I 2.g skal du skrive SRO. Studieretningsteamet bestemmer, hvilke fag du skal skrive i. Du skal mindst skrive i to fag, hvoraf mindst det ene skal være et studieretningsfag. Opgaven skrives individuelt.
Du skal både aflevere en skriftlig opgave og forsvare din opgave til en mundtlig årsprøve, ligesom du gjorde ved DHO´en i 1g.
Omfang: 6-8 normalsider.
Normalsider = 2400 anslag inklusiv mellemrum. Indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, grafer, tabeller, illustrationer og tekstbilag tæller ikke med.
Opgaven skal indeholde:
Resumé: Præsentation af opgavens problemstilling og de væsentlige resultater og konklusioner. Omfang: 10-20 linjer.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Besvarelse af din opgaveformulering. Typisk en redegørelse, analyse samt diskussion eller vurdering.
Konklusion
Litteraturliste
Eventuelle bilag.
Du kan læse mere om indholdet af de forskellige dele under opgavens dele
Noter/henvisninger:
Hver gang du trækker på andres viden eller gengiver et citat, skal du sætte en note. Man vil typisk have 3-5 noter på hver side. Læs mere om noter ved at klikke på dette link.
Hvornår: Du kan se tidspunkt i lectio i dit skema når planen for prøverne er lagt af kontoret.
Varighed: Der er afsat 25 minutter pr. elev, inklusiv fastsættelse af din karakter og feedback.
Hvad skal jeg gøre til den mundtlige årsprøve?
I dette dokument kan du finde en skabelon til et talepapir og information om prøven. Linket er her:
https://docs.google.com/document/d/1y3VTMDrKgBPQajYspDAW6n57ptzrzpwpu74cMkwlgCc/edit?usp=sharing
Medbring:
Talepapir/ Disposition for dit oplæg med tilhørende stikord
Din opgave printet ud.
Det materiale, som du har analyseret.
Bedømmelse:
Du får en samlet karakter for både din skriftlige opgave og dit mundtlige forsvar.