Super svarer til 10 point.
Fint svarer til 7-9 point.
Ok svarer til 4-6 point.
Kun kommentar uden et af ovenstående ord svarer til 0-3 point.
"Mangler introduktion" betyder, at du mangler at introducere opgaven - du må ikke bare kopiere opgaveteksten ind, men skal introducere de vigtigste informationer.
"Mangler præsentation" betyder, at du mangler at fortælle hvad du skal i en delopgave.
"Mangler forklaring" betyder, at du mangler at forklare, hvad du har gjort for at løse opgaven.
Det kan også være at du mangler at vise dit arbejde fra WordMat's statistikværktøj eller GeoGebra.
"Mangler formel" betyder, at du mangler at præsentere den formel, du bruger til din udregning.
"Mangler konklusion" betyder, at du mangler at lave en tekstlig konklusion i et let forståeligt sprog, hvor du afrunder til et passende antal decimaler og bruger korrekte enheder.
I kan se Esbens besvarelse her.
I kan se Esbens besvarelse her.
Husk nu sidehoved og sidefod!
Husk tekstkravene! I skal skrive en introduktion, præsentation og konklusion til alle opgaver.
Opgave 1c) - Fortæl, at I aflæser retningspunktets y-værdi.
Opgave 6a) - Når der er opgaver med kombinationer, skal I aflæse på Pascals trekant. Det er spild af tid at regne.
Opgave 8b) - Der er en formel i formelsamlingen, der viser den relative afvigelse, når man arbejder med regression. Brug den.
Opgave 10a) - Det er næsten gratis point at lave trekantskonstruktionerne, fordi I har detaljerede guides til alle 5 trekantstilfælde. Det er nærmest bare at kopiere fra guiden - der skal bare nye tal til..
I kan se Esbens besvarelse her.
Husk nu sidehoved og sidefod!
Husk tekstkravene! I skal skrive en introduktion, præsentation og konklusion til alle opgaver.
Sørg for at opgaverne er i den rigtige rækkefølge.
Opgave 1a) - Det er helt klart meningen, at I skal aflæse i Pascals trekant. Mange af jer glemmer desuden fakultetstegnene, når I selv prøver at regne.
Opgave 1b) - Der er ret mange, der aflæser forkert. Find 25 % på y-aksen og aflæs derefter på x-aksen.
Opgave 3a) - Når der står, at I skal bruge en formel, bør I bruge formler fra formelsamlingen til at bestemme både a og b. I er gode til at gøre det med a, men glemmer det med b.
Opgave 4a) - Husk at forklare, hvordan I aflæser sin(53,1), altså som retningspunktets y-værdi.
Opgave 7a) - Når der står, at man skal kunne se grafen fra x=0 til x=20 skal man kunne se hele grafen i det interval.
Opgave 8a) - Vi angiver et kvartilsæt - både almindeligt og udvidet - i en parentes. Det skal være i jeres konklusion.
Opgave 9a) - I SKAL forklare jeres konstruktioner. En korrekt tegning uden forklaring giver 0-1 point.
I kan se Esbens besvarelse her.
Husk nu sidehoved og sidefod!
Husk tekstkravene! I skal skrive en introduktion, præsentation og konklusion til alle opgaver.
Man ganger IKKE med 100 for at omregne til procent. Hvis man endelig skal gøre noget, skal man gange med 100 %. Det er direkte forkert, hvis man f.eks. skriver 0,25*100 = 25%...
Opgave 1a) - I skal bruge ligningsreglerne. I skal altså vise alle mellemregninger ligesom i formelsamlingen.
Opgave 4a) - I skal huske at præsentere informationerne. Derudover er "passende variable" flertal, og det betyder (stadig), at I skal forklare, hvad f(x) og x står for.
Opgave 5a) - Husk at skrive punkter i parenteser.
Opgave 6a) - Flere af jer prøver at isolere selv. I skal bare opstille ligningen og løse den med WordMat..
Mange af jer skriver som nedenfor.. I skriver, at I deler med 15000, men trækker i stedet 15000 fra. Derudover viser I aldrig, at I tager den 7. rod.
Opgave 8a) - Jeg har opdateret de 5 guides til at lave trekantskonstruktioner. Brug dem! Det er garanterede point, hvis I bare følger den rigtige guide.
Opgave 9a) - Fortæl, at I beregner gunstige / mulige
I kan se Esbens besvarelse her.
Husk nu sidehoved og sidefod. Det kan ikke kun være i matematik, I bliver bedt om det.
Husk tekstkravene! I skal skrive en introduktion og præsentation til alle opgaver.
Opgave 2) Flere af jer starter med at dividere med 4. Det er super smart at se, at 4 går op i både 24x og 12, så det gør udtrykket mere simpelt at dividere.
Opgave 6) I skal fortælle, at I aflæser sinus på y-aksen.
Opgave 8a) At indføre passende variable betyder at forklare, hvad f(x) og x står for. Derudover kan en model angives på flere måder - i sådan en opgave, bliver der spurgt efter en funktionsforskrift.
Opgave 9a) I skal sørge for, at man kan se hele funktionen i vinduet x=0 til x=6, men man skal ikke kunne se en masse andet.
Opgave 10a) Husk at navngive sider og vinkler korrekt.
Opgave 10b) Det er ikke nok at sige "jeg bruger GeoGebra". I skal forklare, at I bruget midtnormal-værktøjet og så forbinder det med punktet B. I kan også bruge "find midtpunkt eller centrum".
I kan se Esbens besvarelse her.
Husk sidehoved og sidefod.
Husk tekstkravene! I skal skrive en introduktion og præsentation til alle opgaver.
Opgave 2) Man aflæser b som f(0), altså den y-værdi, der har 0 som x-værdi. Derfor er b=5.
Opgave 5a) Forklar at summen af sandsynlighederne skal være 1.
Opgave 6) I kan aflæse K(5,3) på Pascals trekant. Der er ingen grund til at gøre andet ved sådan en opgave.
Opgave 7) Vi har ikke haft om andengradsligninger, men kan løse dem med WordMat's ligningsløser. Generelt er der ingen grund til at løse ligninger i del 2 med håndkraft.
I kan derudover bare løse ligningen med b som jeres ubekendte. I behøver ikke omskrive til x.
Opgave 10a) Husk at navngive vinkler korrekt - i denne opgave er det D, E og F.
I kan se Esbens besvarelse her
Husk at aflevere som én samlet pdf. Fra aflevering 6 giver det 100 % fravær ikke at have gjort det.
Husk de generelle tekstkrav. Det tæller ikke som introduktion og præsentation at kopiere opgaveteksten.
Opgave 3a) Hvordan kan vi være sikre på, at a er -0,5? Vi kan se, at når x vokser med 2, aftager y med 1. Derfor er a lig -0,5.
Opgave 5) Vi kan ikke aflæse kvartilbredder direkte, men er nødt til at regne, så vi skal vise beregningerne.
Opgave 6a) Der skal forklares ret grundigt - se Esbens besvarelse som inspiration.
Opgave 8) Når I arbejder i GeoGebra skal I kun tage skærmbillede af det relevante. Eksempelvis er det nok at vise selve beregningen i 8c.
Opgave 8c) Der regnes i tusinde kroner, så man kan rykke kommaet 3 gange. Altså er 2185,01738 tusinde kroner det samme som 2185017,38 kroner, som igen kan skrives som ca. 2,185 millioner. Man ville ikke sige 2185 tusinde.
I kan se Esbens besvarelse her
Husk at aflevere som én samlet pdf. Fra aflevering 6 giver det fravær ikke at have gjort det.
Husk at introducere alle opgaver! I skal introducere de relevante oplysninger og forklare om konteksten.
Opgave 2) I skal introducere opgaven, altså fortælle, at der er et haveskur med nogle mål, som passer til en figur med den angivne formel.
Opgave 2) Flere af jer regner kvadratroden af 31,25. Det er ikke en kvadratrod, vi kan regne i hovedet, så lad være med at prøve. Bare konstater, at det er mere end 5.
Opgave 5) I skal introducere de vigtige oplysninger - det kan man gøre ved at angive kvartilsættet (63,79,90,94,112)
Opgave 8a) Når vi har mere end 2 datapunkter, må vi ikke bruge topunktsformlen. Den bruges kun ved netop 2 punkter.
Opgave 8b) I skal forklare, hvad tallene betyder i kontekst! Det er altid konteksten, der skal bruges til sådan nogle forklaringer.
I kan se Esbens besvarelse her
Husk at aflevere som én samlet pdf.
Vi har ikke talt om det før, da vi stadig mangler formelsamlingen i færdig version, men vi skal angive formlerne, vi bruger i de forskellige opgaver. Det kommer jeg til at kommentere på fra aflevering 4.
Flere af jer regner forkert ved minus. I får f.eks. 3-6 til 3 og ikke -3.
Husk at rækkefølgen er vigtig ved minus!
Opgave 1+2) Husk at vise mellemregninger, når der står, at I skal løse med ligningsreglerne.
Opgave 3b) Der er forsvundet et x i indskrivningen - derfor ser Esbens besvarelse lidt anderledes ud ift fejl 3.
Opgave 4) Husk at præsentere formlen og de værdier, I får givet.
Del 2 skal laves på computer og der skal I virkelig udnytte jeres hjælpemidler så meget som muligt.
Opgave 6a) I laver en beregning, da H allerede er isoleret. I skal ikke bruge "ligningsløseren".
Opgave 6b) Fortæl, at I løser en ligning med WordMat.
Opgave 7a) I skal fortælle, at I kopierer data ind i WordMat's statistikværktøj og vise et udklip, hvor man kan se de relevante statistiske deskriptorer.
Esbens besvarelse kan findes her
Husk at del 1 skal laves på papir, med blyant/kuglepen og til eksamen kun med formelsamlingen som hjælp. I har derfor heller ingen lommeregner, så husk mellemregningerne!
Opgave 1) I kan bare sætte 4 ind på x's plads og se, om I får det samme på begge sider af lighedstegnet.
Opgave 2+3) Når der står, at I skal løse en ligning ved hjælp af ligningsregler, skal I skrive alle mellemregninger op - men I behøver ikke forklare med tekst.
Opgave 4a) Husk at vise jeres mellemregninger.
Opgave 5b) I skal forklare hvad tallet 39 (medianen) betyder. Det betyder, at 50 % af kursisterne bruger størrelse 39 eller mindre.
Opgave 7) Selvom WordMat gør det meste for jer, skal I stadig forklare, at I har gjort det i WordMat.
Opgave 7e) I skal angive kvartilsæt i en parentes - det gælder også når I arbejder i hånden.
Opgave 8a) Mange af jer bruger ligningsløseren (Alt + L) i WordMat, men det er kun en ligning, når vi har noget ubekendt, der ikke er isoleret. I skal derfor bare beregne (Alt + B)
Fra aflevering 4 vil en halv besvarelse give 50 % fravær. Hvis man kun laver 1-3 opgaver, vil det give 100 % fravær.