Arkiv 2025
Arkiv 2025
Jens Jørgen Nielsen cand.mag. i historie og idéhistorie med supplerende studier i bl.a. russisk, polsk og estisk, tidligere korrespondent for dagbladet Politiken i Moskva. Han interesserer sig for russisk, polsk, ukrainsk etc. kultur, religion og historie og er en kendt - nogle ville sige kontroversiel - foredragsholder om disse emner. Han er russisk gift siden mange år.
Nogle af hans mest kendte bøger er Polen – et land i forandring (2010), Ukraine i spændingsfeltet (2017), Rusland på tværs (2021). Den nye bog om Krim udkommer i 2025.
Offentligt foredrag på Fensmark Bibliotek,
Kildegårdsvej 56, 4684 Holmegaard
tirsdag den 23. september, 2025, kl. 19 – 21, om...
I sit foredrag vil Jens Jørgen Nielsen ridse halvøens brogede historie op fra de første græske bydannelser for over 2000 år siden, over Byzans, Krimkhanatet, del af det russiske imperium fra 1763, Krimkrigen i 1850’erne, Krimtatarernes skæbne til nutidens stridsæble og epicenter for den nye kolde krig. Lidt personlige indtryk bliver det også til.
Entré: Medlemmer gratis, øvrige 50 kr. Velkommen!
Jørgen Meedom Staun ph.d., lektor i international politik ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. Han forsker primært i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han har tidligere arbejdet som projektforsker på Dansk Institut for Internationale studier (DIIS), og endnu tidligere var han Ruslandskorrespondent for Berlingske Tidende med base i Moskva og Prag. Hans seneste publikationer handler især om russisk strategisk kultur. Sammen med Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet, har Jørgen Staun været redaktør af det digre værk ”Kreml i krig – Ruslands brug af militær magt”
Offentligt foredrag på Fensmark Bibliotek,
, Kildegårdsvej 56, 4684 Holmegaard
onsdag den 2. april, 2025, kl. 19 – 21, om...
Finlands og Sveriges medlemskab af NATO har øget disse landes sikkerhed mod russisk intimidering og invasion på kort sigt. Samtidig styrker begge lande NATO. Men er der risiko for, at de på længere sigt forværrer sikkerhedsdilemmaet og spændingerne mellem Rusland og USA i Østersøregionen?
Entré: Medlemmer gratis, øvrige 50 kr. Velkommen!
NB: Forud for foredraget, kl. 18 – 18.30, generalforsamling (for medlemmer)
John Andersen er tømrer, arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, forfatter og foredragsholder. Han har været formand for Eventyrernes Klub (1997 – 2001). I mere end 50 år har han foretaget et utal af forskellige og interessante rejser: bjergbestigninger, arkæologiske ekspeditioner, isbjørnemærkninger, kajak - og motorcykelekspeditioner osv., osv.
Om alt dette og meget mere kan du læse på hans hjemmeside:
Offentligt arrangement på Fensmark Bibliotek,
Kildegårdsvej 56, 4684 Holmegaard
tirsdag den 26. februar, 2025, kl. 19 – 21 om:
John Andersen gennemførte denne rejse fra april – september 2016, altså flere år før Ruslands angreb på Ukraine. Målet var at beskrive den historiske rejse, som Vitus Bering fra Horsens foretog i 1725 – 1743. Det var tsar Peter den Store, som ville have undersøgt om Sibirien var forbundet med Nordamerika eller om der var et stræde imellem. Samtidig ønskede han at få kortlagt de store ubeboede egne for derigennem at kunne udvide Ruslands territorium, en spændende og farefuld rejse som Bering var udsat for. Efter hjemkomsten skrev John Andersen en bog (Gyldendal 2017) om de mange oplevelser fra et enormt land med venlige og hjælpsomme mennesker. Bogen handler også om Vitus Berings store betydning for Ruslands historie.
Entré: Medlemmer gratis, øvrige 50 kr. Velkommen!
Jan Werner Mathiasen er cand.soc., major og militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier. Forsvarsakademiet.
Forskningsområder bl.a. dansk sikkerhedspolitik efter Berlinmurens fald.
Kulturelle og identitetsmæssige forhold i staters anvendelse af militærmagt med særligt fokus på Danmarks militærstrategiske samarbejdspartnere.
Småstatsstrategi og Danmarks deltagelse i internationale missioner, herunder Afghanistan indsatsen 2000-2001.
Fredsaktivist.
Offentligt arrangement på Fensmark Bibliotek,
Kildegårdsvej 56, 4684 Holmegaard
tirsdag den 21. januar, 2025, kl. 19 – 21:
Den 24. februar 2022 iværksatte Rusland en særlig militæroperation i Ukraine med det formål at afsætte Zelenskyj som præsident, opretholde den internationale orden i henhold til Minsk aftalerne og beskytte de russiske minoriteter i Donbas.
Efterfølgende har den særlige militæroperation udviklet sig til en international væbnet konfrontation, der på mange måder minder om en proxykrig mellem USA og Kina. Men bag de russiske interventioner i Ukraine ligger en langvarig politisk konflikt mellem Rusland og Vesten.
Årsagen til denne konflikt skyldes, at det postsovjetiske Ruslands nationale identitet gennem årene er stabiliseret som politisk modpol til Vesten, samtidig med at Vesten konsekvent fastholder Sovjetunionens strategiske kultur som forklaringsramme for Ruslands militære operationer i nærområdet.
Begge dele medfører, at konflikten for både Rusland og Vesten er identitetsbåret, strategisk fejlfortolket og mere og mere bygger på en antagonistisk forståelse af ’den anden’.
Alt dette vil aftenens foredragsholder, Jan Werner Mathiasen, uddybe og sætte til debat.
Entré: Medlemmer gratis, øvrige 50 kr. Velkommen!