Din indledning skal præsentere en vinkel på det emne, du skriver om, og det er denne vinkel, du følger op på i din afslutning. Det er derfor en god idé at skrive afslutningen i forlængelse af indledningen. Ofte vil det fungere godt i afslutningen at vende tilbage til fx særlige formuleringer, eksempler eller spørgsmål i indledningen, så opgaven fremstår som et afsluttet hele, også sprogligt set. Desuden er det – ligesom ved opgavens indledende sætning, anslaget – vigtigt, at give den afsluttende sætning særlig opmærksomhed. Lad også ’den personlige stemme’ (det nærværende, engagerede og formidlingsbevidste skriver-jeg) skinne igennem i afslutningen.
HUSK
Skriv afslutningen i forlængelse af indledningen
Lad den afsluttende sætning være markant
Husk den personlige stemme
Ud over de ovenstående generelle gode råd er den gode afslutning genreafhængig. Hvor afslutningen i en analyserende og debatterende artikel samler den fremlagte undersøgelses vigtigste pointer og dermed lukker artiklen, vil afslutningen i den reflekterende artikel typisk være mindre konkluderende.
Her følger genrespecifikke råd til afslutningen:
AFSLUTNING PÅ ANALYSERENDE ARTIKEL
I afslutningen på den analyserende artikel skal du fremhæve de væsentligste pointer i undersøgelse. Afslutningen kan stå som et selvstændigt afsnit, eller den kan skrives i direkte forlængelse af en perspektivering eller vurdering. Desuden skal afslutningen være nuanceret ("At formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning."). Dette kan fx opnås ved at i afslutningen at forholde sig til sin analyse og fortolkning og åbne for nuancer i forståelsen af emne og tekster. Er der fx aspekter af teksten/teksterne, der ikke passer ind i indledningens fortolkningshypotese, eller der kunne pege i retning af andre fortolkninger? Du skal ikke begynde at overveje alle mulige andre fortolkninger i artiklens afslutning. Det vigtige i at være nuanceret er, at du undgår at fremstille din fortolkning som et entydigt "facit" (i stedet for et velunderbygget bud).
AFSLUTNING PÅ DEBATTERENDE ARTIKEL
I opgaveformuleringerne i eksamenssæt indgår i den debatterende artikel, at du skal "forsøge at overbevise din læser gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation med en afslutning, der markerer dit synspunkt." Det er altså vigtigt, at dit synspunkt står helt klart i afslutningen. Lad din argumentation bygge op til en stærk og overbevisende slutsætning, der indrammer den grundlæggende problemstilling og din egen holdning. Det vil være oplagt at gøre dette ved at vende tilbage til dit indledende eksempel.
AFSLUTNING PÅ REFLEKTERENDE ARTIKEL
I den reflekterende artikel er det vigtigt at lave en åben afslutning og IKKE en egentlig konklusion. Afslutningen skal ikke være "svaret" på det emne, man har reflekteret over; refleksionen skal ikke lukkes med et facit. Men den reflekterende artikels afslutning skal vise, at skribenten har været igennem en erkendelsesproces og er blevet klogere på emnet gennem sine refleksioner. Det er med andre ord vigtigt, at der vises en udvikling fra den reflekterende artikels indledning til dens afrunding. Ikke en udvikling, der har ført til det rigtige svar, men en udvikling, der har ført til en større indsigt i emnet. Denne udvikling kan fx markeres ved i afslutningen at vende tilbage til sit indledende anslag/eksempel og anskue dette i lyset af sit nu mere reflekterede syn på artiklens emne.
EKSEMPEL PÅ AFSLUTNING PÅ ANALYSERENDE ARTIKEL
Nutidens samfund er fuldt af valg med uoverskuelige konsekvenser og en masse ting, som har indflydelse på ens liv, men som man ikke selv kan styre. Derfor bliver kropsfremstilling et trygt identitetsprojekt, fordi den sunde, veltrænede, flotte krop kan bruges som et tegn på selvkontrol. Vi ser to forskellige tilgange i dokumentarerne. Ida forsøger at lade andres syn på sin krop fylde mindre, mændene bruger bevidst enormt meget tid på, at deres skal fremstå perfekt. ”Tykke Ida” handler om, at kroppens ydre påvirker det indre. Derfor skal der en indre ændring til for at skifte opfattelse af det ydre. ”Hård udenpå” handler derimod om en hård, kropslig disciplinering af det ydre, der sker som reaktion på indre problemer. Kroppen er i begge dokumentarer et bevidst valgt projekt, men afspejler samtidig vilkår, som er umulige for personerne at undslippe. Begge viser bagsiden af den kontrollerede krop: Den kan skjule dybere problemer, som det sker i ”Hård udenpå”. Og den får store konsekvenser for dem, hvis krop ikke lever op til idealet, som i ”Tykke Ida”.
Eksempel på afslutning i forlængelse af perspektivering:
Kvinden i ”En stol for lidt” går sin vej. Det kan hun gøre, fordi hun er et selvstændigt individ i et moderne samfund, hvor skilsmisser er hverdag, og hvor kønnene formelt er ligestillede. Anderledes så det ud, da Henrik Ibsen i 1879 skrev dramaet Et dukkehjem. Nora forlader i Et dukkehjem sin mand Helmer, fordi hun erkender, at hun i overført betydning aldrig har været andet end en dukke for ham. Hun indser, at deres forhold ikke har baseret sig på ægte kærlighed, og hun kommer frem til, at hun ikke vil leve sammen med en mand, som hun ikke elsker. Der er 114 år i mellem de to tekster, og samfundsforholdene har ændret sig ekstremt meget. Alligevel er der også ligheder i de skitserede problemstillinger. I begge tekster fungerer kommunikationen mellem manden og kvinden dårligt, og i begge tekster spiller fortielser og løgne en rolle. Desuden nærmer Helle Helles skrivestil sig dramaet med den udbredte brug af replikker og fraværet af indre synsvinkel. Vi er i "En stol for lidt" vidner til en scene, der udspiller sig, og så går tæppet ned med den åbne slutning. Spørgsmålet "Hvor gik Nora hen, da hun gik ud?" kan lige så vel stilles om kvinden i "En stol for lidt".
EKSEMPEL PÅ AFSLUTNING PÅ DEBATTERENDE ARTIKEL
Man kan ikke komme udenom det faktum, at der i det 21. århundrede er et problem med interessen for litteratur. Det er bare svært at konkurrere med de teknologiske udviklinger og de mange andre muligheder, som alle har at vælge imellem i dag. Det tror jeg ikke, at denne serie vil ændre på. Ikke fordi leveringen er ’banal og blyindfattet’, som Palle med en fin, distanceret alliteration skriver i rubrikken på sin anmeldelse, men fordi den bare fungerer som endnu et tv-program, man kan vælge at se. Og om man vælger at se det for den måde hvorpå den dyrker litteraturformidling, eller blot for at have noget at skylle kaffen ned med onsdag aften, må vel være op til den enkelte seer at beslutte. Dog er der er ingen tvivl om, at det på en eller anden måde får vækket opsigt blandt flere danskere end et tilsvarende program med en litteraturprofessor som vært, fordi Mick Øgendahl tager en bred skare af seere ved hånden gennem hele udsendelsen, også dem der ligesom Øgendahl finder interesse og underholdning i en reduktiv litteraturformidling frem for en højpandet kritisk granskning af en kendt og yndet forfatter. Jeg oplever på ingen måde det smagsdømmende eller formynderiske syn som Palle kritiserer i artiklen, ved at se et program hvis pointer jeg allerede har lært i danskundervisningen; jeg får blot litteraturen og formidlingen af den ind ad endnu flere kanaler – og det kan vel aldrig være dårligt. Så selvom jeg på mange måder er enig med Palle i, at denne tv-serie ikke er hverken dybdegående eller specielt sofistikeret ud fra et filosofisk synspunkt, mener jeg stadigvæk, at den kan spille en rolle som et forsøg på at skabe interesse for litteratur.
EKSEMPEL PÅ AFSLUTNING PÅ REFLEKTERENDE ARTIKEL
Uddrag fra indledningen:
Jeg ser frygten i hestens øjne, da mændene nærmer sig. I næste indstilling ligger hesten i dødskramper, mens det røde blod breder sig i den hvide sne. Nu begynder parteringen af dyret [...] Hvorfor hylder vi den slags meningsløs adfærd som ‘kunst’, og som noget, der bidrager positivt i vores samfund? Da jeg er hjemme og er faldet lidt ned, tænker jeg videre over videoen. Hvad i alverden vil de vanvittige mennesker sige med det? Er der en dybere mening med galskaben?
Uddrag fra afslutningen:
Men hvad nu med min forargelse over “Hesteofringen”, som jeg var vidne til på Aros? Må jeg ændre mit syn på denne ‘performance’ i lyset af mine overvejelser om kunstens væsen? Gav hesten sit liv til et højere formål, et større budskab, som kunstværket formidler? Jeg ved det ikke, men værket satte i hvert fald tanker i gang. På en måde sætter “Hesteofringen” fokus på menneskets brutale herredømme over naturen [...]