Stor og meget blandet gruppe af levende organismer, der har træk til fælles med både dyre-, plante- og svamperiget, men de er ingen af delene.
Gruppen af alger er så varieret, at der er meget lidt, som de alle har til fælles. Følgende kan siges om algerne:
Betegnelsen alger er ikke særlig præcis, da den dækker over flere grupper af organismer, der kun er fjernt beslægtede. F.eks. er blågrønalger slet ikke en del af gruppen mere og har fået ændret navn til cyanobakterier.
Alger kan opdeles i to store grupper:
Man plejer at sige, at det er planterne, der laver ilt, men algerne laver faktisk næsten lige så meget. Ud over at producere ilt, er algerne også første led i de fleste af fødekæderne i havet og er på den måde kilde til en meget stor del af al biomasse i havene.
Det er også algerne og ikke fiskene, der danner de omega 3-fedtsyrer, som det vigtigt for os at få lidt af i kosten. Fiskene kommer til at indeholde omega 3-fedtsyrer ved enten at spise algerne eller andre dyr, der har spist algerne.
Derfor bliver der også arbejdet på at gøre tang og andre alger til en større del af den mad, vi spiser. Dels fordi de indeholder en række vigtige stoffer, bl.a. omega 3-fedtsyrer og dels fordi de er nemme at dyrke på en bæredygtig måde. Fiskefangst og -opdræt belaster miljøet langt mere end algedyrkning gør, og da man kan få næsten de samme næringsstoffer fra begge dele, forskes der meget i alger som næringsmiddel.
Der er mange anvendelsesmuligheder for alger. De vokser hurtigt og er meget forskellige, så man kan ofte finde en alge, der kan netop det, man står og skal bruge - og ellers kan man måske fremavle én, der kan det.
Nogle af mulighederne er følgende:
Alger på engelsk: Algae
Tang er også alger