Formering af bakterier i en væske eller på et materiale, der indeholder de næringsstoffer, bakterierne har brug for for at kunne trives bedst muligt. Man kan også dyrke andre mikroorganismer, fx svampe, på samme måde.
En enkelt mikroorganisme kan være svær at arbejde med. Derfor er det praktisk at kunne få f.eks. en gruppe bakterier til at formere sig hurtigt, så det er nemmere at undersøge dem. Så kan man se deres farve, bedømme den hastighed, de formerer sig med, og nemmere lave forsøg med dem bagefter.
Det, bakterierne vokser på eller i, kalder man et dyrkningsmedium.
Man kan både dyrke i fast og i flydende dyrkningsmedium.
- Det faste medium består af et geleringsmiddel, ofte agar, et udtræk af tang, og så de næringsstoffer, mikroorganismerne har brug for, især aminosyrer og mineraler. Det minder i sammensætning en hel del om pålægget sky.
- Det flydende medium består af det samme, bare uden geleringsmidlet.
Bakteriedyrkning og dyrkning af andre mikroorganismer er meget vigtig inden for bl. a.
- Lægevidenskab, til både billigere fremstilling af medicin og til mere effektiv bekæmpelse af kendte sygdomme
- Landbrug, både til at lære om bakterier i jorden og i husdyrene.
- Fødevarefremstilling, både til forarbejdning af maden og til at forske i forbedring af smag og konsistens og at gøre maden billigere at lave.
Eksperimenter og praktiske øvelser
Gode råd, når man dyrker mikroorganismer:
- Undersøg, hvor der findes flest bakterier (Biotech Academy), f.eks. på jeres egne tunger eller en hunds tunge, mobilen, tastaturet, musen, toiletbrættet, råt kød, ost
- Undersøg, hvilke typer af vand, der indeholder flest bakterier: Postevand, flaskevand,
- Undersøg hvidløgs effekt på bakteriers vækst ( Biotech Academy ) - sproget er lidt svært, men øvelsen kan sagtens laves i folkeskolen.
- Undersøg effekten af forskellige typer af håndvask (Biotech Academy) - sproget er lidt svært, men øvelsen kan sagtens laves i folkeskolen.
- Undersøg antallet af bakterier i luften (Biotech Academy - sproget er lidt svært, men øvelsen kan sagtens laves i folkeskolen.
- Undervisningsforløb om bakteriedyrkning på EMU
- Bakterier og antibiotika (Youtubevideo til højre)