18.841 Monners lov nr. 1 og 2
Newsgroups:
Sent: Monday, December 28, 2015, CET 07:37, GMT 06:37
Subject: Re: Psykoterapi. Monners lov nr. 1 og 2
18841B news:n5ql5p$n0m$1@news.eternal-september.org
https://sites.google.com/site/kallscie/home/psychology/therapy/18-841
https://groups.google.com/d/msg/dk.livssyn.kristendom/6yW1hndVBKY/smA3_gMDDQAJ
https://groups.google.com/d/msg/dk.videnskab.psykologi/6yW1hndVBKY/xhRPVJNHBQAJ
___ quote begin ______________________________
"Kall, Mogens" <Jesus.loves.you.et@gmail.com> skrev ...
Newsgroups:
Sent: Monday, December 28, 2015, CET 07:00, GMT 06:00
Subject: Psykoterapi. Monners lov nr. 1 og 2
18841A news:n5qivp$ht9$1@news.eternal-september.org
https://sites.google.com/site/kallscie/home/psychology/therapy/18-841
https://groups.google.com/d/msg/dk.livssyn.kristendom/6yW1hndVBKY/I0txcfoADQAJ
https://groups.google.com/d/msg/dk.videnskab.psykologi/6yW1hndVBKY/k9yH1YlFBQAJ
>
> (Kristen) Psykoterapi:
>
> Monners lov nr. 1
>
> At rakke ned på sig selv ER FORBUDT
> (fordi det ***ødelægger*** ens selvværd)
>
>
> Monners lov nr. 2
>
> At få aflivet (alle) de falske skyld- og skamfølelser er nødvendigt
> for at finde (og komme i kontakt med) sit sande Jeg.
>
> -
>
> Baggrund:
>
> Jeg arbejder for tiden med en klient ... nej, det er for tarveligt blot
> at kalde ham for en klient; han er min ven.
>
> I har nok gættet, hvem har er ...
>
> Newsgroups:
> Sent: Monday, August 04, 2014, CET 00:24, GMT (3/8-14) 22:24
> Subject: Re: Spejlning og identitetsdannelse -
> Re: Overdetiention af vrede -
> Re: Hvor mange autister (herunder også aspergere) udvikler en patologisk kontrol-mani ?
> 17624 news:53deb6c8$0$294$14726298@news.sunsite.dk
> https://sites.google.com/site/kallscie/home/psychology/hus/17-624
> https://sites.google.com/site/kallscie/home/psychology/mirror-stage-of-identity-development/17-624
> https://groups.google.com/d/msg/dk.livssyn.kristendom/FpN-SzcCV68/WzGSoDWCs_YJ
> https://groups.google.com/d/msg/dk.videnskab.psykologi/wkqMgbqR3aE/THX5PF6JstkJ
>
>
> Vi havde haft en krise i forsommeren, hvor jeg havde følt mig TVUNGET til
> at opdrage på ham gennem en såkaldt non-verbal indlæring.
>
> Jeg afstraffede ham, som man gør, når man opdrager en hundevalp, der ikke
> kan finde sin plads i hierkiet men hele tiden søger instinktivt den øverste plads!
>
> (Man sætter den UDENFOR døren, UDENFOR fællesskabet indtil den forstår,
> at dens ***adfærd*** er uønsket, og at den derfor må ændre taktik, hvis den
> vil være en del af fællesskabet.)
>
> Om det var et vovestykke?
>
> Ja, SELFØLGELIG ... men jeg var altså ved at få SPAT af det! Og da jeg IKKE
> er hans psykoterapeut, havde jeg ingen betænkeligheder. Han måtte bare nu lære
> at finde sin plads og at denne er indenfor **'rimelighedens*** grænser (i det raske
> sunde og normale, fremfor i en sygelig kontrollernede relation).
>
> Om det virkede ?
>
> Ja, det har været en dundrende succes ... :-)
>
> "Tilstå" må jeg faktisk, at jeg smed ham ned i dybfryseren i flere måneder, men nu
> går det som sagt glimrende
>
>
> Nå ...
>
> Men det jeg vil sige er slet ikke dette.
>
> Han har skrevet en bog om sin barndom, som har gerne vil udgive, men han har desværre
> hidentil stødt panden mod en mur, og dét har selvfølgelig skuffet ham.
>
> Det ene forlag skrev tilbage, at romanen manglede kant.
>
> Langt om længe betroede han mig (her i december mens jeg lå syg med halsbetændelse)
> det tillidsfulde hverv at læse bogen ... :-)
>
> Og jeg måtte gi' forlaget ret: Den mangler desværre kant!
>
> Så vi fik snakket en hel del om tingene og taler fortsat.
>
> Det er en lille såkaldt sekundær gevinst hos han, idet det jo nu er ***ham***, der er
> kommet i centrum.
>
> Men pyt med det. Så længe vi får sat ord på tingene, de svære følelser, er der et
> formål med det.
>
> Jeg havde længe ønsket at læse bogen for bedre at forstå min vens følelsesmæssige
> problemer. Og jeg fik nu et meget mere nuanceret billede af moderen, hvor navnlig
> også sympatiske karaktertræk kom med.
>
> Han forguder hende faktisk lidt i bogen, men BØR alle (lykkelige) børn ikke synge
> med på sangen: 'Mor er den bedste i verden' ?
>
> Se/lyt evt. til ...
> https://www.youtube.com/watch?v=w68_T2fRKNM
>
>
> Nå, men jeg må hellere komme til sagens kerne:
>
> Der har været en ***alvorlig*** konflikt mellem denne søn og mor; så alvorlig, at
> moderen nærmest er ved at slå hånden af sønnen!
>
> Og det kan jo være ret hjerteskærende og traumatiserende for sønnen.
>
> Og det er denne konflikt, som jeg foreslår, at han indleder sin bog med, fordi det
> øjeblikkelig vil gi' romanen den kant, som et forlag efterlyste!
>
> Og dette har vi så nu sidenhen drøftet frem og tilbage.
>
> Men så opdager jeg i går, at han er vægelsindet!
>
> Han er splittet mellem dels loyalitet overfor sig selv (at nu må sandheden for dagens
> lys), SAMTIDIG med at han får ***skyldfølelse*** over at ha' udleveret moderen.
>
>
> Og så var det, at jeg ikke ku' dy mig og i bedste mening forsøgte at påvirke ham i
> for mig at se konstruktiv retning.
>
> Og det var i denne processe at ordene faldt:
>
> (Kristen) Psykoterapi:
>
> Monners lov nr. 1
>
> At rakke ned på sig selv ER FORBUDT
> (fordi det ***ødelægger*** ens selvværd)
>
>
> Monners lov nr. 2
>
> At få aflivet (alle) de falske skyld- og skamfølelser er nødvendigt
> for at finde (og komme i kontakt med) sit sande Jeg.
>
>
> Kommentar:
>
> Ihukom at Jesus jo har sagt, at vi skal ***elske*** vores medmennesker,
> SOM OS SELV. Og heri siges der jo indirekte - som en selvfølgelighed - at vi
> skal elske (og dermed respektere) os selv! Altså en ***sund*** narcissisme.
> Du kan faktisk slet ikke elske din næste, hvis du ikke elsker dig selv, vil jeg
> vove at påstå!
>
>
> Og vi begyndte at drøfte, hvad der var en såkaldt FALSK skyldfølelse.
>
> Og jeg tillod mig ligefrem på et tidspunkt at spørge ham, OM det var en
> falsk skyldfølelse moderen havde påduttet ham, idet ... nej dette forbliver
> en hemmelighed, som forfatteren selv forhåbentlig kommer ind på i hans
> bog.
>
>
> (Forhåbentlig mere om dette emne sidenhen.)
>
>
> Med venlig hilsen,
> Mogens Kall, The servant of Michael.
> --
> Coming up news: Iran hit by a Asteroid. Iran is no more (Jer.49,34-) ?
> Last OUTPUT: 18634 news:mtb2nt$5a6$1@news.eternal-september.org
> Info http://groups.google.dk/group/dk.test/msg/591d03940b49201e
> Website https://sites.google.com/site/kalltree1 File no: 18841
Hvem andre end os selv skal opdrage på os, når vi er blevet voksne?
Vi har jo kun os selv!
Mor og far er døde ... borte ... væk!
Og så er der jo ikke andre tilbage, end dig selv
(og din omgangskreds, på godt og ondt).
Du må indse dette, hvis du skal videre i dit liv!
Derfor siger jeg (som ven til dig):
Und dig selv det bedste!
Det er derfor FORBUDT at rakke ned på sig selv.
Jamen alle de tarvelig nedværdigende ord kommer til mig nærmest automatisk,
kunne du så sige som modsvar. Jeg har så mange skrækkelige minder, der har
traumatiseret mig.
Ja, det er måske korrekt, men lige så snart du bliver dig ***bevidst*** om det,
da "stands legen" (mens den er god)!
Vi har faktisk noget i hjernen, der hedder 'Veto-retten'.
Tillad mig at "tilstå" (som en illustration på dette; altså hvordan man kan afbryde
en uønsker tanke/impuls fra underbevidstheden), at jeg absolut ikke er nogen
englebasse. Jeg har også mine fejl. Og en af dem er følgende:
Jeg er "kommet til" at lave en variant af sangen ...
Jesus og Josefine sang fra julekalenderen ...
https://www.youtube.com/watch?v=FhKZ2Y1hVMg#t=00m48
... så ordlyden kommer til at være:
Jesus og Josefine laver bæ i en tidsmaskine
Og indrømme må jeg, at vi har nok har at gøre med en brist i min personlighed,
hvor den 'anale fase' "titter" frem!
Men, men, men ...
Det er jo også en indirekte hån eller i hvert fald latterliggørelse af Jesus; Ham,
som jeg elsker.
Og samvittighedsspørgsmålet er så:
Laver man grin med dem, man elsker?
Det bør man nok ikke gøre!
Så derfor har jeg besluttet mig for - selvom jeg synes det er sjovt at forestille
sig en film, hvor der i en tidsalder fx. 1880'erne ligger en hel masse bæ ophobet
på en mark; bæ, der er sendt via en tidsmakine fra en tidsalder med åbenbart
al, al for meget bæ ...
Nå, men ...
Derfor har jeg besluttet mig for, at hver gang, jeg begynder at synge med på
sangen ubevidst, DA STANDSER JEG.
Og det er det samme, jeg vil foreslå dig:
Et er nemlig, hvad ***ANDRE*** har påført dig at skyld- og skamfølelse,
fx. ved at kalde dig tyk eller tynd - vi havde faktisk en i skolen, som de andre
kaldte stankelben ...
Et er nemlig, hvad ***ANDRE*** har proppet ind i din hjerne, ...
Nogen helt andet er, hvad du selv derefter gør!
Så når/hvis tanken melder sig (fx. jeg duer ikke til noget), da ***afliv*** den,
denne ødelæggende tanke, som gør dig ked af det!
Elsk dig selv, OGSÅ selvom det skulle være tilfældet, at du ikke duer til
noget, for din identitet er MERE end blot din præstation.
Og din identitet er også MERE end blot et spørgsmål om du er tyk eller tynd,
eller høj eller lav osv.
Og for hver sejr du gør dig i denne processe (at opdrage på sig selv), desto
mindre og knap så ofte kommer disse uønskede impulser fra underbevidstheden.
Vous comprenez?
ELSK dig selv!
(og så får du ***overskud*** til meget andet, herunder at modtage kærlighed fra
andre.)
Og held og lykke med al dette ... :-)
18841B