Out 002, onmipotens, omnipotens, omnipotent

https://sites.google.com/site/kallscie/home/psychiatry/diagnosis/narcissistic-personality-disorder/01-159

=== citat start ===

Det, som bringer narcissistiske personer til behandling, er som

regel en voksende misantropi, bitterhed og ensomhed, noget, som

måske først viser sig i 40-45-årsalderen. Ikke sjældent kan de

nu for første gang gå ind i en dyb depression. Det er pinefuldt

for disse mennesker at blive gamle; de betragter både deres egen

ungdom og andres liv med misundelse, og oplever desperat,

hvordan ligegyldigheden og kulden breder sig i dem.

Da de har store vanskeligheder ved at vove sig ind i et

afhængighedsforhold, er en psykoterapeutisk behandling ofte

umulig eller besværlig. Der er imidlertid efterhånden udviklet

psykoanalytiske teknikker til at imødegå deres problemer. Det

karakteristiske er, i hvor høj grad patienterne idealiserer

terapeuten (for at blive delagtige i dennes grandiositet), og i

hvor høj grad de skuffes i deres omnipotente behov for at

kontrollere og konsumere terapeuten. De patienter, som har en

nogenlunde evne til at opleve skyld- og depressionsfølelser, når

behandlingen starter, vil ofte kunne gennemføre den med større

held end andre. De har en stærkere motivation for at se lidt

kritisk på deres narcissistiske træk.

=== citat slut ===