DNA

Definition

Forkortelse for Deoxyribose Nucleic Acid eller på dansk deoxyribonukleinsyre - lange, spiralformede molekyler, der indeholder information om, hvordan levende organismer er opbygget.

DNA består af 4 byggesten, baser, som binder sig til hinanden parvis. Baserne hedder

• Adenin
• Thymin
• Cytosin og
• Guanin

DNA-molekyler består af to halvdele, der er snoet om hinanden, og hvis man kigger godt efter på tegningen til højre, kan man se, at de to halvdele faktisk ikke rører ved hinanden. Der er et lille mellemrum midt på hvert af spiralens "trappetrin".

Et DNA-molekyle fra et menneske indeholder ca. 3 milliarder basepar, og hvis man foldede det helt ud, ville det være ca. 2m langt.

Anvendelse

Ud over at være den vigtigste del af alle levende organismer, er DNA også brugbart til andre ting:

• Efterforskning af kriminalitet. Bare en smule hud, spyt, sæd, blod eller et hår med hårsæk fra en person vil være nok til at kunne bedømme, om denne person har været på gerningsstedet.
• Bestemmelse af slægtskab, både i faderskabssager (hvem er far til barnet?) og historisk (hvor stammer de forskellige folkeslag fra?).
• Mærkning af meget dyre smykker. Mærkningen er usynlig, men smykket vil senere let kunne identificeres ud fra DNA-stykkerne.
• Datalagring. DNA-molekyler er fra naturens side særligt egnet til at lagre information, så teknisk set er det muligt at lagre enorme mængder af data (215 millioner GB) i blot et enkelt gram DNA.
• Medicinsk forskning
  • Man forsker i at pakke vigtig medicin ind i DNA, som lettere kan trænge ind i cellerne og levere den det helt rigtige sted i cellen.
  • Man kan også analysere folks DNA og få et overblik over risici for en del almindelige arvelige sygdomme og over, hvilke slags medicin, der vil virke bedst, hvis man skulle blive syg.

Eksperimenter og praktiske øvelser

• Udtræk af DNA fra løg (svær)