fortælleren fra barndom til ungt voksenliv. Handlingsforløbet er sparsomt, selvom en udvikling ses fra barn til voksen. Dette skaber en løs komposition på overfladen, men med jeg-fortællerens afsløringer gennem fortællingen fornemmes et langt mere problematisk handlingsforløb, som ligger under handlingens overflade. Dette kaldes for isbjergteknikken, en kompositorisk teknik, der skaber en nøgtern og utydeliggjort handling på overfladen, som skjuler det egentlige problematiske og væsentlige handlingsforløb. Novellen er bygget op om ét stort flashback, der er lineært komponeret. Derudover er der tale om en brat indføring, hvor læseren kastes ind i handlingsforløbet, idet novellen indledes in medias res. Selvom dette virker forvirrende, er det også med til at virke interessevækkende og aktiverende for læseren. Trods den løse komposition kan novellen inddeles i tre perioder: jeg-fortællerens barndom (ll. 1-28), hans unge voksenliv (ll. 29-94) samt novellens afrunding, der virker afgørende for jeg-fortællerens tvivl (ll. 95-108). 

Under jeg-fortællerens barndom virker især én begivenhed skelsættende - en sommerdag i mosterens soveværelse, hvor jeg-fortælleren bliver fascineret af mosterens store perlekæder, som hænger fra hendes toiletbord: ”Fra knagerne hang min mosters store perlekæder, seks eller otte halskæder, tunge og lysende indvendigt som om hver perle på kæderne havde suget lys fra min mosters hud mens hun bar dem.” (ll. 11-14). Samtidig husker jeg-fortælleren tydeligt, hvordan de fine stores kærtegnede hans ben, når han stod ved vinduet og betragtede den grønne have: ”Det er de tavseste kærtegn, jeg nogensinde har modtaget, de strøg fra anklerne og helt op over låret.” (ll. 4-5). Læseren fornemmer på den måde, at jeg-fortælleren som barn ikke fik den opmærksomhed, han ønskede, idet omsorg og kærtegn skulle komme fra gardinerne i mosterens soveværelse, mens hans interesse lå hos perlerne, der havde suget alt energi og farve ud af mosteren. Derfor vælger jeg-fortælleren også at klippe én af perlerne af, så han hele tiden har denne perle at fascinere sig over og forbruge tiden på. Jeg-fortælleren er dog ikke klar over, hvilket skæbnesvangert øjeblik det vil blive for ham at klippe perlen af: ”For nu begyndte alle perlerne at falde ned mod glasbordet (...) de frembragte en høj og vidunderlig musik, en ubrydelig, men alligevel sønderdelt sang som fra det øjeblik og for altid skulle forblive inde i mit hoved.” (ll. 24-28). Denne smukke lyd kommer senere hen til at sætte jeg-fortælleren i en tvivl om, om han egentlig er lykkelig i sit forhold med kæresten. 

Denne episode udspiller sig i novellens anden del, hvor læseren præsenteres for jeg-fortællerens unge liv sammen med kæresten. I denne del er det tydeligt at se, at jeg-fortælleren er præget af sin barndom. Alt fra lejligheden til området er tilpasset hans behov. Jeg-fortælleren er netop flyttet i en lejlighed, hvor udsigten er vendt mod tre verdenshjørner, således solen hele tiden skinner ind mod lejligheden. Dette virker vigtigt for jeg-fortælleren, idet han også som barn fandt glæde ved at sidde i mosterens vindue og iagttage naturens gang. Samtidig er jeg-fortælleren også meget optaget af at være omringet af mennesker: ”Når det var sommer og vinduerne stod åbne, kunne vi spørge hinanden om de mest umulige ting lige tværs over gården, men man var ikke altid helt sikker på, hvilket vindue, der kom med svaret.” (ll. 37-39). Dette synes især vigtigt for jeg-fortælleren, da han i sin barndom virkede meget isoleret og alene. Derfor finder han tryghed i endelig at være omringet af mennesker på sin egen alder, han kan kommunikere med. Alligevel føler jeg-fortælleren sig alene, idet kæresten og ham har forskellige interesser og fokuserer på forskellige ting i livet: ”Min kæreste heftede sig ikke videre ved de nye beboere, hun nævnte kun en køkkenlampe over vasken, der var alt for prangende til at gøre det ud for køkkenlampe.” (ll. 42-44). Disse nye beboere virker jeg-fortælleren dog meget interesseret i. Parret snakker sammen, de griner og nyder hinandens selskab, og især én ting bemærker jeg-fortælleren om aftenen - kvinden har evnen til at bringe jeg- fortælleren tilbage til barndommen, den dag hvor han klippede perlekæden og oplevede den vidunderlige musik: ”Så var det det skete. En perlekæde blev klippet over, og perlerne begyndte at trille, de ramte glaspladen, de sang og dansede og frembragte den samme høje og vidunderlige musik som min mosters perlekæde havde frembragt for længe siden.” (ll. 56-58). Denne særlige begivenhed bliver gentaget hver tirsdag og fredag, og en gang imellem om søndagen, og hver gang sidder jeg-fortælleren klar i vinduet til at overvære perlekæden blive brudt: ”Min kæreste gik tidligt i seng, men jeg satte mig ved vinduet og ventede. Natteluften var ren og god, og Neil Young sang sine lyse, vemodige sange. Jeg ventede ikke forgæves.” (ll. 68-70). Selv en dag i Føtex møder jeg- fortælleren Arendse, som kvinden hedder, og hendes kæreste, og her har hun heller ingen hæmninger: ”Så gav hun sig til at le med denne høje, tindrende latter, som hun straks efter lagde en dæmper på, der gik mindre end fem sekunder (...) og perlekæden var kun af et par centimeters længde da den gik i stykker.” (ll. 85-88). Denne fnisen og opmærksomhed ønsker jeg-fortælleren sig også, og derfor tager han situationen i egen hånd og opsøger Arendse: ”Le nu, hviskede jeg efter hende, le nu himmelhøjt, Arendse.” (l. 93). Jeg-fortælleren virker nærmest desperat for at komme i kontakt med hende. 

I sidste del af novellen afslører jeg-fortælleren indirekte sin interesse og længsel for Arendse, da hun er på besøg hos jeg-fortælleren og kæresten: ”Til min overraskelse bar Arendse en næsten overdrevet stor halskæde slynget flere gange om halsen. Jeg havde svært ved at slippe hendes hånd, for mit hjerte bankede og jeg følte det som om de fineste stores gled langsomt op og ned over mine ben...” (ll. 104-107). Det er afsløringer som denne, der fortæller læseren, at der er problemer i jeg- fortællerens og kærestens parforhold, og hvad disse underliggende problemer skyldes. 

Novellen er fortalt af en jeg-fortæller, der som tidligere nævnt ubevidst virker selvafslørende for novellens handling og de underliggende problemer i jeg-fortællerens parforhold. Jeg-fortælleren er på den måde ikke eksplicit med sine følelser og forklaringer på hændelserne, men læseren fornemmer, at jeg-fortælleren dækker over disse ved at beskrive handlingen indirekte. Jeg- fortælleren afslører dog sig selv i sine handlinger og tanker, hvorfor læseren opdager, at kommunikationen mellem jeg-fortælleren og kæresten er gået galt et sted i processen. Jeg- fortælleren afslører netop, at kæresten hver nat går i seng før ham, hvorfor han sidder alene ved vinduet og overværer Arendses og hendes kærestes nærvær og samhørighed. Jeg-fortælleren afslører dog også, at han i stedet finder interesse i Arendse, der virker meget modsat jeg- fortællerens kæreste. Arendse er frisk, nærværende og altid klar på sex, mens jeg-fortællerens kæreste virker meget fraværende, kedelig og mangler interesse i jeg-fortælleren. Følelsen omkring sex mangler jeg-fortælleren, hvorfor hans ’sex’ foregår ved at iagttage Arendse og hendes kæreste tre gange om ugen: ”Jeg følte det som om nogen havde grebet mig om hjertet og ikke havde tænkt sig at slippe foreløbig. Jeg pustede ud og åndede ind. Så gik jeg hen og lagde mig ved siden af min kæreste.” (ll. 63-65). Det er ikke nødvendigvis det at have sex, jeg-fortælleren savner, men snarere nærværet og følelsen af samhørighed og kærlighed, han savner. En følelse jeg-fortælleren aldrig rigtig har mødt i livet, kun ved lyden af den bristede perlekæde og de kærtegnende stores. Derfor forbinder jeg-fortælleren også Arendses og hendes kærestes samleje med lyden af de bristede kæder, idet denne lyd vækker en følelse i ham, som fra barnsben af har symboliseret kærlighed: ”Lige med et blev perlekæden igen klippet over, og det var som om hver eneste perle, en efter en, og hele den udstrakte halskæde blev trukket langsomt og rislende ned gennem min rygsøjle, ned, ned fra hjerteregionen og helt ned i sædet på den lille taburet, hvor jeg sad på min lyttepost.” (ll. 70-73). 

Jeg-fortælleren virker jaloux over, at Arendse kan skabe et forhold med hendes kæreste, som centrerer sig så meget omkring kærlighed og sex, når jeg-fortælleren ikke selv kan. Selv i supermarkedet kan Arendse og kæresten ikke holde fingrene fra hinanden, og her afslører jeg- fortælleren ligeledes, at parret har sex: ”Men hendes latter kunne ikke lade være med at afsløre hende. Hun stod skråt bøjet over en frysedisk, og kæresten forærede hende åbenbart en eller anden historie. Så gav hun sig til at le med denne høje, tindrende latter, som hun straks lagde en dæmper på, der gik mindre end fem sekunder.” (ll. 83-86). Jeg-fortælleren afslører dog, at han også gerne vil få hende til at grine på samme måde, hvorfor han indirekte fortæller, at han ønsker at have sex med hende, og han regner endda også med, at det kommer til at ske i fremtiden: ”Kender vi hinanden? spurgte hun venligt. - Ikke endnu, svarede jeg.” (ll. 90-91). Det er dog først i slutningen af novellen, at jeg-fortælleren for alvor bliver forelsket i Arendse. Hendes perlekæde er netop ikke brudt, og dette sætter en lyst i gang hos jeg-fortælleren: ”Jeg havde svært ved at slippe hendes hånd, for mit hjerte bankede og jeg følte det som om de fineste stores gled langsomt op og ned over mine ben mens det snurrede mærkeblåt og græsgrønt for mine øjne.” (ll. 105-108). 

Det er disse afsløringer, der blotlægger de underliggende problemer i jeg-fortællerens og kærestens parforhold: jeg-fortælleren har en evig lyst til samhørighed og kærlighed grundet manglende kærlighed og opmærksomhed i barndommen, og dette kan kæresten ikke formå at give jeg- fortælleren, hvorfor han tvivler på, om forholdet vil fortsætte. Han mener netop, at disse lyster vil blive gengældt af Arendse, som han i stedet finder stor interesse i. 

Sproget er modsat kompositionen ikke særlig minimalistisk, men derimod meget realistisk og detaljeret. Sproget er netop karakteriseret ved en som regel enkel sætningsopbygning, der enten består af en parataktisk eller hypotaktisk opbygning. Et eksempel på en parataktisk sætningsopbygning er: ”Hun stod skråt bøjet over en frysedisk, og kæresten forærede hende åbenbart en eller anden historie.” (ll. 84-85). Den enkle sætningsopbygning skaber et realistisk sprog, der gør det nemt for læseren at forstå novellens handling. Dog brydes den enkle sætningsopbygning af længere beskrivende passager, der skaber en kontrast til de kortere sætninger og det langsommere fortællertempo: ”For nu begyndte alle perlerne at falde ned mod glasbordet. De gled langsomt ned ad kæden, næsten lidt tøvende, de fulgte hinanden, men ujævnt, de sang og dansede hen over glaspladen...” (ll. 24-26). Det er passager som denne, der fremstiller handlingen scenisk for læseren, idet læseren drages tæt på begivenhederne. Dog er fortællingen ikke særligt præget af dialoger eller monologer, men snarere af omverdenbeskrivelser, som fører læseren så tæt på handlingen, som muligt. Det er dog også gennem de sceniske fremstillinger, at bunden af isbjerget kommer til syne, og læseren bliver klar over, hvilke underliggende problemer jeg- fortælleren står overfor. 

Som sproglige virkemidler benytter forfatteren eksempelvis sammenligninger som et billedsprog: 

”... de [perlerne] sang og dansede og frembragte den samme høje og vidunderlige musik som min mosters perlekæde havde frembragt for længe siden.” (ll. 57-58). Sammenligningen formår at genskabe den følelse, jeg-fortælleren mødte i sin barndom, da han klippede perlekæden, og det er den følelse, han længes efter under sex. I samme citat ses også en metafor i form af en besjæling: ”de [perlerne] sang og dansede og frembragte den samme høje og vidunderlige musik...” (ll. 57- 58). Her indgydes perlerne med sjæl for at billedgøre det specielle øjeblik. 

Ydermere er sproget meget symbolsk ladet, hvilket får en afgørende betydning for, hvorledes man fortolker novellen. Det mest afgørende symbol i fortællingen er perlekæden, som har fulgt jeg- fortælleren gennem hele livet. Perlekæden kan, alt efter hvor den nævnes, være et tekstetableret symbol på sex eller kærlighed. I første del af novellen kan perlekæden enten fortolkes som den manglende kærlighed i jeg-fortællerens liv, men den kan ligeledes fortolkes som vores jeg- fortælleres første gang, hvor han fik taget sin mødom. Dette skyldes, at bristningen af perlekæden foregår ”lidt tøvende, de fulgte hinanden, men ujævnt” (l. 25), hvilket kan sammenlignes med første oplevelse med sex, hvor begge parter ligeledes kan være tøvende, men stadig begejstrede. Senere i fortællingen bliver perlekæden et klart symbol på sex - jo kortere kæden er, jo mere sex har Arendse: ”...perlekæden var kun af få par centimeters længde da den gik i stykker.” (ll. 87-88). Men det virker samtidig som om, at Arendse i slutningen af novellen får øjnene op for jeg- fortælleren, for her er perlekæden overdreven stor og slynget flere gange om halsen for at symbolisere, at hun er ledig igen og klar til sex - derfor titlen Arendse kommer, der kan tolkes seksuelt. 

Om jeg-fortælleren stiller sig tilfreds med livet som ensom, uhørt og afvist, eller om jeg-fortælleren vælger den længsel, han har haft gennem hele livet, vides ikke. Men ”livet handler nu engang ikke bare om at jagte lykken. Livet handler også om forpligtelser og om at gøre det rigtige.”.