Formålet med en debat er at OVERBEVISE en modtager om, at man har ret. 

Diskussion og debat hænger ofte tæt sammen. Diskussionen er med til at markere forskellige synspunkter på emnet. Debatten søger at opnå forståelse og enighed. Men på trods af de forskellige formål er det sjældent, at en diskussion og en debat kan adskilles helt fra hinanden.  Ofte går en diskussion forud for en debat.

Debattens formål er at fremføre de stærkeste argumenter og anvende en solid og saglig argumentation for at overbevise.  I debatten skal du anvende forskellige argumentationsformer, som er med til at understøtte argumentationen og overbevise modtageren.

Det vil sige, at en debat først og fremmest skal bestå af: 

• TYDELIGE PÅSTANDE

• SOLIDE BELÆG

• UDFOLDEDE REFLEKSIONER

Tænk over din brug af forskellige argumenttyper (ekspertargument, årsagsargument, sammenligningsargument osv.), og på din brug af delene af Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkører).

Men debatten skal også gøres levende og personlig, og her kan man bruge retoriske virkemidler som:

• Triader (for det første, for det andet, for det tredje...)

• Anaforer (gentagelser i første del af en sætning)

• Metaforer, sammenligninger, stærke billeder (evt. brug af gennemgående billedsprog)

• Ordvalg og styrkemarkører, dvs. sproglige op- og nedtoninger

• Indigneret sprogtone

• Tegn, fx ... eller !

• Velovervejet brug af appelformerne patos, logos og etos

• Direkte læserhenvendelse

• Allitterationer (bogstavrim)

• Semantiske modsætninger

• Retoriske spørgsmål (max 2 stk)

• Konkrete eksempler

• En særlig opbygning af teksten, der støtter argumentationen (fx fortid - nutid - fremtid)

• Rytme og tempo, fx kortere sætninger og dermed et hurtigt tempo til at understrege en vigtig pointe

• Brug af humor (fx ironi, sarkasme)

• Brug af en bestemt diskurs eller et bestemt semantisk felt

• Sprogligt stilleje (sociolekt, ordvalg, sproglig kompleksitet, talesprogspræg osv.)

Det er vigtigt, at du er bevidst i dit valg af virkemidler og ikke fx slavisk følger listen ovenfor. Brugen af virkemidler må aldrig fjerne fokus fra indholdet. De forskellige greb skal altså ikke tænkes som pynt, men som virkemidler, der styrker artiklens pointer og påstande. Hvis du fx vælger at bruge en anafor eller en allitteration, skal det være fordi, der er en pointe, du gerne vil give særlig vægt. Desuden er det vigtigt, at du afstemmer sproget og brugen af virkemidler efter emne og vinkel. Hvis der fx anlægges en stærkt kritisk vinkel på et emne eller en person, giver det god mening at bruge kraftige styrkemarkører og bidsk ironi. Omvendt vil en munter og humoristisk tone sjældent passe godt til et alvorstungt emne.

HUSK

• Vær stærk, præcis og sober i din argumentation

• Hav belæg for dine påstande

• Hav rygdækning (fx i form af konkrete eksempler)

• Hav blik for eventuelle svagheder i din egen argumentation – brug gendrivelse

• Understreg særligt centrale pointer ved at bruge retoriske virkemidler

• Træk på din viden fra dansk, fx relevante fagbegreber og analyseredskaber

• Vælg eksempler, der sikrer en danskfaglig tyngde i din argumentation

UNDGÅ

• Postulater – dvs. påstande uden belæg

• At dine synspunkter bliver for banale og selvfølgelige

• At skrive skingert og nedsættende

• At give dine eksempler for lidt plads

• At lade dine eksempler stå ukommenterede

STRUKTUR I EN DEBAT  

kan evt. se sådan ud...

• Overgang fra diskussion, hvor du har afsluttet med at præsentere en vinkel, der stemmer overens med din egen holdning.

• Synspunkt på emnet, hvor din egen holdning er tydeligt præsenteret i en påstand og underbygget af belæg samt en efterfølgende refleksion. Brug evt. også de retoriske virkemidler.

• Ny pointe, der underbygger din holdning – evt. fra en anden vinkel (økonomisk, sociologisk, psykologisk) – og giver rygdækning til din holdning til emnet. Inddrag evt. konkrete eksempler og retoriske virkemidler.

• Afslut debatten med at gribe tilbage til din indledning og kom med en tydelig  personlig stillingtagen.