Dansk og historie: FÆLLESTRÆK OG METODER I DE TO FAG

Danskfaget og historiefaget er to fag i hver deres egen ret med hver deres identitet og særtræk, men det er samtidig to fag, der er beslægtede og supplerer hinanden fint, fordi de begge to tilhører humaniora, som er navnet for videnskaberne om det humane, hvilket vil sige det menneskeskabte. 

De genstande/tekster mv. som man arbejder med i en videnskabelig undersøgelse kaldes empiri, og det fælles og særlige for humanioras mange videnskaber er, at fagenes empiri - altså de tekster eller genstande, man arbejder med og undersøger - er unikke, historiske fænomener, der er skabt af mennesker. Det vil sige, at for eksempel forhistoriske dyr eller bjergkædernes stenarter ikke er emner for humaniora - men at fx film eller kunstværker om disse emner hører under humaniora, fordi det her er en filmskaber eller kunstner, der har villet kommunikere noget om emnet og som har tilrettelagt stoffet. Uanset om man arbejder indenfor historie-, dansk-, musik-, religions- eller engelskfaget eer empirien menneskeskabte tekster, genstande, fænomener og tanker, og derfor er alle disse fag humaniorafag. 

Humaniorafagene har en særlig metode, nemlig analysen, hvor man undersøger tekster og genstande ved at adskile dem og undersøge deres enkelte dele og samspillet mellem dem. Analysen munder ud i en fortolkning, hvor man forsøger at skabe en helhedsforståelse af den undersøgte tekst/genstand. 

Analyse og fortolkning kræver altid at man har en vis forforståelse om det, man skal studere, ellers kan man hurtigt misforstå den tekst eller genstand, man arbejder med. Hvis man fx ikke på forhånd ved, at Dannebrog er Danmarks flag, og at den dominerende religion i landet i mange år har været kristendommen, vil det være svært at fortolke det hvide kors i flaget. 

Historiefaglig analyse

At arbejde historiefagligt med en tekst
I historiefaget vil du oftest arbejde med en tekst som grundlag for din analyse. Men du har også mulighed for at analysere billeder, film og endda en museumsudstilling. Derfor er det vigtigt, at du i analyseafsnittet begynder med at præsentere den/de kilder, som du skal analysere. Forklar herunder kort, hvorfor dette materiale skal analyseres (formål) og med hvilke(n) metode(r). Derefter analyserer du materialet og kommer til sidst med en velbegrundet konklusion på analysen.

At analysere historiefagligt
Der findes flere forskellige metoder og analyseformer, du kan anvende fra historiefaget i DHO’en. Nogle vigtige metoder er bl.a. begrebshistorisk analyse, billed- og filmanalyse, diskursanalyse, retorik- og argumentationsanalyse eller erindringshistorisk analyse. I sidste ende er det dog den klassiske kildekritik, som er historiefagets nerve. Når du bliver bedt om at lave en historiefaglig analyse i historie, betyder det typisk, at du skal lave en kildekritisk analyse.

Kilderne og kildekritisk analyse
De spor fra fortiden, vi undersøger, kaldes i historiefaget for kilder. I historiefaget er kilder de eneste spor, der forbinder os til fortiden: ingen spor eller kilder, intet historiefag. Ud fra kilderne forsøger historikeren typisk at forklare, hvad der er foregået i fortiden, hvordan det er foregået, og hvorfor det er foregået. Kilderne udgøres først og fremmest af tekstmateriale lige fra hieroglyffer til politikeres blogindlæg på nettet. Men også malerier, bygninger, tv-udsendelser og meget mere kan bruges som kilder.

Hvad man bruger kilderne til, kan variere fra undersøgelse til undersøgelse. I moderne historieforskning skal man nemlig først formulere et spørgsmål, før man kan bestemme, hvad genstanden og materialet fra fortiden er (en) kilde til. Det er dét, vi kalder for det funktionelle kildebegreb. Det betyder, at kilden altid ses som funktion af spørgsmålet, der stilles til kilden. Du kan derfor ikke på forhånd kategorisere en kilde som god eller dårlig. Derimod er det dit spørgsmål, der styrer, om en kilde kan anvendes. Dermed kommer problemstillingen og emnet for undersøgelsen før valg af kilder. Kildekritisk analyse går derfor ud på at besvare din problemstilling ud fra dine udvalgte kilder.

Altså:

1. Formuler et spørgsmål, der skal undersøges (fra problemformuleringen/opgaveformuleringen).

2. Find kilde(r), der kan besvare spørgsmålet (hvilke kilder findes?).

3. Undersøg, hvordan det fundne materiale skal anvendes. Kan teksterne og materialerne måske bruges som kilder til at underbygge, problematisere eller belyse et bestemt emne, en periode eller en persons rolle etc.?

Hvordan kildekritisk analyse?
Når spørgsmålet til kilderne er afklaret, og kilderne er udvalgt og begrundet, går du i gang med at analysere dem grundigt. Start med kontekst og ophavssituation. Afklar her kommunikationssituationen: Hvem er forfatteren til kilden, og hvem er modtageren? Desuden kan du, hvis det er relevant, undersøge, om kilden er en første- eller andenhåndskilde til det, du vil have undersøgt.

Klassificer derefter genre og kildetype: Arbejder du med et brev, en rapport, en tale, en dagbog, et politisk manifest eller noget helt sjette? Hvis du for eksempel arbejder med et adeligt kærlighedsbrev fra 1700-tallet, er det vigtigt at sætte sig ind i denne genre for at ikke misforstå indholdet.

Det er også vigtigt at datere kilden. Hvis kilden er nedskrevet nogenlunde samtidigt med det, kilden handler om, så er kilden samtidig. Desuden er det vigtigt at sætte sig ind i, i hvilken periode og hvor i verden kilden er forfattet: Er vi i Italien under renæssancen eller er vi i Rusland under 1917-revolutionen?

Endelig er konteksten for kildens tilblivelse vigtig at undersøge. Det vil sige, at du skal prøve at finde ud af de omstændigheder og evt. den anledning, kilden blev frembragt under. Er der begivenheder, som kilden befinder sig i, umiddelbart under eller som et resultat af? Her kan du se på afsenderens biografiske data, de hændelser, der lægger sig op ad kilden, tidsalderen og strømninger i kildens samtid. Du kan også vælge at undersøge, hvad kildens oprindelige funktion var.

Og så er det naturligvis vigtigt, at du kan forstå kildens indhold. Jo længere tilbage vi går i historien, jo sværere er sproget at forstå. Derfor er det vigtigt at fastslå, hvad indholdet i teksten egentlig drejer sig om.

Tolkning og tekstanalyse
Der er altid en sproglig dimension i kilderne, der skal læses, forstås og fortolkes. Man kan derfor inddrage en sproglig analyse og undersøge, hvordan teksten er bygget op – og gerne med hjælp fra diskurs-, argumentations- og retorikanalyseværktøjer i danskfaget.

I historiefaget er man meget interesseret i at undersøge afsenderens formål med kilden. Altså: Hvad er meningen eller hensigten med kilden? Ofte inddrages motivanalyse her, hvis der er mere eller mindre tydelige motiver til stede i kilden. Det kan være et motiv som politisk magt. Hvis der er tale om motiver, kan du fx undersøge dette ved at spørge: Til hvis fordel tjener det sagte?

Et særligt område for historieanalyser er at finde tendenser. Med udtrykket tendenser menes der, om kilden er et særligt udtryk for en bestemt ideologi (liberalisme, islamisme etc.), og i så fald hvordan denne ideologi kommer til udtryk i teksten. For at være sikker på at finde en eventuel tendens kan man undersøge brugen af tillægsord. Herunder kan man også undersøge om afsenderens sprogbrug viser sympati for eller antipati mod bestemte personer eller andet, eller om der ligefrem er udeladt noget i kilden - eller måske endda tilføjet oplysninger om det pågældende emne.

Ved at sammenligne flere kilder om det samme emne kan du få forskellige tendenser i spil. Hvad siger andre kilder? Er der overensstemmelse mellem kilderne eller modsætninger? Hvis ja: Hvor? Hvorfor mon? Man kan også undersøge, om kilden er repræsentativ for noget. Det kunne jo være, at kilden repræsenterer en helt ny mentalitet, kvinders position i samfundet i 1970’erne, amerikansk udenrigspolitik efter 2. Verdenskrig – eller at kilden blot er repræsentativ for personens egne tanker eller handlinger.

I historiefaget kan man også vælge at udnytte en kilde enten som en beretning eller et levn. Hvis man laver beretningsudnyttelse af en kilde, bruger man de informationer, som kilden selv meddeler. Hvis man derimod levnsudnytter en kilde, så bruger man kilden til at sige noget om den samfundsmæssige virkelighed, hvori kilden blev til. Dermed anvender man kilden til at sige noget om ophavssituationen og ophavsmanden til kilden. Dermed ser man altså kilden som et direkte udtryk for en tidligere samfundstilstand. Med andre ord er Saxos Danmarkskrønike (kilde) et levn om, at man skrev krøniker i middelalderen, og man kan levnslutte, at kongerne på Saxos tid var interesserede i at vise deres magt via skriftlige propagandaværker.

Til slut i din analyse skal du konkludere: Hvilket svar giver kilden på den problemstilling/det spørgsmål om fortiden, som du skulle finde svar på? 

Analyseafsnittet kan altså opbygges efter følgende struktur: Præsentation af kilder → begrundelse af analyse- og metodevalg → selve analysen → resultatet af analysen.

At dokumentere
Du skal huske at underbygge din analyse med teksteksempler eller referencer til kilden. Hver gang du påstår noget specifikt om kilden, skal du altså pege på ét eller flere teksteksempler, der understøtter din påstand. Anvend også gerne ét eller flere små citater, der underbygger dine pointer. Husk, at citaterne skal være korte, og at de skal anvendes med omtanke.

Materialer: Kilder og fremstillinger
Når man har behov for at danne sig et overblik over en historisk periode eller begivenhed, så tyr man ofte til historiebøger. De kaldes også for brede fremstillinger eller baggrundsmaterialer i historiefaget. Kilder er derimod, som beskrevet tidligere, det materiale, vi behandler som spor fra fortiden. Det kan være en politisk tale af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. En sådan tale kunne fx behandles som en kilde til regeringens udenrigspolitik i 00’erne. Men faktisk kan selv en historiebog, som du har fået udleveret i 1. g af din historielærer, også anvendes som kilde - ud over at bogen også er en fremstilling af historiske begivenheder. Din historiebog kan nemlig være en kilde til at forstå, hvordan man lavede historiebøger i 2000-tallet.