BRIKS-landene og Den Nye Verdensorden

BRIKS   er i udgangspunktet en økonomisk sammenslutning, som har eksisteret siden 2009. BRIKS står for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. BRIKS dækker 46 pct. af verdens befolkning, 30 pct. af jordens overflade, og 27 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt (BNP).

Kort sagt er BRIKS en vigtig faktor, ikke alene økonomisk, men bestemt også politisk, og en udfordring for Vesten og især for USA. I dag består BRIKS af 11 lande. 

BRIKS er en vigtig del af Den Nye Verdensorden. I 1990’erne, efter murens fald troede mange på en varig ”pax americana”, en stabil unipolær USA-styret verdensorden. Den viste sig umulig at realisere, og den var langt fra stabil. I stedet har vi fået en verdensorden med flere forskellige magtcentre, BRIKS hører til blandt de vigtigste, men heller ikke den er stabil.

For at den bliver stabil og retfærdig vil det kræve et stærkere FN og en langt større enighed mellem USA, Europa, Rusland og Kina end vi nu oplever. 

Alt dette vil aftenens foredragsholder, Søren Riishøj, uddybe og sætte til debat.

Folkeret, international lov og krigens love

Lasse Oszadlik fortæller om krigens regler og specielt hvordan de realiseres i praksis, og hvorfor det ikke altid er så simpelt at skelne mellem rigtigt og forkert i en krig. Han fortæller også om ny teknologi, specielt droner og kunstig intelligens, og hvorfor det er svært men vigtigt at diskutere, hvordan krigens regler og teknologi skal virke sammen.

Krigene i henholdsvis Ukraine og Gaza er eksempler på, hvor svært det er at skelne mellem rigtigt og forkert i en krig.  Og kan man ikke betragte Sydafrikas indbringelse af Israel for Den Internationale Domstol som et eksempel på, hvad der kan gøres for at forsøge at få sat en stopper for en frygtelig krig? 

Kan metoden bruges også i Ukraine? Eller andre steder?

Det russisk–polske forhold i historisk og nutidigt lys

Hvorfor er de to landes forhold så køligt, for ikke at sige fjendtligt? Egentligt kunne de jo udvikle et frugtbart samarbejde, men forhistorien er tung og kompliceret. Man kunne nævne, at Polen forsvandt fra landkortet i slutningen af 1700 - tallet, opslugt af Rusland, Preussen og Østrig. Det svækkede ikke polakkernes indædte modstandsvilje, og tre følgende opstande blevet slået ned med hård hånd. Efter 1.verdenskrig opstod Polen igen, men pga. den nye Sovjetstats svaghed lykkedes det Polen at tilkæmpe sig store områder beboet af ukrainere, hvilket ikke fremmede stabiliteten; derefter 2.verdenskrigs Hitler - Stalinpagt med besættelse og grusomme krigsforbrydelser, og endelig de nye grænser og sovjettiden. Alt i alt et land med både vanskelige naboer og indenrigske konflikter.

Ruslands krig i Ukraine har tændt op under de gamle modsætninger. Den tidligere præsident Medved udtalte i november 2023:  ”Vi betragter Polen som en historisk fjende.” Donald Tusk og hans nye regering står overfor de samme udenrigspolitiske udfordringer med Rusland som PIS og alle de foregående polske regeringer efter Sovjetunionens opløsning.  Han skal ikke bare håndtere Polens kroniske utryghed, men også rydde op efter PIS’s autoritære magtmisbrug og genskabe et positivt forhold til EU.

På Sporet af Vitus Bering -en motorcykelrejse fra Sct. Petersborg til Stillehavet

John Andersen gennemførte denne rejse fra april – september 2016, altså flere år før Ruslands angreb på Ukraine. Målet var at beskrive den historiske rejse, som Vitus Bering fra Horsens foretog i 1725 – 1743. Det var tsar Peter den Store, som ville have undersøgt om Sibirien var forbundet med Nordamerika eller om der var et stræde imellem. Samtidig ønskede han at få kortlagt de store ubeboede egne for derigennem at kunne udvide Ruslands territorium, en spændende og farefuld rejse som Bering var udsat for. Efter hjemkomsten skrev John Andersen en bog (Gyldendal 2017) om de mange oplevelser fra et enormt land med venlige og hjælpsomme mennesker. Bogen handler også om Vitus Berings store betydning for Ruslands historie.