FORTOLKNING

Man kan skelne mellem deltolkninger og finalfortolkning. 

DELTOLKNINGER indgår som regel løbende i analyserne som afrundende opsamlinger og mini-konklusioner på et analyseafsnit. Et analyseafsnit i dansk består af en eller flere faglige påstande med belæg og refleksion. Tilsammen peger denne række af faglige påstande frem mod fortolkningen​. En analyse er altså fundamentet for enhver fortolkning. Analysen skal hjælpe til at komme frem til fortolkningen og underbygge fortolkningen. Det vil meget tit være fornuftigt i den endelige besvarelse af slå analyse og deltolkninger sammen. Ellers bliver analysen let meget mekanisk. Pas derfor også på med en alt for firkantet brug af analysemodeller. 

EKSEMPEL PÅ DELTOLKNING

"Gennem analyserne af pigen og tantens dialoger, tydeliggøres som vist, at tanten fremtræder som ’’den kritiske forældre’’ i deres forhold til hinanden, mens pigen fremtræder som ’’det naturlige barn’’. De taler fra forskellige positioner og kan derfor ikke rigtig tale sammen og nå hinanden. Et centralt element i novellen er derfor det problematiske og asynkrone forhold mellem de to hovedpersoner, der derfor begge bliver ensomme"

FINALFORTOLKNING er en afsluttende sammenfatning af hele analysens enkeltdele og delfortolkninger i en form for afrunding. Denne fortolkning skal sige noget om, HVAD der er tekstens helt centrale udsagn – hvad er det, teksten helt overordnet vil sige noget om. Det kan fx være om det vanskelige forhold mellem moderne mennesker hos Helle Helle eller overvejelser over livets valg, og hvordan man forholder sig til det hos Martin A. Hansen. Det kan også være en kritik af kvinders muligheder og vilkår hos Herman Bang eller en kritik af de fattiges forhold hos Pontoppidan.  Ofte kan det være en god idé at overveje tekstens titel som en del af finalfortolkningen. Det er vigtig at også finalfortolkningen bygger på analyserne.

EKSEMPEL PÅ FINALFORTOLKNING 

"Titlen "Griskhed" er rammesættende for forståelsen af novellens udsagn. Som det ses af analyserne, forekommer der igennem hele novellen hentydninger til  titlen, som for eksempel da tanten hellere vil gå videre og finde noget benzin til bilen, i stedet for at tanke op ved den dyre selvbetjente tank. Endvidere kredser hendes tanker om de afgifter der pålægges hende, fordi hun har arvet.

Novellen behandler altså de konsekvenser der kan forekomme ved griskhed.  Set i lyset af hvordan griskhed fremstilles negativt, så kan man argumentere for, at der i novellen eventuelt er en kritik af  hvordan voksne mennesker sætter egne behov forrest, og hvordan barnet kan komme til at føle sig nedprioritereret og ensom midt i deres sorg.  Pigen i novellen har som belyst i analyserne kun minderne om sine bedsteforældre tilbage og føler sig alene selvom hun har en tante. Novellen kan derfor læses som en bredere kritik af hvordan vi  ikke formår at indgå i autentiske relationer når død og sorg rammer.  Men novellen kan slet og ret også læses som en tematisering af  vores vidt forskellige måder at forholde os til sorg og hvordan vi derfor altid er alene i sorgen."