Arkiv 2020
Dansk-Russisk Forening, Sjælland inviterede til
Nytårstaffel 2020
Torsdag den 16. januar,kl. 18 - 21
Fensmark bibliotek
Arkiv 2020
Dansk-Russisk Forening, Sjælland inviterede til
Nytårstaffel 2020
Torsdag den 16. januar,kl. 18 - 21
Fensmark bibliotek
Дед Мороз
Aftenen vil byde på
Russiske lækkerier, danske og russiske sange,
møde med herboende russere, som fortæller om, hvordan det er at være russer i Danmark, indgå i en dansk familie og være på en dansk arbejdsplads.
Dansk-Russisk Forening, Sjælland inviterede til et foredrag om
“Hvad er russisk patriotisme i dag?”,
baseret af klip fra russisk fim fra Sovjettiden til i dag
ved universitetslektor emeritus Karsten Fledelius.
Foredraget fandtsted på biblioteket i Fensmark onsdag den 11. marts, 2020, kl. 19.00
Rusland er en af verdens førende udviklere af filmkunsten, en
udvikling som i starten blev knyttet sammen med det
kommunistiske projekt. 1920ernes mest berømte russiske filmskaber, Sergej Eisenstein, er især kendt for filmene ”Panserkrydseren Potemkin” og ”Oktober”, men dyrkelsen af revolutionerne i 1905 og 1917 blev også taget op af andre filmskabere. Det var også Eisenstein, som i 1938 skabte den historiske film “Aleksandr Nevskij”, hans første lydfilm, i tæt samarbejde med komponisten Sergej Prokofiev, nok 1930ernes væsentligste russiske film og udtryk for skiftet fra revolutionsromantik til pleje af. den historiske tradition. I 1960erne tages den historiske linje stærkt op af Andrej Tarkovskij i “Den yderste Dom”, Tarkovskij er blevet set som en russisk Ingmar Bergman eller en filmens Dostojevskij. Tarkovskij genoplivede også den vigtige sovjetiske tradition for science fiction i filmen ”Solaris”. Hans sidste værker måtte skabes i eksil pga. regimets negative holdning.Sovjetunionens sammenbrud frigjorde mange beslaglagte film, men blev samtidig en afgørende krise for russisk film. Nikita Mikhalkov er en af de få russiske filmskabere, som slog igennem internationalt i 1990erne med filmen “Brændt af solen". Efter årtusindskiftet har Rusland i højere grad genvundet sin position som en af verdens mest interessante filmnationer.
Der vil blive vist signifikante klip fra flere af de film, der omtales i foredraget.
Karsten Fledelius, lektor emeritus i Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet, historiker, forfatter og debattør, rejseleder, kirkelig græsrod, siden 2005 landsformand for Dansk-Russisk Forening, siden 2007 formand for Den Danske Helsinki - Komité for Menneskerettigheder, honorær konsul for Bosnien . og Hercegovina – og meget, meget andet.
Dansk-Russisk Forening, Sjælland inviterede til et foredrag
ved Jesper Karup Pedersen om
”Ruslands økonomiske udvikling under Putin”.
Foredraget fandt sted tirsdag den 1. september, kl. 19:00.
i det store mødelokale i Holmegaardhallen, Glasværksvej 1, Fensmark, 4684 Holmegaard
Rusland er under forandring. Igen-igen. Putin er i gang med sin sidste præsidentperiode; økonomien viser alvorlige svaghedstegn - og russerne er ikke længere helt så tålmodige som før. Hvad sker der? Hvordan ser det ud med BNP, investeringer og realindkomst? Hvor er befolkningstallet på vej hen? Kan Putin indfri sine løfter om øget velstand til russerne? Vil målene i Putins maj-dekret fra 2018 - det dekret, der angiver målene for Ruslands økonomiske og sociale udvikling frem til 2024 - blive opfyldt? Hvis ikke, hvordan vil det påvirke russernes dagligdag? Vil Putins popularitet falde yderligere? Vil der opstå en forventningskrise, sådan som nogle russiske forskere forudser? Det er nogle af de mange spørgsmål, der trænger sig på.
Jesper Karup Pedersen er økonom og har i snart 40 år har beskæftiget sig med Rusland. Han vil diskutere de mange spørgsmål med udgangspunkt i den økonomiske udvikling i Rusland – både for landet som helhed og for russerne og deres privatøkonomi.
Jesper Karup Pedersen, født 1957, PhD og Cand. Polit., er projektchef i COWI.
Han har siden 1981, hvor han første gang besøgte Rusland, fulgt udviklingen i landet nøje, ikke mindst den økonomiske, sociale og politiske udvikling. I de sidste 27 år som konsulent for ministerier og styrelser i Rusland og andre af de tidligere Sovjetrepublikker.
Han er forfatter til flere bøger og artikler om Rusland, heriblandt ”Held & lykke! En bog om 1980’rnes Moskva” fra 1988. Han skriver i dag af og til for dagbladet Information, hvor han var udenrigsmedarbejder fra 1989 til 1992.
En kopi af Jesper Krarup Pedersens slides kan findes her: Ruslands økonomiske udvikling under Putin
Dansk-Russisk Forening, Sjælland inviterede til et foredrag
ved Kim Frederichsen, ph.d. i russisk historie og samfundsfag:
”Hvilken betydning har russisk historie for udformningen af dagens politik i Rusland?”
Foredraget fandt sted tirsdag den 6. oktober, kl. 19:00.
i det store mødelokale i Holmegaardhallen, Glasværksvej 1, Fensmark, 4684 Holmegaard
Foredragsholderen tager udgangspunkt i et kendt citat: ”Den, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den”. Dette citat ændrer han til følgende udtalelse: ” Den, som kender historien, er dømt til at se dem, der ikke kender den, gentage den”. Dette, siger foredragsholderen, refererer til aftenens foredrag: Hvor meget er fortid, hvor meget er også nutid, og hvor meget gentager sig den sovjetiske fortid i dagens nutid? Med udgangspunkt i dette vil foredraget være bygget op om tre hovedelementer:
Hvordan er forskningssituationen i dag for russiske historikere? Denne del vil handle om, hvilke resultater russisk historieforskning er nået frem til i dag, forskellige serier af publiceret forskning på det russiske bogmarked og kampen for arkivadgang. Denne del af foredraget vil dels bygge på foredragsholderens egne erfaringer med samarbejde med russiske historikere, dels indblik i de seneste års publicerede forskningsresultater i Rusland.
I en række eksempler kolliderer den frie forskning i Rusland med det nuværende regimes ønske om at skabe en slags officiel Historie med stort H, hvilket har ført til omfattende omvurderinger af f.eks. Stalin og sovjettiden i forbindelse med udformningen af russisk indenrigs- og udenrigspolitik i dag. Herunder vil vi også se på, hvad det officielle Rusland kan bruge statuer til.
Som aftenens sidste emne vil foredragsholderen bruge den aktuelle Krim-krise som et eksempel på, hvordan den officielle tolkning af Historien bruges af myndighederne i både Rusland og Ukraine.
Kim Frederichsen er ph.d. i russisk historie og samfundsfag, næstformand i DRF’s landsledelse og formand for DRF, Fyn. Han er uafhængig forsker, forfatter, foredragsholder, anmelder og redaktør. Han har knyttet talrige kontakter til både amerikansk, vesteuropæisk og russisk forskning.