Laget af luft omkring Jorden. Består af
78% nitrogen (N2)
21% oxygen (O2)
1% argon (Ar),
svingende mængder af vanddamp (H2O)
ca. 0,04% kuldioxid (CO2)
og en række andre stoffer i mindre mængder, bl.a. metan (CH4) og ozon (O3).
Atmosfæren bliver tyndere og tyndere, jo højere op man kommer.
På toppen af Mount Everest, verdens højeste bjerg, I ca. 8850m højde, er lufttrykket bare ca. 33% af, hvad det er ved Jordens overflade. Højere oppe er trykket endnu lavere, og i f.eks. 30km højde er lufttrykket nede på bare 1% af trykket ved overfladen.
I ca. 100km højde siges det, at rummet officielt starter, selv om der ikke er nogen fast grænse. Denne vedtagne grænse kaldes Karman-linjen. Her er trykket nede på bare ca. 0,00004% af den luft, vi til hverdag indånder. Det er så tynd luft, at det i praksis svarer til det vakuum, der er i verdensrummet, så satellitter, der sendes op i denne højde vil ikke opleve nogen større luftmodstand og kan derfor holde sig i kredsløb i lang tid.
Luftlaget, atmosfæren, omkring vores planet, er delt op i lag:
Troposfæren (0-10km): Den del af atmosfæren, hvor vi mennesker kan ånde, er ikke mere end 10km tyk. Denne del, hvor de fleste levende organismer kan klare sig, kaldes troposfæren. Det er også her, det meste af vores vejr foregår.
Stratosfæren (10-50km): Her findes og dannes det meste af atmosfærens ozon, og også nogle vejrfænomener foregår her, som fx røde feer og perlemorsskyer. En del luftfart foregår i stratosfæren for at spare brændstof i den tynde luft, og nogle fugle flyver i lige over 10km højde.
Mesosfæren (50-80km):
Thermosfæren (80-690km)
Exosfæren (690-800km)
Varmluftballon
Klokke i vakuum
Flødebolle og ballon i vakuum
Lunkent, kogende vand i vakuum
Video om atmosfærens sammensætning og temperaturer.