Elektromagnetisme er et meget vigtigt område af fysikken, der beskriver sammenhængen mellem elektriske felter og magnetfelter. Alle elektriske apparater i vores hverdag benytter på en eller anden måde elektromagnetisme.
En elektromagnet er en ledning, der løber jævnstrøm gennem. Rundt om den vil der være et magnetfelt. Magnetfeltet kan gøres stærkere ved at vikle ledningen rundt om fx et stykke jern. Jo flere vindinger, desto stærkere magnet. Magneten kan også gøres stærkere ved at lade mere strøm løbe gennem ledningen.
Ligesom en stangmagnet har en elektromagnet en nord og en sydpol.
Den kan tiltrække de samme materialer, og den kan frastøde/tiltrække andre magneter. Dog er der en egenskab, der adskiller en elektromagnet fra en permanent magnet: Man kan slukke for den. En elektromagnet holder op med at være magnetisk, når strømmen afbrydes.
En elektromagnet fungere sådan: Man forestiller sig, at der i et stykke jern er en hel masse småmagneter. Småmagneterne ligger i et stort rod og peger i alle retninger. Derfor er et stykke jern ikke magnetisk. Hvis man vikler en ledning rundt om jernet og sætter jævnstrøm til, vil ledningens magnetfelt rette alle småmagneterne op, så de peger i samme retning. Derfor er jernet nu blevet en stærk magnet. Når man så slukker for strømmen igen, vil småmagneterne straks rode sig sammen igen.
Elektromagnetisme på engelsk: Electromagnetism