Definition

Når mængden af et giftstof bliver større i det levende organisme, end i dets omgivelser. Fx. hvis der kommer mere kviksølv i en fisk, end der er i vandet. Akkumuleringen forstærkes gennem fødekæden, (se mere under forklaring).

Forklaring

Det er den stigende koncentration af et stof i en organisme gennem dens levetid. Giftstofferne er oftest en form for et tungmetal, fx. kviksølv. Begrebet anvendes for det meste om ophobning af giftstoffer i fisk. Bioakkumulation har også været et stort problem hos insekter. Da insekterne spiser gift, fx. har der været et stort problem med DDT. (DDT er et insektbekæmpelsesmiddel). Fordi at DDT'en som regelt endte i toppen af fødekæden, altså rovfuglene som pludselig ikke kunne lægge æg med tilstrækkeligt tykke skaller.

Bioakkumulation sker hvis en organisme optager mere end de kan udskille.

Under bioakkumulation finder man to ”underemner”, som er biokoncentration og biomagnifikation.

Biokoncentration er når koncentrationen af miljøgift bliver større i den levende organisme, end i dens omgivelser.

Biomagnifikation er når ophobningen af miljøgiften forstærkes gennem fødekæden. Fødekæden er når nogle dyr æder et dyr, og det dyr så bliver ædt af et andet dyr. Fx optager planter mere miljøgift end de kan udskille. Planteæderne ophober så stoffet yderligere, og så bliver koncentrationen større end i de planter de spiste. Rovdyrene spiser planteæderne, og ophober stoffet endnu en gang. Derfor skader det livsprocessen, når det næste led i fødekæden bliver udsat for så høje koncentrationer af stoffet. Rovdyrene har størst risiko for at dø fordi de bliver udsat for så høj en mængde af stoffet. Dette kaldes letale koncentrationer.

Nedenfor kan i se et eks. på bioakkumulation:

Eks. På bioakkumulation:

1. En vandloppe optager et molekyle af en miljøgift.
2. En lille fisk spiser 5 vandlopper om dagen --> den ophober 35 molekyle miljøgift om ugen --> efter 10 uger indeholder den lille fisk 350 molekyle miljøgift.
3. En rovfisk spiser måske 100 små fisk --> rovfisken indeholder nu 35000 molekyle miljøgift.
4. En sæl fanger måske 200 store fisk om året --> sælen ophober 7 000 000 molekyle miljøgift.
5. En isbjørn fanger måske 10 sæler på et år --> den ophober 70 000 000 molekyle miljøgift om året.

Problematikker

Jeg har lavet en brainstorm over problematikker ved bioakkumulation. Jeg har ikke sorteret noget fra, så i får alle mine tanker. Nogle lidt bedre end andre...

Problemer/problemstillinger:

1. Rovdyrene dør
2. Der bliver udledt miljøgift i naturen
3. Hvis vi spiser nogle af de dyr som der har været igennem bioakkumulation, så for vi stofferne ind i os
4. Fordi vi er det sidste led i fødekæden er bioakkumulation tit et stort problem for os
5. Planterne tager skade
6. Miljøgiftene er bla. tungmetaller som kviksølv og bly. Det vil sige at der er tungmetaller i naturen, ellers ville planterne eller dyrene ikke optage det.
7. Som følge af menneskelig aktivitet koncentreres stoffet, og udledes i naturen
8. Fødekæden gør at der hele tiden bliver ophobet flere og flere molekyler i dyr/planter
9. Fabrikker og mennesker smider tungmetaller i vandet, og det skader fisk osv.
10. Mikroplastic påvirker bioakkumulation
11. Bly er meget skadeligt og ikke nemt nedbrydeligt, det skader både mennesker, dyr og planterne.
12. Bly har negative virkninger på nervesystemet, hvor det mest er børn der er udsat
13. Bly kan også skade nyrerne og blodsystemet
14. Kviksølv i miljøet bliver bioakkumuleret, og kviksølv i denne form kan gå gennem moderkagen fra moderen til fosteret. Derefter via fosterets blodbane og til hjernen. Selv i meget små mængder kan kviksølv give alvorlige udviklingsforstyrrelser.
15. Kadmium er bioakkumulerende og stærk giftigt. Kadmium kan give nyre og knogleskader, og har kræftfremkaldende virkninger.
16. Fødekæden bliver skadet og det er de sidste led som bliver skadet mest
17. De letale koncentrationer rammer det sidste led i fødekæden (letale koncentrationer - kig under "forklaring")
18. Dieldrin er allerede en insektgift, dermed bliver det mere giftigt når det bliver bioakkumuleret
19. Oftest er det dyrenes fedtvæv som tager mest skade

Eksperimenter og praktiske øvelser

Da jeg arbejdede med emnet lavede jeg en video som en praktisk øvelse. Hvor jeg viste på en lidt humoristisk måde hvad bioakkumulation, og min lillesøster på 10 år kunne forstå hvad det var. Så det vil jeg sige var en rigtig god ting at lave. Jeg fik inspiration fra en video jeg fandt på youtube, som godt nok er på engelsk.

Det var denne her:

Desværre er der ikke så mange forsøg at finde på nettet, men så er det bare om at være kreativ!

Fx kunne man undersøge forskellige tungmetaller, og så om der er nogle som er mere skadelige end andre. Hvis det skal være helt ekstrem tænkning, så kan man dissekere et rovdyr og se om dødsårsagen kunne være bioakkumulation. Som der så ville være ophobet gennem fødekæden.

Opgaver og test

Jeg har lavet en Kahoot om emnet, som i evt. vil kunne lave i en naturfagstime. Mange af svarene er ting som har stået i denne tekst, så det ville være en god ide hvis man læste dette før start. Kahooten ville kunne bruges som en test, for fx som lærer at se hvad eleverne ved om emnet. Eller som elev for at teste sin egen viden om bioakkumulation.

https://play.kahoot.it/#/k/6619b4e3-e318-410b-ac59-740c4758beaf

Kilder

Dette er en overordnet viden om bioakkumulation:

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Vandmilj%C3%B8,_spildevand_og_olieforurening/bioakkumulation

Herfra har jeg mest taget nogle rigtigt gode billeder:

http://gronnereendgronland.mono.net/forurening-

Denne side skriver en masse om ulemperne ved en masse tungmetaller:

http://www.greenpeace.org/denmark/da/vores-arbejdsomraader/farlig-kemi/problemet/farlige-kemikalier-og-tungmeta/

Herfra har jeg fundet det som står under "På engelsk om emnet":

https://en.wikipedia.org/wiki/Bioaccumulation

Mere om emnet eller beslægtede emner

Det her er en lidt mere nørdet viden, hvis nu man er lidt nørd som mig ;-)

Klorerede kulbrinter og PCB opløses sjældent meget lidt i vand. Men er letopløselige i fedt. Pga. det findes de største koncentrationer af giften i dyrenes fedtvæv. Man har målt koncentrationer af dieldrin i rotters lever, som var 30 gange større end i blodet. Mens at fedtlagene indeholdt mere end 650 gange så meget.

Klorerede kulbrinter er når et eller flere hydrogenatomer er blevet erstattet med kloratomer.

PCB er polyklorerede bifenyler, og det er en gruppe industrielt fremstillede klorerede organiske stoffer. Så de er ikke naturligt forekommende. Disse stoffer er miljøgifte, og har flere forskellige skadelige virkninger på levende organismer. Bla. hjerneskader eller bioakkumulation.

Dieldrin kommer af aldrin, som er en klorholdig insektgift. Aldrinen oxideres (kemisk reaktion hvor et atom eller en atomgruppe afgiver en eller flere elektroner/optagelse af ilt) i naturen til epoxidet (kemiske forbindelser, som opstår i celler, når visse organiske stoffer, fx benzpyren, oxideres af enzymer i cytochrom-P450-gruppen) dieldrin som op koncentreres i fødekæden.

På engelsk om emnet

Jeg har valgt at linke til nogle forskellige sider. Så kan I selv gå ind under disse sider hvis I lyster.

Wikipedia side:

https://en.wikipedia.org/wiki/Bioaccumulation

Science side:

http://science.jrank.org/pages/854/Bioaccumulation.html