Sjælland - 2018

Arkiv 2018

Nytårstaffel onsdag den 31. januar, 2018, kl. 18, på biblioteket i Fensmark, Kildegaardsvej 56, 4684 Holmegaard.

Vi startede med spisning. Bestyrelsen bidrog med rødbedesuppe, pirogger, blinier og andre russiske lækkerier samt et glas vodka. Øl, vin og vand kunne købes.

Elena Wahl, ph.d. i russisk sprog og litteratur fra Moskva Lermonosov Statsuniversitet, tidligere ekstern lektor i russisk ved Copenhagen Business School, nu indehaver af en selvstændig virksomhed (russisksprog.dk), fortalte om russiske jul - og nytårstraditioner, fester, mad, Fader Frost, snepigen og de russiske kalenderproblemer.

Marie Louise Kold spillede for til russisk / dansk fællessang.

Til sidst en Qviz om russisk kultur og aktuelle begivenheder i Rusland - selvfølgelig med præmier til det vindende hold.

Oberst Lennie Fredskov Hansen, som indtil 1. januar 2017 fungerede som forsvarsattaché ved Den danske Ambassade i Moskva talte torsdag den 22. februar, kl. 19.00, på biblioteket i Fensmark:

"Vesten set fra Rusland"

Fra Vesten ses Rusland typisk som en autoritær stat, der udgør en potentiel trussel. Men hvordan ser verden ud fra russisk side? Hvordan ser russiske politiske og militære ledere på Vesten, og deles deres opfattelse af deres befolkning? Hvordan ser Rusland på nyere international historie, på forsvarets / totalforsvarets rolle, Vestens økonomiske sanktioner, militær / patriotisk opdragelse af ungdommen. Disse og andre spørgsmål vil oberst Lennie Fredskov Hansen søge at besvare på baggrund af sin erfaring fra næsten fire år som forsvarsattaché i Moskva.

Lennie Fredskov Hansen er oprindeligt sprogofficer, uddannet under den kolde krig, og har siden haft en afvekslende militær karriere på taktisk, operativt og strategisk niveau. Han har bl.a. været sagsbehandler i Forsvarsministeriets Internationale Kontor, lærer i taktik på hærens generalstabsuddannelse, udenrigs-, sikkerheds-, forsvars- og beredskabspolitisk rådgiver i Statsministeriet, kommunikationschef i Forsvaret og chef for de danske styrker i Afghanistan. Han var forsvarsattaché i Moskva i perioden februar 2013 til 1. januar 2017 og har siden været chef for hærhjemmeværnet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Michael H. Clemmesen, pensioneret brigadegeneral, seniorforsker emeritus ved Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori på Forsvarsakademiet talte torsdag den 22. marts 2018, kl. 19, på biblioteket i Fensmark om ”Europa mellem Putin og Trump”

Den 23. februar 2017 publicerede Michael Clemmesen en kronik i dagbladet Politikken med titlen ”USA er blevet en halvblind elefant”, som ikke længere kan ”fastholde ledelsen af det internationale system. Men hvad kommer i stedet?” Kronikken er en klar advarsel. Europa risikerer at miste handlefrihed, politisk frihed og velfærd, ja, det risikerer endda en ødelæggende atomkrig. Vi er oppe mod et Rusland, som opfatter sig som forrådt af Vesten, berøvet dets retmæssige position og som derfor vil gøre hvad det kan for drille og destabilisere Europa / USA. Uden et samlet Nato tror Clemmesen slet ikke på, at alliancemedlemmerne vil handle solidarisk og sende ”deres militært irrelevante små overbureaukratiserede, teknisk forældede styrkebidrag til støtte for et medlemsland i konfrontation med det Europa stærkt overlegne Rusland”.

Nu har vi marts 2018, ca. et år efter kronikken i Politikken. Gælder samme advarsel fortsat? Og med uformindsket styrke? Hvad kan EU, de europæiske lande, Danmark, det enkelte menneske gøre? Bagatelliserer vi Ruslands følelser? Hvordan bør man forholde sig til en såret løve?

Uanset om du vælger det korte eller det lange CV, den

korte eller den lange biografi, får man indtrykket af en person, som direkte efter gymnasiet gik ind i forsvaret og derefter målrettet skaffede sig en imponerende viden og mange erfaringer som historiker og officer. Listen over publikationer er alenlang, og de skiftende stillinger spejler et karriereforløb indenfor forsvaret, som kun opnås af de færreste.Se i øvrigt Michael H. Clemmesens hjemmeside, www.Clemmesen.org.

Den 19. april talte Kim Frederichsen om ”Hvad har vi lært af omvæltningerne i Rusland i 1917 – 22 og 1989 – 91?” og diskuterede fortidens verdensordener, hvordan de har forandret sig – ofte på grund af udviklinger i Rusland/Sovjetunionen. Han han stillede også spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet har taget ved lære af det i forhold til vores såkaldte ”Nye verdensorden”. I foredraget blev der lagt særlig vægt på de russiske revolutioner i 1917-18 og 1989-91 både med hensyn til deres forløb og deres betydning for forandringer af den internationale samfundsorden.

I løbet af november 2017 var Kim Fredrichsen med til at arrangere tre konferencer i anledning af 100 - året for de russiske revolutioner, og efterfølgende i december deltog han i en konference i Kazan i Rusland, og han vil derfor også komme ind på russiske synspunkter på revolutionerne i 1917 og 1991, blandt andet, hvordan russiske historikere i dag diskuterer, hvorvidt 1917-revolutioner skal forstås som egentlige revolutioner eller mere som en ny ”urolig tid” i lighed med tiden efter Rurik dynastiets sammenbrud omkring år 1600, og hvordan synet på den ny verdensorden ikke altid stemmer overens med forståelsen eller synspunkter i mere vestligt beliggende lande.

I forbindelse med Dansk-Russisk Forenings årlige Ruslandskonference på Christiansborg svarede en af hovedtalerne, den russiske professor i historie Ivan Kurilla, selv følgende på overskriften på sit oplæg ”Hvor er Jubilæet? Erindring og Historie i hundredåret for den russiske revolution” at det ikke blev markeret officielt i Rusland, fordi de russiske myndigheder nødigt vil minde om, at samfundsprotester i Rusland kan føre til samfundsforandringer. Kim Frederichsen vil også tage dette perspektiv op i sit foredrag.

HUSK, at det er muligt gratis at downloade e-bøger fra foreningens forlag om flere af de ovenstående emner (http://dkrus.dk/nydkrus/DRF-forlag/forlag_index.htm).

Følgende værker blev omtalt:

Om Sovjettiden: (Vidnesbyrd; afvikling af Sovjetmennesket)

Vladimir Makanin: ”Mandehullet”

Svetlana Alksijevitj: ”Secondhand-tid”

Sergej Lebedev: ”Oblivion” (engelsk titel, udkommer på dansk ultimo 2018)

Om forfatterrollen(Litteraturens nye vilkår: sammenbrud eller nybrud?)

Viktor Pelevin: ”Babylon – Generation P”

Andrej Kurkov: ”Døden og en pingvin”

Post-post sovjetisk litteratur? (Hvor længe kan man tale om ”post-sovjetisk litteratur”?) +

Litteraturens modtagelse i Danmark (forlagenes iscenesættelse af udgivelser og anmeldernes respons):

Vladimir Sorokin: ”En opritjniks dag”

Ljudmila Ulitskaja: ”Kvinders løgne” og ”Doktor Kukotskij og undfangelsens gåde”

Zakhar Prilepin: ”Sankja”

Aleksej Slapovskij: ”De er overalt”

Russisk litteratur efter Sovjetunionens sammenbrud.

Onsdag den 5 september 2018 talte Ane Løvetofte, cand.mag i russisk sprog og kultur med speciale i oversættelse og russisk samtidskultur og Jesper Nyeng, cand mag. i russisk sprog og kultur med speciale i semiotek og litteraturteori om russisk litteratur efter Sovjetunionens sammenbrud, bl.a. om hvordan litteraturens og forfatternes rolle har ændret sig efter Sovjettiden, på hvilken måde post-sovjetisk litteratur er forskellig fra de russiske klassikere, hvilke ”læsbare” forfattere foredragsholderne vil anbefale, hvordan denne nye litteratur er blevet modtaget i Danmark, hvordan forlagene har iscenesat udgivelserne samt anmeldernes respons.

Ny kold krig?

Konflikten mellem Rusland og NATO og implikationer for Danmark

- Hvad betyder udviklingen i Ukraine for forholdet mellem NATO og Rusland? Går vi tilbage til situationen under den kolde krig, eller umuliggør den gensidige afhængighed mellem Rusland og Europa en sådan udvikling

- Hvordan kan NATO finde en grimasse der kan passe, så alliancen både får afskrækket Rusland fra at lave flere ulykker og samtidig får tilvejebragt den forståelse, der er nødvendig for at gøre Rusland til en medspiller i håndteringen af krisen i Ukraine og de øvrige stater der befinder sig i grænselandet mellem Øst og Vest.

- Hvad betyder konflikten mellem Rusland og NATO for Danmark og danskerne?

Peter Viggo Jakobsen har alsidige og brede forskningsinteresser: dansk og nordisk sikkerhedspolitik, brug af magt og tvangsdiplomati, civilt-militært samarbejde og samtænkning, freds- og stabiliseringsprocesser, strategi samt NATOs og FNs sikkerhedspolitiske roller. Han udtaler sig ofte om disse emner i danske og internationale medier. I en årrække var han leder af Afdelingen for Konflikt og Sikkerhedsstudier ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Hans internationale erfaring består bl.a. i et gæsteprofessorat ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) i efteråret 2006, og Department of War Studies, King’s College, London, i foråret 1996. Seneste priser: Columbus prisen, 2015, og Meningsmodig Dansker- prisen, 2015.

Torsdag den 11. oktober, 2018, kl. 19.00, holdt Dansk-Russisk Forening, Sjælland, foredrag, ved Peter Viggo Jakobsen, ph.d. , lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet, og professor på deltid ved Center for War Studies, Syddansk Universitet. Arrangementet fdandt sted på biblioteket i Fensmark.

I foredraget vil Peter Viggo Jakobsen især sætte fokus på nogle af følgende spørgsmål:

RUSLANDSKONFERENCEN 2018

Ruslandskonferencen blev afholdt på Christiansborg fredag den 9. november, 2018

med Martin Lidegaard (RV) som folketingets vært.

Se program

Gymnasiekonferencen blev afholdt på Næstved Gymnasium: torsdag den 8. november, 2018.

Stanis Elsborg, cand.scient., idrætshistoriker og stifter af idrætshistorie.dk talte om

”Putins brug af sportsbegivenheder som erindringshistorisk arena”

Gry Waagner Falkenstrøm, DIIS og Center for War Studies, SDU talte om

”Diplomati i en konfrontationstid”

”Den Transsibirske Jernbane – med nedslag i aktuel russisk politik”

Tirsdag den 4. december holdt Dansk-Russisk Forening i Region Sjælland iet offentligt foredrag på Fensmark bibliotek ved cand.mag. i russisk og historie, rejseleder m.m. Martin Cleemann Rasmussen.

I foredraget blev der fortalt om Den Transsibirske Jernbane og hvordan en rejse med jernbanen foregår i dag. Med udgangspunkt i Moskva med Kreml, Den Røde Plads og glimt fra det moderne Rusland krydsede foredraget den enorme sibirske ødemark til den gamle handelsby Irkutsk, hvor zartidens gamle træhuse stadig dominerer. Så fortælles der om verdens ældste, største og dybeste ferskvandssø Bajkal og om den enestående sibirske natur. Så videre til Mongoliet, Djengis Khans og rytterfolkets land med græsgrønne stepper, dinosaurknogler og overnatninger i nomadernes traditionelle hvide telte, gennem Gobi-ørkenen og frem til Beijing i Kina, som byder både på Den Kinesiske Mur, Sommerpaladset, Den Forbudte By og mødet med det moderne Kina. Det hele krydres med nedslag i aktuel russisk politik.

(Kildegårdsvej 56, 4684 Holmegaard). Entré: Medlemmer gratis, øvrige 50

Martin Cleemann Rasmussen taler flydende russisk. Han har igennem mange år rejst og boet i Rusland og Ukraine. Som historiker interesserer han sig især for Ruslands spændende krigshistorie. Han har været tilknyttet Hærens Officersskole som vejleder i krigshistorie, han er lektor i DIIS, forfatter til Lindhardt og Rindholms nye ”Danmarkshistorie”, som især henvender sig til Gymnasiet, og siden 2004 rejseleder, tilknyttet Cultours. Sidst men ikke mindst er han en medrivende og vidende foredragsholder.