Embedded Files
Når du bliver bedt om at gøre rede for noget, besvarer du typisk den første del af din opgaveformulering. Du forventes – i detaljer – at kunne fremstille, hvordan noget er forløbet, eller hvordan noget forholder sig, for eksempel en historisk periode, et fagligt begreb, en teori eller forskellige modeller og beregninger.
Forstå fagenes forskelle
Forstå fagenes forskelle
Det noget, du skal redegøre for, er forskelligt fra fag til fag og fra opgave til opgave. Derfor giver det heller ikke mening at definere en redegørelse som en 3-5 sider lang fremstilling. Det afhænger altså af, hvad du skal redegøre for. Men der er forskel på at redegøre for et specifikt fagligt begreb i eksempelvis musik, samfundsfag eller dansk – og så en lang række metoder, man bruger til stofidentifikation, når man skal lave smertelindrende medicin. En redegørelse af den første type kan fylde 3-5 sider, mens en redegørelse af den sidste type kan fylde op til 18 sider.
Se bare forskellen på de to indholdsfortegnelser i to studieretningsprojekter med fagene matematik og fysik samt musik og engelsk.
I naturvidenskabelige fag og matematik kan der desuden være tendens til at være flere lag af redegørelse i opgaveformuleringen, ligesom det kan forekomme, at det eksperimentelle eller analytiske niveau indgår som en del af redegørelsen
RAM DEN REDEGØRENDE TONE
Selv om fagene kan opfatte redegørelsen forskelligt, er der heldigvis også nogle kriterier, som er fælles for de forskellige fag, du kan skrive opgave i. Samtlige fag vil for eksempel kunne tilslutte sig, at din redegørelse:
skal udtrække det væsentlige
skal give en loyal beskrivelse af det materiale, din redegørelse beror på
skal indeholde henvisninger som dokumentation for dine påstande
skal indeholde faglig viden i form af enten fagbegreber eller anden faglighed.
En af de hyppigste fejl, man ser, når elever skriver en redegørelse, er netop, at de glemmer kriterie 1: at udtrække det væsentlige. Dette kan nok forklares med, at flere elever forveksler redegørelsen med referatet.
Hvis du heller ikke helt kan huske forskellen på at referere og at redegøre, kan du kaste et blik på de to tekstbokse nedenfor. Som du kan se, er den væsentlige forskel på eksemplerne i tekstboksene herunder, at mens Hansens tekst i referatet gengives kronologisk og detaljeret, så udtrækkes det centrale i redegørelsen. Det betyder desuden, at de vigtigste pointer og resultater skal nævnes som noget af det første i en redegørelse – også selv om de måske står som det sidste i det materiale, redegørelsen bygger på.
For at være sikker på, at du fremhæver det væsentlige i din redegørelse, kan du med fordel bruge såkaldte redegørelsesmarkører.
Redegørelsesmarkører, der hjælper dig med at understrege det væsentlige:
Først og fremmest
Det grundlæggende budskab er
Frem for alt viser teorien
Den centrale pointe er
Det væsentligste er
Særlig vigtigt er det at fremhæve
Undersøgelsens vigtigste resultater er
Hovedsynspunktet er
Redegørelsesmarkører, der hjælper dig med at ramme en beskrivende tone:
Teorien fokuserer på
Modellen beskrives som
Det kan betegnes som
Begrebet bruges til
Forfatteren hævder/siger/mener
Teorien betragtes som
Det fremhæves
Systemet består af
Det fremstilles
Det handler grundlæggende om
Eksperimentet viser
Som nævnt i ovenstående er det desuden vigtigt, at du hele tiden sikrer dig, at du giver en loyal beskrivelse af det materiale, din redegørelse beror på (kriterie 2). Det vil sige, at du under ingen omstændigheder må inddrage helt nyt indhold, ligesom du heller ikke må tilføje subjektive betragtninger.
En redegørelse er med andre ord objektiv, og du skal holde dig til teksten. Det gør du blandt andet ved at distancere dig selv fra pointerne og vise, at det er andres tanker i en tekst, der gengives eller redegøres for.
Eksempel på naturvidenskabelig redegørelse, her i biologi
Eksempel på redegørelse i samfundsfag
Eksempel på redegørelse i et humanistisk fag: musik
Report abuse