Befolkningspyramide

Forklaring

Befolkningspyramider giver et overblik over, hvordan befolkningen i et samfund er sammensat her og nu. Det kan bruges til at få vigtig viden om både samfundets historie og udviklingsgrad og om, hvordan samfundet vil udvikle sig i fremtiden.

Det kan samfundet selv bruge til at få en idé om, hvor mange penge, der skal afsættes til børnepasning, skoler, uddannelse og ældrepleje.

Pyramidens form fortæller, hvilken type samfund der er tale om. Jo bredere pyramiden er i bunden, og jo spidsere den er i toppen, desto flere børn fødes der, og jo hurtigere vokser befolkningen, selv om gennemsnitslevealderen er meget lav. Disse pyramider er typiske for u-lande, og de kaldes progressive (fremgang), fordi befolkningen vokser kraftigt.

Befolkningspyramider fra i-lande er enten næsten lige brede hele vejen op til 70-årsalderen, og her er befolkningstallet stabilt; der bliver hverken flere eller færre mennesker. Befolkningspyramider fra sådanne lande kaldes stationære eller stagnerende (stillestående).

Hvis pyramiden er tyndere i bunden, er det fordi der fødes færre og færre børn og befolkningstallet er begyndt at falde. Sådan en pyramide kaldes regressiv (tilbagegang).

God video om de forskellige typer af befolkningspyramider. I videoen omtales den demografiske transitionsmodel, som du kan se mere om her. Den første pyramidetype i videoen, den trekantede, regnes af mange også for at være progressiv ligesom type 2.

Befolkningspyramide over Danmark fra 2017 (Kilde: https://www.populationpyramid.net/denmark/2017/ ) . Danmarks befolkningspyramide er smallere i bunden (type 4), men har næsten uændret bredde helt op til 75 år, så det betyder faldende fødselstal og et samfund, der har teknologi og viden til at holde folk i live længe.

Det faldende fødselstal er typisk for i-lande, hvor kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og øget fokus på uddannelse og karriere i stedet for at få mange børn gør, at familier ikke længere får så mange børn som før.

En række politiske beslutninger i et land kan også påvirke fødselstallet op og ned, som fx muligheder for barsel, børnepenge og børnepasning. Økonomi og forventninger til landets fremtid kan også godt spille en rolle

Undervisningsmaterialer